Coronavirus

Eksperter dybt uenige om afskaffelsen af flere restriktioner: - Vi kan kaste det hele over bord

Virolog er klar til yderligere genåbning. Overlæge vil beholde restriktionerne og advarer om at kaste det hele over bord.

Flere ting peger i disse dage i positiv retning, når vi taler coronavirussens greb i det danske samfund.

Antallet af nyindlagte med coronavirus på intensiv er knap halveret i starten af 2022, og det er på trods af, at smitten fortsat stiger, og at torsdag satte ny rekord med over 40.000 tilfælde.

Onsdag fremlægger regeringen en plan for, hvilke restriktioner, den mener, bør forlænges eller ophæves efter 31. januar. Desuden har regeringen bedt Epidemikommissionen om at vurdere, om restriktionerne kan lempes yderligere.

TV 2 har talt med to eksperter om, hvilke restriktioner, de mener, bør afskaffes, og hvilke der fortsat giver mening. Og de er langtfra enige.

Giv restaurantionsbranchen fri

På Infektionsmedicinsk Afdeling Q på Odense Universitetshospital advarer ledende overlæge Anne Øvrehus om at ophæve restriktionerne.

- Lad os vente med at kaste det hele over bord, indtil vi kan se, at vi er landet godt på den anden side, siger hun.

Anne Øvrehus har svært ved at se de gode argumenter og kalder en lempelse af restriktionerne for "overmodig".

- Vi har tidligere set, at hvis man letter for meget, før smitten er nede på et lavere niveau, så går det sjældent, som vi gerne vil have det, siger hun.

Ifølge overlægen er de nuværende restriktioner på sin plads og bør ikke ændres foreløbig.

- Set fra min stol er restriktionerne små og til at leve med. De er ikke en voldsom indgriben i vores hverdag, lyder det fra Anne Øvrehus.

Sæt restaurationsbranchen fri

Allan Randrup Thomsen, der er professor i eksperimentel virologi ved Københavns Universitet, mener derimod, at der overordnet er plads til lettelser af restriktionerne.

Set i lyset af, at intet tyder på en risiko for et sammenbrud af sundhedsvæsnet, er det nu tid til at kigge på at lette restriktionerne for restaurantionsbranchen og de dele af kulturlivet, som nu er genåbnet under krav om antal, areal og sektionering.

Faktisk vil Allan Randrup Thomsen gå så vidt som at sætte restaurationsbranchen helt fri.

Følgende restriktioner er lukket til og med 31. januar

  • Natteliv
  • Spillehaller og kasinoer
  • Legeland og badeland
  • Forsamlingshuse og selskabslokaler

Derudover skal serveringssteder fortsat stoppe udskænkning af alkohol fra klokken 22 og holde lukket fra klokken 23 til klokken 5. Der er desuden et generelt forbud om salg af alkohol fra klokken 23 til klokken 5.

Arealkravet på to kvadratmeter per gæst for siddende gæster og fire kvadratmeter for stående gæster bibeholdes.

De eksisterende coronapas- og mundbindskrav samt kravet om pladsbillet i Intercity- og Intercitylyn-tog forbliver.

Anbefalingen om, at ansatte på både offentlige og private arbejdspladser så vidt muligt arbejder hjemmefra, består, men Epidemikommissionen lægger op til, at opfordringen gradvist lempes "snarest".

- Mange har alligevel højst åben til midnat. Og det er begrænset, hvad det får af betydning for det sundhedsmæssige aspekt, siger han.

Genåbningen bør dog ifølge virologen komme med den betingelse, at vi stadig holder øje med, hvor meget sygefraværet muligvis stiger som konsekvens.

Mundbind i to faser

Også kravet om mundbind vurderer Allan Randrup Thomsen, at vi kan slække på. Dog ser han gerne, at det sker i to faser.

Umiddelbart kan mundbindet afskaffes i dagligvarebutikker, hvis det står til virologen. Derimod ser han helst, at vi fortsat bærer mundbind i den offentlige transport, hvor folk typisk er tættere sammen og i længere tid.

Men mundbindene har også en udløbstid, og ifølge Allan Randrup Thomsen er det senest i midten af februar. For hvis udviklingen fortsætter som nu, mener professoren ikke, at myndighederne fortsat kan klassificere coronavirus som en samfundskritisk sygdom.

Og dermed vil det også være begrænset, hvad myndighederne kan fortsætte med af restriktioner.

- Når vi ikke længere har det pres på sundhedsvæsnet, som var hovedargumentet bag klassifikationen, er det svært at kalde corona en samfundskritisk sygdom, siger han.

Den nuværende kategorisering af covid-19 som en samfundskritisk sygdom står til at udløbe 5. februar, og flere partier har sagt, at det er på tide at kigge på, om den skal afskaffes. Det forventes regeringen også at kommentere i forbindelse med onsdagens fremlægning

Så længe covid-19 er en samfundskritisk sygdom, betyder det, at der er en række restriktioner, som regeringen kun skal spørge Folketingets epidemiudvalg om, den kan indføre og ikke hele Folketinget.

Der må ikke være et flertal imod restriktioner i epidemiudvalget.

Nattelivet kommer sidst

Lige nu bør de helt store begivenheder og nattelivet, herunder diskoteker og natklubber, fortsat væbne sig med tålmodighed, hvis det står til Allan Randrup Thomsen. Den del af samfundet udgør nemlig fortsat særlige udfordringer i forhold til smitte.

- Fokus er flyttet fra sundhedsvæsnet til et bredere problem i samfundet. Og vi skal stadig bevare en vis kontrol med epidemien, så vi sikrer folk på arbejdspladserne og tilstrækkeligt personale i kritiske funktioner, forklarer professoren.

Spillet har ændret sig

På Odense Universitetshospital advarer overlæge Anne Øvrehus om, at vi endnu ikke har set toppen af smitten med Omikron-varianten i Danmark, og at der kan gå uger endnu, før det sker. I mellemtiden kan stigningen give massive udfordringer i sundhedsvæsnet – både i forhold til syge medarbejdere og isolation af nærkontakter.

Hun køber ikke præmissen om, at fordi antallet af intensivpatienter ikke er steget, så er alt godt. Den er "for nem", siger hun.

- Man kan ikke kun styre ud fra indlæggelsestallet, men bør se på samfundet som helhed. Vi kan ikke have, at en tredjedel af befolkningen bliver syge med influenza bare for at lette restriktionerne, påpeger hun.

Samtidig medgiver hun, at spillet har ændret sig. For mens vi før var bekymret om et mindre antal meget syge coronapatienter, fokuserer vi nu på et enormt stort antal knap så syge danskere.

Mange af dem er så ramte, at de ikke kan gå i skole eller på arbejde, lyder det fra overlægen. Og indlæggelsestallet nærmer sig belastningspunktet, uanset om folk er indlagt af eller med coronavirus.

For selvom en indlagt person ikke kræver coronabehandling, skal vedkommende stadig isoleres, hvilket gør det sværere at få hospitalet og personalet til at løbe rundt.

- Det er den bekymring og effekt, vi oplever. Ulemperne ved restriktionerne virker relativt små i forhold til de reelle udfordringer med at holde smitten nede i samfundet, mener hun.

Advarer om ny variant

Selvom der, ifølge Allan Randrup Thomsen, er tydelige lyspunkter at spore, advarer han om, at danskerne anser epidemien for overstået.

Samtidig forventer professoren ny smittestigning igen til efteråret, når det igen bliver koldere.

- Der kan stadig ske ting på den lange bane. Eksempelvis en ny variant, som kan ændre billedet. Det skal vi være opmærksomme på, siger Allan Randrup Thomsen.

Overblik: Partiernes ønsker for håndteringen af corona

Socialdemokratiet

Ifølge statsminister Mette Frederiksen ser det ud til, at kurven er knækket, hvad angår de indlagte på intensiv. Og derfor skal der kigges på den fremtidige coronahåndtering.

- Vi er selvfølgelig et sted og i en situation, hvor vi skal genoverveje ikke alene de nuværende restriktioner, som der ikke er mange af tilbage, men hvordan vi håndterer situationen i det hele taget. Det er i hvert fald det, vi gør i regeringen lige nu, siger hun til Ekstra Bladet.

Konkret hvad regeringen planlægger, uddyber hun ikke. Ligesom hun ikke vil sætte dato på, hvornår Danmark kan genåbne endnu mere.

Foto: TV 2

Radikale Venstre

Radikale Venstre vil blandt andet kigge på testsystemet. 

- Danmark er et af de lande i verden, der tester allermest, og det koster hver dag millioner af kroner. Er det godt givet ud? Er det proportionalt med det, vi får ud af det? siger sundhedsordfører Christina Thorholm.

Partiet efterlyser også en langsigtet plan, således at erhvervs- og kulturlivet kan være klar, hvis der skulle komme endnu en bølge af corona.

- Vi skal leve med anbefalinger om god hygiejne og en viden om, hvad vi gør, når vi er smittede, men gerne uden restriktioner fremadrettet. Vi skal kunne leve med nye virusser, uden at vi sætter det helt store apparat i gang.

Foto: TV 2 Grafik

Det Konservative Folkeparti

Politisk ordfører Mette Abildgaard siger, at vi skal lære at leve med coronavirus.

- Det kræver, at vi fjerner den særstatus corona har i samfundet og i virkeligheden også den måde, vi taler om corona på. Vi skal måske ikke gå så meget op i de daglige smittetal, som vi har gjort hidtil, fordi vi ikke ser den her sammenhæng mellem antal smittede og antal indlagte på intensiv.

Partiet efterspørger en mere langsigtet strategi for, hvordan vi lever med coronaen iblandt os.

- Det har givet en enormt stor usikkerhed for vores erhvervsliv, restaurationsbranche og så videre, at der kom så voldsom en nedlukning, når der trods alt ikke var mere belastning af vores sundhedsvæsen. Og den tryghed er vi nødt til at få genskabt.

Foto: TV 2 Grafik

Nye Borgerlige

Nye Borgerlige vil ikke længere kategorisere corona som en samfundskritisk sygdom.

- Vores ønske er, at vi fjerner alle restriktioner og vænner os til at leve med covid i samfundet, som vi lever med alle andre sygdomme, siger formand Pernille Vermund.

Foto: TV 2

SF

Sundhedsordfører Kirsten Normann Andersen vil håndtere corona "så lidt mærkbart som muligt".

- Lige nu er der to modsatrettede krav: At vi måske har set enden på epidemien, og det skaber håb og også krav om at ophæve alle restriktioner. Samtidig er arbejdspladser ved at knække på grund af sygefravær. 

- Det er klogt at holde vejret en god uges tid endnu, så alle ikke bliver smittede på en gang, for det kan samfundet heller ikke klare. 

Foto: TV 2

Liberal Alliance

Formand Alex Vanopslagh mener ikke, at corona er en sygdom, der fremover skal afkræve restriktioner.

- Vi skal vænne og omstille os til, at corona er en sygdom, som vi er rigtig mange, der vil blive ramt af, men meget få vil lide alvorligt under. Derfor er en sammenligning med influenza både relevant og rigtig, og vi skal behandle corona derefter. Det er ikke en sygdom, der kræver restriktioner. Men det er klart, er du smittet, så skal du ikke møde op på arbejde og smitte andre.

Det eneste, der kan stå i vejen for, at vi kan leve som inden corona, er overbelastning af sundhedsvæsenet, lyder det.

- Derfor er der selvfølgelig en politisk opgave i at øge kapaciteten i sundhedsvæsenet, og i yderste instans må man for de aktiviteter, hvor der er den største smittespredningsrisiko, kræve en frisk kviktest for deltagelse. 

Foto: TV 2 Grafik

Dansk Folkeparti

Sundhedsordfører Liselott Blixt vil have en genindførsel af udrednings- og behandlingsgaranti, at coronapasset bliver fjernet, og at vi får åbnet nogle af de steder, der er lukket.

Partiet ønsker ligeledes, at teststrategien skal være mere målrettet:

- Alt det, vi kan få normaliseret, skal vi have normaliseret. Men vi skal stadig passe på vores ældre og svage ved at teste det personale, der skal passe de ældre, og at man sørger for at blive hjemme, når man er syg.

Dansk Folkeparti mener ikke, at vi skal have nedlukningsværktøjet i baghånden fremover.

- Det kan skade rigtig mange erhverv og være til gene for mange mennesker, der risikerer at miste arbejde, og mange har fået det psykisk dårligt.

Foto: TV 2 Grafik

Venstre

Sundhedsordfører Martin Geertsen siger, at vi skal til det Danmark, vi kendte før pandemien, hvor "folk havde deres frihed".. 

- I starten af februar skal vi tage stilling til, hvorvidt corona fortsat skal være en samfundskritisk sygdom, og jeg synes efterhånden, at argumenterne begynder at tynde lidt ud. For presset på sundhedsvæsenet på grund af corona og især på intensivafdelingerne er stærkt aftagende.

Ordføreren mener, at vi særligt kan tage vores viden om hygiejne og brugen af vaccination med os fra epidemien:

- At ældre og sårbare grupper bliver vaccineret mod influenza og imod forskellige coronavarianter må være vejen frem i stedet for et ret dyrt test-setup, som vi ser nu.

Foto: TV 2 Grafik

Enhedslisten

Enhedslisten vil lade de nuværende restriktioner, der gælder til 31. januar, løbe ud for at sikre, at vi ikke får en overbelastning af sundhedsvæsenet.

Men partiet ser det også som naturligt, at vi skal se corona på en anden måde fremover. Corona skal ikke længere have status som samfundskritisk, coronapasset skal fjernes, og særligt testsystemet skal ændres.

- Vi kommer til at overgå fra den massive massetestning, vi har nu, til en langt mere ekstensiv overvågning, hvor vi eksempelvis benytter os af spildevandsovervågning og test hos egen læge, frem for at vi tester så massivt som nu, siger coronaordfører Peder Hvelplund.

Derudover ser partiet gerne, at Danmark investerer i sundhedsvæsenet, så vi i krisetider også er i stand til at håndtere et antal stigende indlagte og smittede.   

Foto: TV 2 Grafik

Alternativet

Sundhedsordfører Torsten Gejl mener, at "der skal lempes alt, hvad der overhovedet er muligt."

- Alle restriktioner, som der ikke er tungtvejende sundhedsmæssige argumenter for at opretholde, bør fjernes. Vi kender til corona og bør derfor kunne forlade et ekstremt forsigtighedsprincip til fordel for et princip om proportionalitet. 

Foto: TV 2 Grafik