Børn og unge ofrede stort under corona - får vi en 'generation nedlukning'?
Angst, selvskade og ensomhed fylder langt mere blandt de børn og unge, som ringer til BørneTelefonen.
Flere gange under pandemien er skoler, institutioner og fritidsaktiviteter blevet lukket ned. Sognenedlukningerne rettede sig ligeledes mod samfundets yngre borgere.
Regeringen og myndighederne har også bedt børn og unge om at blive vaccineret mod coronavirus.
Ikke fordi de selv var i høj fare for at blive alvorligt syge, men for at beskytte resten af samfundet.
Og det har konkrete konsekvenser, at børn flere gange er endt i forreste geled i kampen mod corona, lyder det fra eksperter.
- Isolation og manglende fællesskaber har forstærket mistrivslen hos nogen børn. Men mange børn, som ikke tidligere har haft problemer, har også som følge af corona oplevet ensomhed og mistrivsel, siger Ida Hilario Jønsson, børnefaglig konsulent hos Børns Vilkår, der driver BørneTelefonen.
BørneTelefonen modtog i 2021 flere henvendelser end nogensinde før fra børn og unge, der havde det svært.
Over 55.300 børn og unge henvendte sig i løbet af året med en lang række forskellige problemer. Bemærkelsesværdigt er det også, at karakteren af børnenes problemer i høj grad har ændret sig under coronakrisen.
Ensomhed, selvskade og angst har ifølge Ida Hilario Jønsson fyldt særligt meget i 2021. Hvilket blandt andet kan skyldes, at mange har følt sig isolerede fra de fællesskaber, som har stor betydning for .
Bange for at smitte andre
Ifølge en rundspørge, som Dansk Psykolog Forening har foretaget blandt PPR-psykologer, der fra kommunens side yder rådgivning til børn og familier, når børn mistrives, har coronakrisen sat sit klare aftryk.
Ifølge 70 procent af de mere end tusind adspurgte PPR-psykologer er antallet af børn og familier, der har brug for hjælp, steget i høj eller meget høj grad det seneste år.
At børn af coronakrisen har haft brug for mere hjælp, kan Ida Hilario Jønsson nikke genkendende til.
- Børnene er sjældent bange for selv at blive smittet, men de er meget bange for at smitte andre. Det har vi oplevet hele vejen gennem epidemien, siger Ida Hilario Jønsson.
Fra myndighedernes side har det da også lydt, at smitte blandt børn og unge ikke isolereret er et problem, fordi de har lav risiko for alvorlig sygdom og indlæggelse som følge af corona.
- Men til gengæld er det et stort problem, at de kan risikere netop at bære smitten videre, sagde SSI-direktør Henrik Ullum på et pressemøde 8. november 2021.
Ord som disse betyder noget, siger Marie Tolstrup, der er børne- og ungepsykolog, og som sidder i en coronaekspertgruppe under Dansk Psykolog Forening.
- Retorikken om, at man skal passe på ikke at smitte andre, har fyldt ekstremt meget hos nogle børn. Som om de løb rundt som små smittebomber, der utilsigtet kunne smitte andre, siger Marie Tolstrup.
Det kan ifølge hende være voldsomt for børn, når de konstant skal være opmærksomme på farer i deres nærmiljø.
- I forhold til udviklingen af angstlidelser er man meget opmærksom på, hvis børn føler sig udsat for farer og trusler gennem længere tid, siger Marie Tolstrup.
"Generation nedlukning"?
I perioder kunne høje smittetal i noget for mange så arbitrært som et sogn resultere i, at alle skoler, institutioner og fritidsaktiviteter inden for sognegrænsen blev lukket ned. Butikker og liberale erhverv i det nedlukkede sogn kunne imidlertid køre videre.
Ligeledes kunne Styrelsen for Patientsikkerhed pålægge specifikke skoler med høje smittetal at lukke ned for en periode.
Ifølge Ida Hilario Jønsson har BørneTelefonen talt med adskillige børn, der har været nervøse for at være dén, der lukkede hele skolen og spolerede det for alle de andre.
Midt i de år, hvor børn og unge skulle danne og uddanne sig og prøve livet af, har coronakrisen i stedet givet nogle børn og unge en lang række bekymringer, som kan virke store og uoverskuelige, lyder det entydigt fra både Ida Hilario Jønsson og Marie Tolstrup.
Giver det fremtidens Danmark en "Generation Nedlukning"?
- Jeg vil nok ikke sige en hel generation, men vi skal være opmærksomme på, at hvis mange i den generation får brug for hjælp, kan det være derfor, siger Marie Tolstrup og fortsætter:
- Børn og unge kan mere, end vi tror.
Forbered en ny nedlukning
Selvom coronarestriktionerne nu officielt er ryddet af banen, er det ikke sket uden den tilføjelse, at coronavirus kan komme tilbage til efteråret.
Måske i en muteret version, måske som en mindre bølge og måske slet ikke.
Og det er disse måske'er med al deres usikkerhed, der ifølge Marie Tolstrup har været allerhårdest ved børn og unge hele vejen gennem krisen.
- For kan man så glæde sig til efterskolen, gymnasiet eller rejsen? Uvisheden kan være svær for mange mennesker, men det er særligt svært for børn og unge, der skal ud i verden og prøve ting af og udvikle sig, siger hun.
Derfor er det også vigtigt at se på, hvordan samfundet kan gøre eventuel ny nedlukning mere tålelig for børn og unge, lyder det.
Men hvad så hvis man ser nedlukningerne i bagklogskabens skyld? Skulle man have gjort noget anderledes? Slet ikke lukket ned?
Det tør hverken Ida Hilario Jønsson eller Marie Tolstrup give et bud på. Deres ærinde er børnenes, siger de begge.
- Men man skal være opmærksom på, hvad nedlukninger gør ved børn og unge, siger Marie Tolstrup.