Mor blev indlagt efter datters spiseforstyrrelse: - Det medførte en meget stor skyldfølelse

Overlæge i psykiatrien håber, at Sundhedsstyrelsens tiårige plan kan gøre en forskel for unge som Ida Victoria Zimmermann.

Ida Victoria Zimmermann havde været indlagt på psykiatrisk afdeling i fire uger, da hun blev kaldt ind på kontoret.

Lægen ville til hendes store overraskelse snakke udskrivning, og det fik Ida Victoria Zimmermann til at gå helt i baglås.

Hun havde ikke set det komme. Tværtimod.

- Jeg havde ikke fået det bedre, end da jeg kom ind, fortæller hun i ’Go’ aften LIVE’.

Men med argumentet, at der nu var gået fire uger, blev hun alligevel sendt hjem til sin familie på en såkaldt prøveweekend.

Hjemme ventede hendes forældre, men den familie, der for mere end seks år siden første gang havde stiftet bekendtskab med psykiatrien, var ikke den samme, som før sygdommen ramte dem.

Og søndag aften blev Ida Victoria Zimmermann igen indlagt. Denne gang blev hun tvangsindlagt på den lukkede afdeling.

Mor fik ansvaret for spisning

Ida Victoria Zimmermann udviklede som 14-årig en spiseforstyrrelse og senere fulgte angst og svær depression.

Efter lang kamp med psykiatrien, indlagde hendes praktiserende læge hende akut, og hendes mor blev medindlagt for at hjælpe.

Det er blandt andet det, som har været med til at køre familien Zimmermann af sporet, lyder det fra familien.

- Det er faktisk hende, der sidder med mig til stort set alle måltider. Det betyder, at min mor ikke får lov til bare at være min mor. Hun er lige pludselig også min behandler, forklarer Ida Victoria Zimmermann.

Det medførte en meget stor skyldfølelse

Ida Victoria Zimmermann, handicaphjælper og vikar

Indlæggelsen tærede på Ida Victoria Zimmermanns mor.

Frustrationerne til måltiderne gik ofte udover hende, og hun følte et konstant svigt. Når hun var hos sin datter på hospitalet, følte hun, at hun svigtede sin mand og sine børn derhjemme, og når hun kørte fra hospitalet, føltes det som et svigt af Ida Victoria Zimmermann.

Til sidst blev det så svært, at hun selv udviklede angst og depression og måtte indlægges på psykiatrisk afdeling ligesom sin datter.

- Det medførte en meget stor skyldfølelse, som har fulgt mig i mange år efter, forklarer Ida Victoria Zimmermann om sin mors sygdom.

Ny tiårsplan fra Sundhedsstyrelsen

Ida Victoria Zimmermanns historie er ikke enestående.

I Danmark bliver næsten hver anden ramt af psykisk sygdom i løbet af deres liv, og 15 procent af alle børn og unge får en psykiatrisk diagnose, inden de fylder 18 år.

Derfor vækker det også glæde hos formand i Dansk Psykolog Forening, Dea Seidenfaden, og overlæge og næstformand i Børne- og Ungdomspsykiatrisk Selskab, Nina Tejs Jørring, at Sundhedsstyrelsen har præsenteret en tiårsplan for en bedre mental sundhed og styrket indsats til psykiatrien.

For der har manglet sammenhængende planer, lyder det.

- Det allervigtigste er, at dem, det handler om, skal være centrum for behandlingen. Vi skal alle sammen kigge på Ida og de andre syge, når vi bygger denne her plan færdig sammen med politikerne, lyder det fra Dea Seidenfaden.

Vi skal erkende, at psykisk sygdom ikke kun rammer den unge

Nina Tejs Jørring, Næstformand, Børne- og Ungdomspsykiatrisk Selskab

Nina Tejs Jørring er rigtig glad for planen, siger hun i ‘Go’ aften LIVE’.

Hun har selv følt sig presset til at udskrive patienter, der ikke var klar, og hun har set, hvordan psykisk sygdom rammer hele familien, som i Ida Victoria Zimmermanns tilfælde.

- Vi skal erkende, at psykisk sygdom ikke kun rammer den unge. Det rammer hele familien. Så vi skal ændre os fra at være individfokuseret, til at vi skal tænke på hele familien. Alle skal have hjælp, lyder det fra overlægen.

Nina Tejs Jørrings fire fokuspunkter

- Der skal mere personale i psykiatrien. Flere børne- og ungdomspsykiatere og flere psykologer, sygeplejersker, skolelærere og pædagoger til at arbejde inde i børne- og ungdomspsykiatrien. 

- Hele familien skal have hjælp. 

- Der skal være et bedre samarbejde med skolerne og kommunerne, så flere unge får hjælp, inden de bliver så syge, at de skal indlægges. 

- Der skal følges bedre op på behandlingen, efter at patienten er udskrevet, og rettes til, hvis den ikke virker.  

Nina Tejs Jørring har gennem flere år ønsket, at psykiatrien blev prioriteret på niveau med kræftafdelingerne.

- Tænk, hvis du som kræftlæge fik besked på, at du skulle tage alle ind hurtigt, men du måtte ikke give dem den behandling, du mener, var den rigtige. Måske må du give hver anden en operation, men du skal udskrive dem i en fart. Det er ikke særlig rart at have det sådan, siger hun.

Alt er tilgivet

I dag lever Ida Victoria Zimmermann på mange måder et normalt liv.

Hun har det godt, og familien føler, at de sammen er kommet styrket ud af psykiatrien, men de lægger heller ikke skjul på, at det har været ti hårde år med frustrationer, rigtig mange frustrationer.

Ida Victoria Zimmerman arbejder i dag som handicaphjælper og vikar, og i sin fritid spiller hun teater.

Og hun og hendes mor har haft mange snakke om alt det, der er sket.

- Alt det, vi har været igennem, har vi været igennem sammen, og det har nok også gjort, at vi i dag har en meget særlig relation, forklarer hun.

De er begge glade for, at der er kommet mere fokus på psykisk sygdom med den nye tiårsplan.

Og så har Ida Victoria Zimmermann en lille hilsen til dem, der lige nu kæmper med psykisk sygdom.

- Der er et liv på den anden side, slår hun fast.

Se indslaget med Ida Vicotria Zimmermann, Dea Seidenfaden og Nina Tejs Jørring i 'Go' aften LIVE' på TV 2 PLAY