Det danske forsvar halter - kun på ét punkt står vi stærkt, siger eksperter
"Et discountbidrag" kalder forsvarsanalytiker det danske bidrag i Ukraine.
Mens konflikten optrappes mellem Rusland og Ukraine, er det danske forsvars tilstand kommet i fokus.
Og en nærmere granskning af vores militære muskler viser, at det danske forsvar halter bagefter på adskillige områder.
Sådan lyder vurderingen fra to eksperter til TV 2.
I det hele taget er det ikke meget, det danske forsvar kan bidrage med i den nuværende højspændte situation mellem Øst og Vest, lyder det fra Hans Peter Michaelsen, der er forsvarsanalytiker med fire årtiers erfaring fra Forsvaret, heraf 30 år som officer.
- Det er et wakeup-call til os alle, siger Torben Ørting Jørgensen, der er direktør og pensioneret kontreadmiral.
Konflikter langt fra Danmarks grænser
For at forstå, hvordan vi er endt her, skal vi et par årtier tilbage, nærmere bestemt 2004, hvor fundamentet blev lagt.
Her blev der indgået et forsvarsforlig, som betød, at fokus ikke længere var rettet mod en militær trussel mod Danmark, som under Den Kolde Krig, men derimod fremadrettet skulle bygge på, at krige og konflikter ville foregå langt væk fra Danmarks grænser.
Det forklarer Torben Ørting Jørgensen.
- Rusland var ikke længere i stand til at mobilisere styrker til at rette trusler mod Danmark. Og det skabte grundlaget for et aktivistisk bidrag, siger han.
I de kommende år bidrog Danmark med tropper flere steder i verden, blandt andet på Balkan, i Irak og Afghanistan.
Og det betød et langt mindre, men også mere professionelt forsvar, som nærmest forudsætningsløst skulle kunne løse opgaver langt væk hjemmefra, ifølge Torben Ørting Jørgensen.
Rusland og Kina oprustede
I mellemtiden formåede Rusland og Kina at genopbygge deres militære styrker.
Samtidig blev andre kapaciteter fravalgt i Danmark, herunder mobiliserings- og det jordbaserede forsvar, ubåde, minerydningsfartøjer, søminer og andre ting af en mere defensiv karakter, som direkte kunne understøtte et forsvar af Danmark.
- Vores problem er, at vi i dag står med en struktur, der er designet til et andet formål end det, vi ser i øjeblikket. Russisk vilje til at anvende militær magt til at understøtte deres politik, siger den tidligere kontreadmiral.
Derfor ser Torben Ørting Jørgensen ingen vej udenom, at Danmark opfylder NATO's krav om at bruge to procent af BNP på forsvaret. Og så er det bare med at komme i gang med genopbygningen hurtigst muligt.
Og det er en lang liste af ting, som det danske forsvar mangler. Problemet bliver ikke mindre kompliceret af, at der i øjeblikket - i lighed med andre brancher - er stor efterspørgsel og mangler i forsvarsindustrien.
Tre store knaster
Set med Hans Peter Michaelsens øjne er der tre store knaster:
- Mere ammunition – for uden den er forsvaret ganske enkelt ikke noget værd. Forsvarschef Flemming Lentfer har udtalt til DR, at vi ikke har nok ammunition til at håndtere en reel konflikt.
- Mere personel. Der er problemer med at fastholde soldater på kasernerne. Og der skal investeres i at ansætte, træne og uddanne dem.
- En plan for at modernisere og genopbygge kapacitet, herunder brigaden og våbentyper til søværnet.
Indtil da ser det sløjt ud.
- Hvis vi stiler efter kollektiv afskrækkelse, så er den troværdighed meget udhulet, siger Hans Peter Michaelsen.
Og udsigten til oprustning tager tid. Derfor bør vi indstille os på, at der går mindst fem år, lyder hans vurdering.
Det danske discountbidrag
Forsvarsminister Trine Bramsen (S) har tidligere fortalt, at Danmark primært kommer til at støtte Ukraine med rådgivning. Det gælder eksempelvis om cyberkriminalitet og opbygning af et hjemmeværn i Ukraine.
Derimod vil Danmark ikke kunne afhjælpe Ukraines behov for antiluftskyts for at kunne afværge en russisk invasion.
Hans Peter Michaelsen giver ikke meget for det danske bidrag til Ukraine.
For selvom vi har brugt store summer på det danske cyberforsvar, viser internationale undersøgelser, ifølge forsvarsanalytikeren, at vi fortsat halter langt bagud i forhold til cyberkriminalitet.
Derfor har han svært ved at se, hvordan Danmark kan bidrage på det punkt.
Og med hensyn til rådgivningen fra hjemmeværnet vurderer han heller ikke, at det er dét tiltag, der vil holde Putin fra døren.
- Det er et forsøg på at få fokus væk fra de alvorlige ting. Vi kan ikke bidrage med noget, der batter, og så må vi finde på noget andet. Det her er, hvad Danmark er i stand til at yde på nuværende tidspunkt. Det er et discount-bidrag, siger han.
Ét lyspunkt
Men det danske forsvar er dog ikke kun én stor klagesang. Der er også lyspunkter at finde, lyder det fra Torben Ørting Jørgensen.
- Fundamentet for at genopbygge forsvaret er fantastisk godt. Danske soldater er blandt de bedst uddannede i verden. Vi har aldrig har haft så mange soldater, officerer og befalingsmænd, som faktisk har været ude i operationer og ved, hvad det drejer sig om, siger han.