Store elregninger får bagermester til at hæve prisen på fastelavnsboller: - Det handler om overlevelse
Små erhvervsdrivende føler sig tvunget til at hæve priserne på dagligvarer for at kompensere for øgede energipriser. En ond spiral, mener butiksejer.
De stigende energipriser rammer hele landet, og både privatpersoner og erhvervsdrivende mærker nu konsekvensen af udviklingen.
For de fleste medfører prisstigningerne et indhug i privatøkonomien, mens det for andre handler om ren og skær overlevelse.
- Det er en meget alvorlig sag for sådan en lille bagerforretning som min, lyder det fra indehaver af Mesterbageren i Haslev, Brian Hansen.
En mærkbar stigning i både husleje, el og prisen på råvarer har betydet, at bagermesteren i øjeblikket ikke tænker på at tjene penge, men på at holde sin forretning kørende.
Således er prisen på bagermesterens sortiment blevet hævet med adskillige kroner.
- Vi laver ikke de her prisstigninger, for at jeg kan tjene flere penge. Det handler om overlevelse, siger han.
Brancheforeningen Samvirkende Købmænd oplyser, at særligt dagligvarebutikker er hårdt ramt. Her byder udviklingen i energipriserne på meromkostninger på alt fra 10.000-300.000 kroner om måneden.
Prisen på fastelavnsbollen er steget med to kroner
Kunderne i Mesterbageren i Haslev på Midtsjælland bliver mødt af en orange A4-seddel, når de kigger ud over udbuddet af morgenbrød i bageriet.
- Vi beklager, men vi er desværre nødt til at sætte vores priser op, står der med store bogstaver øverst på sedlen.
Sedlen er indehaver Brian Hansens forsøg på transparens og ærlighed over for sine kunder i den lille by.
- Jeg har en lille bager i Haslev, og det (energipriserne, red.) er en stor udgift for mig, som jeg nu er nødt til at tage ind i beregningen af, hvad varerne skal koste, siger han.
Af sedlen fremgår det helt konkret, hvad prisudviklingen har betydet for bageriets månedlige udgifter.
- Huslejen er steget med 3000 kroner
- Elregningen er steget med 10.000 kroner
- Prisen på råvarer er steget med 20-60 procent
Eksempelvis har energiprisstigningerne medført, at fastelavnsbollerne i butikken nu er steget fra 18 kroner til 20 kroner.
Hvorfor stiger energipriserne?
Der er kort fortalt flere forklaringer på, at elpriserne er steget så voldsomt de seneste måneder.
Den ene årsag er, at prisen på naturgas er nærmest eksploderet i 2021. Derudover er der kommet godt gang i økonomien, hvilket har gjort, at flere bruger mere strøm end ellers.
Også vejrforhold – det har blæst mindre, hvilket er skidt for vindmøllerne og regnet mindre, hvilket er dårligt for vandenergien – har spillet en rolle.
Samtidig er det blevet dyrere at købe såkaldte CO₂-kvoter, der skal være med til at skubbe den grønne omstilling på vej.
Brian Hansen tror ikke selv på, at prisstigningerne på kage og brød i butikken matcher den merudgift, han har. Men han kan ifølge eget udsagn ikke tillade sig at hæve prisen yderligere.
- Kunderne støtter os, og vi har en loyalitet i byen, som gør, at vi tror på overlevelse, men vi er nødt til at kæmpe hårdt for det, siger han.
Brancheforening: - For nogle medlemmer er det et spørgsmål om liv eller død
Energiprisstigningerne får store og potentielt ødelæggende konsekvenser for de mindre erhvervsdrivende.
Sådan lyder meldingen fra brancheforeningen Samvirkende Købmænd.
- Hvis energiprisstigningerne er kommet for at blive over en længere periode, så kan det for nogle af de små og sårbare butikker blive et spørgsmål om liv eller død, siger formand John Wagner.
Formanden oplyser, at man i dagligvarebutikkerne ikke har mulighed for at spare på strømmen på samme måde som i de private hustande.
- Der er regler, der skal overholdes for temperaturen i køle- og frostbokse, og vi kan heller ikke bede kunderne om at komme med pandelamper, når de skal handle ind. Vi er nødt til at have lys i butikkerne, siger han.
Opsigelser af medarbejdere er for langt de fleste butiksejere heller ikke en mulighed, da der er stor mangel på arbejdskraft i faget.
Derfor er der ifølge John Wagner ikke mange andre steder at hente pengene hjem end via prisstigninger på dagligvarerne.
Og det bør få politikerne til at udvide de pågående forhandlinger om løsningsforslag, så de ikke blot favner de udsatte borgere, men i ligeså høj grad de udsatte erhvervsdrivende, mener han.
Købmand: - Det ender i en ond spiral
Sparkøbmand i Østre Brøndslev Jan Jæger fik sig noget af et chok, da elregningen for januar måned tikkede ind i hans mailboks.
77.900 kroner lød den på.
I forundring over beløbet gravede han samme regning fra januar 2021 frem. Dengang var beløbet for 34.000 kroner.
- Jeg tænkte bare, at 12 måneder til knap 80.000. Det er knap en million, og det er rigtig mange penge for min lille virksomhed, siger han.
Til TV 2 oplyser Jan Jæger, at han ikke har andre muligheder end at hæve prisen på sine varer i butikken.
- Som det ser ud nu, ser vi ind i prisstigninger på mellem 5-8 procent, og det er jo ikke rimeligt for kunderne. De bliver jo også ramt af elpriserne i privaten, så de ender med en dobbeltregning, siger han.
Udviklingen er ifølge butiksejeren alarmerende, og han oplyser, at han har haft grædende kollegaer i røret, der er i tvivl om, hvorvidt de kan holde forretningen kørerne til påsken.
Spurgt ind til, om ikke butiksejerne blot kan sætte prisen på varerne op, lyder svaret.
- Vi kan ikke bare sætte prisen op uendeligt. Det kan man ikke. Så sælger vi ingen varer, og så tvinger vi forbrugerne til i endnu højre grad selv at spare. Så det er jo en ond spiral, siger han.
Partier forhandler om nu "varmepakke"
I slutningen af 2021 afsatte regeringen 100 millioner kroner til kommunerne i en såkaldt varmepakke. Den skal hjælpe kommunerne med støtte til de økonomisk trængte borgere, som kan søge kompensation i deres kommune for de stigende varmeregninger.
Flere partier har derfor på det seneste påpeget, at det haster med at finde en løsning, så danskernes el- og varmeregning bliver billigere igen.
Det Konservative Folkeparti og Dansk Folkeparti peger for eksempel på, at de milliarder, som staten sparer på grund af de høje energipriser, skal deles ud til de danskere, der er hårdest ramt af prisstigninger.
Tirsdag mødtes folketingets partier for at drøfte med klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen (S), om hvorvidt der skal skydes flere penge ind i varmepakken.