Så mange coronapatienter er indlagt af en anden årsag
Overlæge regner med, at de coronapatienter, der er indlagt af andre årsager end covid-19, kommer i overtal i løbet af de næste uger.
Over en tredjedel af de patienter, der er på hospitalet og testet positiv for coronavirus, er indlagt af en anden årsag end virussen.
Det viser en rundringning, som TV 2 har foretaget blandt landets fem regioner.
Fire af regionerne – Nordjylland, Sjælland, Hovedstaden og Syd - er vendt tilbage med tal fra de seneste tre dage over, hvordan hospitalssengene fordeler sig for de patienter, der har en positiv coronatest.
Tallene viser, at 168 ud af 433 coronapatienter er personer, som har covid-19 som en såkaldt bidiagnose - altså er de indlagt på grund af noget andet, men er oveni blevet testet positiv for virussen.
Det er dem, der er indlagt med coronavirus.
Dog er det, ifølge tallene, stadig coronavirus, som er er den primære indlæggelsesårsag - aktionsdiagnose - hos størstedelen af patienterne. Altså er flest indlagt på grund af coronavirus.
Men ifølge Anders Perner, professor og overlæge ved Rigshospitalets intensivafdeling, vil det billede ændre sig de næste uger.
- Jeg tror, at forholdet flipper rundt, og flere vil "bare" være smittede med coronavirus, mens de er indlagt for noget andet. Det er den udvikling, vi ser på intensivafdelingerne, siger han.
Øjebliksbilleder med en vifte af forbehold
I visse tilfælde - for eksempel hvis et barn falder og brækker armen, eller en person er med i et trafikuheld og tester positiv - er det let at vurdere, om der er tale om coronavirus som aktions- eller bidiagnose.
Men det kan også være kompliceret at vurdere, om covid-19 er hovedårsagen til indlæggelsen, fordi sygdommen kan påvirke en række forskellige organer og vise sig på mange måder.
Alle regionerne understreger, at tallene skal læses som et øjebliksbillede, fordi de svinger fra dag til dag. Faktisk kan de ændre sig en del bare i løbet af et enkelt døgn, og i dagene efter kan der være efterregistrering af diagnoser, indlæggelser og udskrivninger, som kan give ændringer i tallene.
Registreringerne af de coronasmittede indlagte fungerer "rimeligt", mener Anders Perner. Han kalder tallene for et fornuftigt fingerpeg.
- Men fordi der er mange mennesker involveret i det her, så er der ikke hundrede procents overensstemmelse i, hvordan vi gør det. Så selvom tallene giver et udmærket billede, er de på ingen måde sandheden, siger han.
Kræver særlig håndtering
Uanset om patienterne har covid-19 som en aktions- eller bidiagnose, belaster de hospitalsvæsnet, fortæller Anders Perner.
Begge patienttyper er nemlig særligt ressourcekrævende, fordi de skal isoleres bag lukkede døre og behandles af personale iført værnemidler.
- Det er på alle måder en barriere, når patienterne er smittet med covid-19. Både for samfundet, for patienterne og for de ansatte, siger Anders Perner.
Alligevel er forholdet mellem de to grupper af coronaindlagte væsentligt at kende, understreger han. For hvis antallet af patienter, der har coronavirus som aktionsdiagnose, stiger, presser det hospitalerne på en anden måde.
- Dem, der er rigtig syge af covid-19, skal først på lungemedicinsk afdeling og siden på intensiv. Og der er begrænsede sengepladser, så hvis det tal stiger meget, kan det blive en katastrofe, siger Anders Perner.
"Guldstandarden"
Anders Perner fortæller, at siden Omikron-varianten i midten af december for alvor overtog det danske billede og sendte smittetallene på rekordniveau, har billedet på hospitalerne ændret sig:
Tidligere var stort set alle, der testede positiv for covid-19 på Rigshopsitalets intensivafdeling, indlagt på grund af sygdommen. Men sådan er det ikke længere.
- Der er så mange smittede nu, at flere patienter kommer ind til os af andre årsager, men tester positive for Omikron uden at være syge af det, siger han.
Forandringen i patientsammensætningen har fået Rigshospitalet til at registrere intensivpatienterne på en ny måde: Hvis en patient har fået behandling for covid-19 - for eksempel med Remdesevir eller antistoffer - bliver de opgjort som indlagte på grund af sygdommen.
- For mig at se er det guldstandarden for, hvor mange der er syge af covid-19. Det er mere retvisende, siger Anders Perner.
SSIs tal ligger højere
Oveni i den usikkerhed, der er forbundet med opgørelserne af tallene, stemmer hospitalernes tal heller ikke overens med de nationale tal, der er en del af SSIs daglige opgørelser.
De ligger nemlig højere. For eksempel er der hos SSI tirsdag registreret 139 indlagte for Region Sjælland, mens hospitalernes egne tal omfatter 82 positivtestede patienter.
En del af forklaringen på det er, at SSIs tal både dækker over hospitalernes egne tal, men også indlagte, der er blevet registreret smittet i løbet af de sidste 14 dage i den såkaldte MiBa-database.
Et eksempel kan være en person, der tester positiv for covid-19 og går i isolation en uge. Efter den raske og symptomfrie person har brudt sin isolation, bliver personen påkørt og indlagt på hospitalet, hvor lægerne tager en coronatest.
Testens resultatet kan være negativt, men fordi den foregående, positive test ligger under 14 dage tilbage i tiden og er en del af MiBa-databasen, vil denne person stadig tælle med som en smittet patient i SSIs statistik - også selvom der ikke vil være behov for, at den indlagte skal i isolation, som en coronapositiv ville skulle.