Samfund

Hver anden kvinde dropper screening for livmoderhalskræft - men vi må ikke føle os uovervindelige, siger kronisk kræftsyg

TV 2/Fyn logo
I samarbejde med TV 2/Fyn

Regionerne er på vej med et kit til hjemmetest, som skal sikre, at flere kvinder bliver undersøgt for livmoderhalskræft.

Når en kvinde i Danmark fylder 23 år, bliver hun inviteret til den første af mange screeninger for livmoderhalskræft.

Men det er kun hver anden kvinde i 20’erne, der tager imod tilbuddet inden for et år efter den første invitation. Det viser en opgørelse fra Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram.

I 2019 tog 52 procent af kvinderne mellem 23 og 29 år imod tilbuddet. I 2018 var tallet gjaldt det 54 procent.

Den udvikling bekymrer Kræftens Bekæmpelse, fordi livmoderhalskræft er en sygdom, som topper i 30’erne. Og da den som regel er mellem 10 og 15 år om at udvikle sig, er det netop i 20’erne, man skal blive undersøgt for forstadier, understreger overlæge Janne Bigaard.

- Hvis man først opdager celleforandringer, når de har udviklet sig til kræft, kan det betyde, at livmoderen skal fjernes. Dermed risikerer kvinder, at de ikke kan få de børn, de ønsker sig, siger hun.

Jeg har fået bekræftet alle de omkostninger, der kan være, hvis man ikke kommer afsted

Lea Abbednæs, pædagog og kronisk kræftsyg

Kronisk kræftsygdom startede i livmoderen

Hvert år konstateres omkring 360 nye tilfælde af livmoderhalskræft. Flere end halvdelen af dem er ikke screenet regelmæssigt for celleforandringer.

I 2011 var pædagog Lea Abbednæs en af de 360 kvinder, som fik livmoderhalskræft.

Hun fik beskeden lillejuleaften. Lægerne havde fundet en fire centimeter stor knude i hendes livmoder. Den lå inde i vævet, så den var ikke blevet opdaget på de screeninger, hun ellers troligt var gået til.

- Det har været nogle hårde år med vilde behandlinger. Jeg har det godt i dag, men det er vigtigt at sige, at det ikke er uden omkostninger. Jeg har bivirkninger hver dag, som jo ikke er noget, man kan se på mig, siger hun til TV 2 Fyn.

Siden 2011 har hun haft to tilbagefald, hvor kræften fra livmoderen har spredt sig til lungerne. I dag er hun kronisk kræftsyg og går til behandling hver tredje uge for at bremse delingen af kræftcellerne.

- Jeg har fået bekræftet alle de omkostninger, der kan være, hvis man ikke kommer afsted.

I bunken med vigtige papirer

Kræftens Bekæmpelse har undersøgt, hvorfor unge kvinder bliver væk fra undersøgelsen.

Ifølge Janne Bigaard var teorien, at det primært var HPV-vaccinerede kvinder, der ikke reagerede på invitationen. Vaccinen mindsker risikoen for flere kræftformer, herunder netop livmoderhalskræft.

- Men vi kan se, at det i højere grad handler om, at de ikke helt er sikre på, hvad det er. Mange ved ikke, at undersøgelsen kan forebygge kræft, og hvis man er ung og tænker sådan, kan det jo være svært at se, hvorfor det er vigtigt, siger hun.

Undersøgelsen viste også, at kvinderne synes, at screeningen er en god ide, men at de ofte glemmer den, fordi invitationen ryger i "bunken med andre vigtige papirer”.

Det er vigtigt, at man er ansvarlig over for sig selv – og egentlig også de mennesker, der holder af en

Lea Abbednæs, pædagog og kronisk kræftsyg

Alternativet er meget værre

Lea Abbednæs kan godt forstå, at nogle kvinder måske tøver med eller ganske enkelt glemmer at gå til lægen for at blive screenet.

- Det er da megaubehageligt at ligge der med stængerne i vejret. Og vi har jo sådan en følelse af at være uovervindelige - særligt når vi er unge. Jeg var 33, da jeg fik det, og det havde jeg da slet ikke set komme.

Men alternativet til at blive undersøgt hos lægen er meget værre, understreger Lea.

- Og selvom jeg har det godt, er det ikke alle, der er lige så heldige. Det er så vigtigt, at man er ansvarlig over for sig selv – og egentlig også de mennesker, der holder af en, for det er også dem, man beskytter ved at passe på sig selv, siger Lea Abbednæs til TV 2 Fyn.

Hvem screenes hvornår?

Kvinder mellem 23 og 29 år tilbydes celle-baseret screening hvert tredje år.

Kvinderne i alderen 30-49 år bliver inviteret hvert tredje år, mens kvinder i alderen 50-59 år bliver inviteret hvert femte år. Fordelt således: 

  • Kvinder mellem 30 og 59-år, født på en lige dato, bliver tilbudt en cellebaseret screening.
  • Kvinder mellem 30 og 59-år, født på en ulige dato, bliver tilbudt en HPV-baseret screening som første undersøgelse. Findes der HPV i prøven bliver prøven også undersøgt for celleforandringer.

Kvinder i alderen 60-64 år tilbydes HPV-baseret screening hvert femte år.

Kilde: Sundhedsstyrelsen

Hjemmetest på vej

Hvert år dør cirka 100 kvinder af livmoderhalskræft, mens flere tusinde kvinder får fjernet celleforandringer, som er i risiko for at udvikle sig til kræft.

For at sikre at flere kvinder opdager celleforandringerne i tide, anbefalede Sundhedsstyrelsen i 2018, at alle regioner skal tilbyde hjemmeprøver til de kvinder, der efter første påmindelse ikke er blevet screenet hos lægen.

Hjemmetesten kan vise, om der er HPV-virus i livmoderhalsen. Er der det, tilbydes kvinden efterfølgende en test hos lægen for celleforandringer.

Og nu er testkittet på vej. Det siger ledende overlæge på Regionshospitalet Randers Berit Andersen, der er formand for Danske Regioners styregruppe vedrørende screening for livmoderhalskræft, til Ritzau.

- Vi vil rigtig gerne i gang, fordi vi tror, at hjemmeprøver vil få en stor betydning for deltagelsen.

Hos Kræftens Bekæmpelse mener overlæge Janne Bigaard, at hjemmetesten er et rigtig fint tilbud. Særligt til dem, der af den ene eller anden årsag kan have udfordringer ved at komme til lægen og blive undersøgt.

- Men de kvinder, der ikke har været hos lægen efter den første invitation, skal se at komme afsted. Udsigten til hjemmetest må ikke blive en sovepude eller en undskyldning for at udskyde, til den er klar, understeger hun.