Samfund

Så forskelligt rammer de stigende energipriser i Danmark

I Helsingør sænker de prisen på fjernvarme med 10 procent.

For nogle er det hele budgettet, der skrider. For andre er det måske sommerferien, der bliver lidt kortere, eller vinterferien, der bliver droppet. For enkelte kan det endda give et lille plus på kontoen.

Det seneste år er energipriserne steget voldsomt, og tirsdag skal folketingets partier drøfte med klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen (S), om der skal gives en økonomisk håndsrækning i form af en såkaldt varmepakke for at imødegå de høje energipriser.

Men spørgsmålet er, hvem der skal have hjælp og hvorfor. De høje energipriser rammer nemlig skævt socialt og geografisk, og derfor er det ikke ligegyldigt, hvilken model politikerne ender med.

Vi kan godt mærke som familie, at vi mangler de penge

Nicoline Ravnborg Normann, sygemeldt sygeplejerske

Ekstremt stor forskel

Mens både el-, benzin og gaspriserne er steget det seneste år, er det i kroner og øre særligt sidstnævnte, der vejer tungt i pengepungen. Det viser en beregning fra Danske Bank.

En gennemsnitsfamilie med to voksne og to børn skal således afsætte næsten 2000 kroner ekstra hver måned til gasudgifter, hvis de eksempelvis har et gasfyr.

Omkring 400.000 danske husstande har gasfyr, og her vil det kunne mærkes i rådighedsbeløbet, vurderer privatøkonom Louise Aggerstrøm fra Danske Bank, der har lavet beregningen.

Bliver ens bolig derimod opvarmet med fjernvarme fra et anlæg, der kun i mindre grad eller slet ikke benytter sig af gas, vil prisstigningen være noget mere beskeden.

Beregningen fra Danske Bank viser nemlig, at gennemsnitsfamilien kun skal regne med ekstraudgifter på cirka 140 kroner om måneden til el, selvom prisen på strøm også er steget det seneste år.

Varmeregningen stiger - hvorfor?

Gasprisen i Danmark påvirkes af den internationale handel, og den høje pris skyldes blandt andet, at udbuddet af gas ikke har kunnet følge med efterspørgslen. Mens efterspørgslen er steget, har leverancerne af gas fra Rusland og Norge blandt andet været lavere end forventet.

Prisstigningerne betyder, at husstande med individuelt gasfyr eller fjernvarme fra et selskab med en høj andel af gas kan risikere en månedlig prisstigning i vinterperioden på over 1000 kroner, hvis gaspriserne fortsætter på nuværende niveau. Den konkrete prisstigning for den enkelte husstand vil afhænge af blandt andet boligstørrelse og energiforbrug.

Kilde: Klima - Energi - og Forsyningsministeriet

- Så der er ekstremt stor forskel på, hvad man kigger ind i. Der er ingen tvivl om, at der bliver skåret ind til benet i nogle familier, siger Louise Aggerstrøm fra Danske Bank.

8000 kroner ekstra om året

Skal man have en idé om, hvor hårdt de stigende energipriser rammer, er det dog ikke nok kun at kigge på udgiftssiden. Man bliver også nødt til at kigge på det rådighedsbeløb, som familierne havde, inden priserne gik amok.

Eksempelvis har biokemikeren Mikkel Muxoll Schrøder købt et hus sammen med sin kone i Rødovre. Parret forventede, at det ville koste dem cirka 22.000 kroner om året at opvarme deres nye hjem, men efter at have fået den første regning, ser de årlige varmeudgifter nu i stedet ud til at være nærmere 30.000 kroner.

- Det er aldrig sjovt at få en ekstraregning i den her størrelse. Det kommer til at koste noget sommerferie og måske også noget vinterferie. Men vi har to gode jobs og er velbemidlede på den måde, så vi skal nok klare den, siger Mikkel Muxoll Schrøder.

Desperate familier

I den modsatte ende står Nicoline Ravnborg Normann, der er sygemeldt fra sit arbejde som sygeplejerske. Sammen med sin mand har hun 2500 kroner tilbage hver måned, når regningerne er betalt. De penge bliver fordelt på nogle ugekuverter, så der også er penge sidst på måneden.

Det er familier, der sparer på alt, hvad der kan spares på

Ninna Thomsen, direktør i Mødrehjælpen

Men her har de stigende elpriser kastet grus i maskineriet.

- Vores elpris er steget med cirka 300 kroner, og vi kan godt mærke som familie, at vi mangler de penge. Vi har ikke meget i forvejen, så når vi mister 200-300 kroner, er det den sidste uges budget, der kommer til at mangle, siger Nicoline Ravnborg Normann.

Ifølge Mødrehjælpen er Nicoline Ravnborg Normann og hendes mand langt fra alene. I 2021 ansøgte rekordmange om at få julehjælp, og de høje energipriser har ikke gjort dagligdagen nemmere for de familier, mener Ninna Thomsen, der er direktør i Mødrehjælpen.

- Vi har talt med desperate familier, der skulle igennem julen, men som nu også skal gennem januar, februar og marts. Det er familier, der sparer på alt, hvad der kan spares på, og som også gjorde det, inden de her priser løb løbsk, siger hun.

I Helsingør sænker de prisen

Omvendt er der også nogle, der ligefrem kan se – i hvert fald dele af prisstigningerne – som et lille plus.

I Helsingør bruger byens kraftvarmeværk nemlig træflis – også kendt som biomasse – til at opvarme byens fjernvarme. Derfor er kunderne hos forsyningsanlægget gået fri fra de stigende gaspriser.

Samtidig leverer kraftvarmeværket også elektricitet, og med de stigende priser på den front har Helsingør Forsyning været i stand til at sænke prisen med 10 procent på fjernvarme.

Ifølge direktør Jacob Brønnum sparer en familie i et parcelhus cirka 1600 kroner i år på fjernvarmen.