Coronavirus

Statens Serum Institut tror nu også på betydelig flokimmunitet

Flokimmuniteten falder sammen med måneder, hvor virussen alligevel går i dvale, så har det overhovedet en betydning? Ja, siger professor.

Statens Serum Institut (SSI) vurderer ligesom Verdenssundhedsorganisationen, WHO, og flere eksperter nu også, at det i Danmark er muligt at opnå befolkningsimmunitet inden for de næste uger.

Det oplyser faglig direktør i SSI, Tyra Grove Krause, i et skriftligt svar til TV 2.

Årsagen er en høj vaccinationstilslutning i kombination med udbredt smitte, herunder smitte af vaccinerede.

- Det vil medføre, at smittetallene vil falde, da det simpelthen er sværere for virus at finde modtagelige i vores samfund, oplyser Tyra Grove Krause.

Immunitet varer ikke ved

Søndag lød det i et interview med direktøren for den europæiske afdeling af WHO, Hans Kluge, at 60 procent af befolkningen i Europa kan blive smittet inden marts. Og når bølgen af smitte aftager, forventer han, at der ”i flere uger og måneder vil være global immunitet.”

Tyra Grove Krause understreger i sit svar, at en befolkningsimmunitet ikke vil vare ved, da immunitet med coronavirus - både når det gælder vaccination og smitte - ikke er livsvarig, som det er tilfældet med blandt andet mæslinger.

- Det betyder, at virus ikke forsvinder og vil kunne give nye bølger, når der er tilstrækkeligt med modtagelige i befolkningen, og betingelserne for smitte er bedre som for eksempel i vinterhalvåret.

Samtidig forventer SSI, at der kan komme nye varianter, som danskerne har mindre beskyttelse mod.

- Det kan også betyde, at det kan blive relevant at give et 4. stik.

Immunitet tæller også i sommervejret

WHO-chefens forventning om ”global immunitet i flere uger og måneder” falder sammen med forår- og sommermånederne, hvor smittespredningen vil være mindre blandt andet af den simple årsag, at vi opholder os mere udenfor.

Alligevel vil en flokimmunitet i de varmere måneder ifølge professor i immunologi ved Københavns Universitet, Jan Pravsgaard Christensen, have en betydning for en eventuel smittespredning, når vi igen når efterår- og vintersæsonen.

- For selvom virus går i dvale på grund af vejret, så kommer den til at gå endnu mere i dvale, fordi den har svært ved at overleve i en meget immun befolkning. Det betyder også, at efterår- og vintermånederne kommer til at starte på et lavere niveau, siger han til TV 2.

Jan Pravsgaard Christensen fremhæver samtidig, at der til den tid på grund af flokimmunitet er en vis basisimmunitet i en stor del af befolkningen.

Også Hans Kluge fremhæver, at coronavirus ikke nødvendigvis vil vende tilbage som en pandemi til efteråret.

Flokimmunitet var aflyst

SSI aflyste ellers forhåbninger om flokimmunitet i den danske befolkning i august sidste år, da den smitsomme delta-variant blev dominerende.

Begrundelsen lød på det tidspunkt, at en egentlig flokimmunitet mod deltavarianten kun kunne opnås, hvis vaccinerne var 100 procent effektive mod de varianter, der var i spil, og at der var en 100 procent vaccinationsdækning.

Siden har den endnu mere smitsomme Omikron-variant gjort sit indtog – og der er forsat ikke en 100 procent vaccineeffektivitet eller -dækning.

Så hvad har ændret sig?

Delta var ikke smitsom nok

Jan Pravsgaard Christensen forklarer det med, at selv om delta-varianten var meget smitsom, så var den i virkeligheden ikke smitsom nok. Den spredte sig langsommere, end det er tilfældet med Omikron, hvor store dele af samfundet samtidig har været åbent.

- Inden virussen har nået rækken rundt og kommer tilbage til folk, så er der gået for lang tid, og så har folk igen været modtagelige, inden tilstrækkeligt mange var blevet smittet. Nu går det lynende hurtigt, og så bliver det sværere for virus at finde modtagelige til at smitte, siger han.

Han tror også på, at der i Danmark vil være flokimmunitet, men at det nærmere sker i marts end i februar.

- Dels booster den omfattende smitte dem, som er blevet vaccineret, og den inddrager nogle af dem, der ikke er blevet vaccineret. På den måde ender en større del af befolkningen med immunitet. Og en god immunitet, siger Jan Pravsgaard Christensen.

Ny undervariant kan true

Fredag forklarede overlæge og virusforsker ved SSI Anders Fomsgaard at den hastigt voksende undervariant af Omikron kaldet BA.2 muligvis kunne true en gruppeimmunitet.

Ifølge Tyra Grove Krause er der endnu tale om teoretiske overvejelser om, hvorvidt de to Omikron-undervarianter – BA.1 og BA. 2 – er så forskellige fra hinanden, at det er muligt at blive smittet med Omikron to gange på kort tid.

- Meget peger på, at BA.2 har et større spredningspotentiale end BA.1, og det kan betyde, at vi får en højere og lidt senere indtrædende top på epidemikurven, oplyser hun.