Allan Randrup ser tilbage på de mest afgørende øjeblikke under pandemien i Danmark
Om lidt er det to år siden, coronavirus kom til Danmark. Professor Allan Randrup Thomsen har fulgt virussen fra forreste parket.
Tirsdag har vi vinket farvel til coronarestriktionerne i Danmark, og sygdommen kategoriseres ikke længere som samfundskritisk.
I næsten to år har pandemien været i landet. Og en af de personer, som har været med i forreste række, er professor i eksperimentel virologi ved Københavns Universitet Allan Randrup Thomsen.
Når han tænker tilbage, står en ting klart:
- Det er nok meget godt, at vi ikke vidste, hvor hårdt det ville blive, siger professoren.
Før pandemien var han et ukendt ansigt i den brede befolkning, men gennem de seneste to år har han i aviser, på tv-skærme og gennem ekspertgrupper gjort danskerne klogere på virussen.
Herunder ser han tilbage på 14 afgørende øjeblikke under pandemien i Danmark.
27. februar 2020: Patient 0
TV 2-journalist Jakob Tage Ramlyng var den første dansker, der blev bekræftet smittet med coronavirus. Før det havde covid-19 været en virus, der huserede i udlandet.
Allan Randrup Thomsen genkalder sig, hvordan han tidligere på måneden - 7. februar - havde været i GO' aften Live på TV 2. Her udtrykte han bekymring for, at virussen snart ville nå Danmark. Ved siden af ham sad direktør i Sundhedsstyrelsen, Søren Brostrøm. Han delte ikke professorens bekymring.
- Jeg var overbevist om, at det bare var et spørgsmål om tid, før den var her, og jeg fik desværre ret, siger Allan Randrup Thomsen.
Allerede dagen efter blev den næste smittede fundet, og under to uger senere lå tallet på 514.
11. marts 2020: Danmark lukkes ned
Smitten bredte sig så hurtigt, at regeringen med statsminister Mette Frederiksen (S) i spidsen tyede til drastiske metoder.
På et pressemøde 11. marts 2020 var beskeden klar: Danmark skulle lukkes ned.
Allan Randrup Thomsen kan huske, at han den aften sad i studiet på TV 2, hvor han sammen med Hans Engell skulle kommentere pressemødet.
- Jeg tænkte bare: "Av for pokker". Jeg var imponeret over handlekraften, men også over, hvor meget man med ét kan lukke et samfund som det danske ned, siger han.
Med udsigten til en stor nedlukning strømmede mange danskere til dagligvarebutikkerne rundt om i landet. Her stod de i lange køer for at købe toiletpapir og andre fornødenheder.
17. marts 2020: Dronningens tale til nationen
I en historisk tale til nationen opfordrede dronning Margrethe danskerne til at bryde smittekæderne og kaldte coronavirus for en "farlig gæst".
- Jeg plejer kun at se hende tale til nytår. Men det her var anderledes. Det var en rigtig "vågn op"-tale, siger Allan Randrup Thomsen.
Majestæten kom i sin tale også med en opsang til de danskere, som stadig afholdt arrangementer og tog til fester:
- Det, synes jeg ikke, man kan være bekendt. Det er tankeløst, lød det fra dronningen.
27. marts 2020: Mennesketomme gader
Under nedlukningen var gaderne rundt om i Danmark næsten tomme for liv.
Allan Randrup Thomsen husker billederne af de mennesketomme byer fra medierne. Og set med hans briller var de et godt tegn, husker professoren.
- Folk tog virkelig det her alvorligt, og det var meget betryggende, siger han.
Danskerne begyndte dog igen at indtage byens rum i takt med den gradvise genåbning, som startede i april 2020 og tog til hen over sommeren.
22. august 2020: Krav om mundbind indføres
I sensommeren steg smitten dog igen, og restriktionerne blev flere. Fra lørdag 22. august trådte kravet om mundbind i kraft.
Før havde det været en anbefaling i offentlig transport, men fra august kostede det danskerne en bøde, hvis de lod masken blive i tasken.
Med mundbindene fulgte også en stor diskussion om effektiviteten af maskerne, som Allan Randrup Thomsen deltog i.
- Jeg var overrasket over, at det blev indført, for der lå jo ikke noget benhård evidens på, at det virkede, siger han.
Siden er der kommet flere studier til, og professoren forudser, at mundbindet også i fremtiden bliver en del af værktøjskassen ved luftvejsinfektioner.
4. november 2020: - Virus er muteret i mink
I midten af juni blev en nordjysk minkbesætning ramt af coronavirus, og hele bestanden på gården blev aflivet. Men smitten fortsatte med at brede sig på de danske landbrug og muterede til varianten cluster 5.
Det var egentlig ikke selve varianten, der bekymrede Allan Randrup Thomsen. Men smitten på minkfarmene havde bevist, at coronavirus havde evnen til at smitte dyr, mutere i dem og derefter finde tilbage til mennesker.
- Det var ikke en holdbar situation. Den næste mutation kunne være endnu værre, og det var virkelig svært at begrænse smitten, siger han.
På et pressemøde 4. november meddelte Mette Frederiksen, at alle mink i Danmark skulle slås ned - uden undtagelse.
Få dage senere lukkede store dele af Nordjylland ned som følge af varianten.
24. december 2020: En isoleret jul
For at undgå smitte i julen, blev mange danskere testet for coronavirus for at kunne fejre højtiden med familien uden smitten som ubuden gæst.
Men ikke alle gik fri, og flere måtte derfor fejre julen 2020 i isolation uden deres nærmeste.
- Vi stod i en kritisk situation, fordi vi ikke havde vaccineret folk endnu, men smitten var høj. Det var en vandring på gløder, siger Allan Randrup Thomsen.
Professoren husker, at han dengang gjorde sig upopulær hos mange danskere, da foreslog at dele Danmark op ved Storebælt, så danskerne ikke rejste på tværs af landet for at fejre jul - måske med coronavirus i bagagen.
Blandt andet indkøbscentre og stormagasiner var lukkede. Det samme var frisører, massører sammen med skoler og sfo'er.
27. december 2020: Første dansker vaccineres
Men der var også lyspunkter i vinteren 2020.
Om morgenen 27. december kunne 79-årige Leif Heiselberg som den allerførste dansker lægge arm til en coronavaccine.
Allan Randrup Thomsen genkalder sig, at han den dag skulle have kommenteret vaccinerne på TV 2 News. Men interviewet måtte aflyses, så fotograf og journalist i stedet kunne komme til Ældrecenter Øst i Odense og fange billederne af den første vaccination.
- Det var en helt fantastisk dag. Vi var helt oppe at køre, for det her kunne virkelig gøre en forskel, siger Allan Randrup Thomsen, som selv forsker i vacciner.
Sidenhen er 4.744.927 danskere fulgt i Leif Heiselbergs fodspor og blevet vaccineret mindst to gange. Det svarer til mere end 80 procent af befolkningen.
5. januar 2021: Den engelske variant
Den engelske variant, B.1.1.7, begyndte at brede sig rundt om i verden i december 2020 og fandt også vej til Danmark. Den var mere smitsom end de tidligere varianter, og det skabte bekymring.
På et pressemøde 5. januar trådte Mette Frederiksen endnu en gang frem i Spejlsalen og præsenterede nye restriktioner: Forsamlingsloftet blev sænket til fem personer, og statsministeren appellerede til, at alle ikke-nødvendige aftaler blev skrinlagt.
- Det var virkelig en streg i regningen, siger Allan Randrup Thomsen.
- Nu regnede vi lige med, at det hele gik den rigtige vej, og så kom en ny variant på banen.
På grund af den nye variant lå Danmark på højeste risikoniveau i varslingssystemet, som blev brugt til at beskrive alvoren af pandemien i Danmark.
14. april 2021: Blodpropper og vacciner
Selvom vaccinerne skulle være vejen ud af pandemien, var ikke alle stik lige gode.
I april blev AstraZenecas vaccine taget ud af det brede, danske vaccinationsprogram, fordi man konstaterede en sammenhæng mellem vaccinen og alvorlige bivirkninger som sjældne blodpropper. I maj røg Johnson & Johnson-vaccinen samme vej.
Og selvom der var tale om sjældne bivirkninger, var beslutningen ifølge Allan Randrup Thomsen den rigtige.
- Vaccinerne havde fået et dårligt ry, og de skulle ikke presses ned i halsen på folk. Heldigvis kunne vi klare os uden, siger professoren.
Sommer 2021: EM og (sol)stik
Sommeren 2021 stod i vaccinens tegn. Hen over de varme måneder lagde en stor del af befolkningen arm til et stik, mens mange af restriktionerne i landet blev hævet.
Danskerne var samlet om EM, og gaderne blev farvet i rødt og hvidt af de store menneskemængder. Et syn af forsamlede mennesker, som længe havde været fortid.
Selvom Allan Randrup Thomsen nød at se det danske landshold tæske gennem kampene, lå der også en uro i baghovedet.
- Vi talte jo meget om supersprederbegivenheder. Og det her var en oplagt en af slagsen, siger professoren.
- Jeg må indrømme, at jeg var bekymret.
Men en høj vaccinetilslutning og det varme sommersejr gav ham lidt mere ro i maven.
6. november 2021: 3. stik på programmet
Efter sommeren kom den stigende smitte igen - og det samme gjorde samtalen om vaccination.
Myndighederne åbnede op for, at ældre og sårbare skulle have et tredje stik. I starten af november var invitationerne sendt ud, og i månederne efter blev resten af befolkningen over 18 år også tilbudt at smøge ærmet op på ny.
Det kom til dels bag på Allan Randrup Thomsen, at tredje stik så hurtigt blev nødvendigt. Samtidig vidste han dog godt, at det kunne være en udfordring at opnå langvarig immunitet mod smitte, selvom vaccinerne stadig beskyttede mod alvorlig sygdom.
- Det er fornuftigt at vaccinere igen og på høje tid, situationen taget i betragtning. Men jeg havde da håbet, at vi kunne have holdt noget længere, siger han.
27. november 2021: Omikron indtager Danmark
I slutningen af november 2021 blev den endnu mere smitsomme Omikron-variant for første gang bekræftet i Danmark.
- Jeg frygtede, at det var et deja-vu i forhold til vinteren før, den engelske variant og Delta, som også var mere smitsomme og satte en kæp i hjulet på det hele, siger Allan Randrup Thomsen.
Men et lyspunkt viste sig hurtigt.
For mens smittetallene steg, gjorde kurven over alvorligt syge det modsatte.
26. januar 2022: - I aften er en milepæl
Nu kan vi begynde at se frem mod et forår og en sommer, som efter alt at dømme ikke kommer til at stå i coronavirussens og restriktionernes tegn.
Sådan lød den glædelige nyhed fra statsminister Mette Frederiksen 26. januar.
Fra 1. februar kategoriseres covid-19 ikke længere som en samfundskritisk sygdom i Danmark, og restriktionerne er væk.
Men selvom Allan Randrup Thomsen også spår en forholdsvis coronafri sommer, havde han gerne set pandemien toppe i landet, før restriktionerne var fortid.
- Jeg ville gerne have ventet lidt længere. Vi kan forvente, at smittetallene fortsætter med at stige den næste tid, siger han.
- Men så kommer foråret.