Nabo til FE's aflytningsstation: - De, der lever skjult, lever godt

Fire mænd i vinterjakker skynder sig igennem slusen ind til Forsvarets Efterretningstjenestes (FE) base Sandagergård.

I tavshed forbigår de fire mænd forespørgslen fra TV 2s udsendte: "Undskyld, har I lige to minutter?".

Det har d'herrer ikke. Naturligvis ikke, fristes man til at sige.

Forsvarets Efterretningstjeneste lever af at indhente og analysere oplysninger om forhold i udlandet, som har betydning for Danmark og danske interesser - ikke tale med journalister.

Alligevel er TV 2 taget på en umiddelbart umulig mission ud til en af FE's fire - kendte - fysiske baser i Danmark for at forsøge at blive klogere på den aktivitet, der finder sted i den gådefulde tjeneste.

Sandagergård er beliggende på Amagers absolutte sydspids. I landlige og fredfulde omgivelser mellem eng og skov har efterretningstjenesten siden 1957 overvåget, forebygget og modvirket trusler mod Danmark og danske interesser, og gule skilte på FE's matrikel understreger flere steder, at der er "adgang forbudt", og at man er på et "militært område".

Dengang handlede det om at overvåge sovjetisk radiokommunikation, men hvem eller hvad, der er mål for overvågningen fra de grå barakker, som er holdt sammen af en 165 meter lang forbindelsesfløj, blæser i det milde vintervejr.

Men hvad tænker den nærmeste nabo om at bo tæt op ad en efterretningstjeneste, der trods sit ønske om at leve skjult sjældent har været mere i vælten end nu, hvor den øverste chef, Lars Findsen, sidder varetægtsfængslet for brud på Straffelovens paragraf 109, der omhandler læk af fortrolige og statslige hemmeligheder? Det har TV 2 sat sig for at undersøge.

- Elever spørger af og til

FE's bygninger på Amager gør en dyd ud af at se så grå og uinteressante ud som overhovedet muligt.

Et par racercykler passerer forbi hovedindgangen uden at sætte tempoet ned. Det samme gør bus 33. Der er hverken nogen, der skal sættes af eller samles op. I receptionen udspørges TV 2 om sin færden - man har holdt øje med vores tilstedeværelse - og det indskærpes, at der ikke må tages billeder på FE's område, men kun fra offentlig vej.

Fra sidevejen til hovedindgangen kan FE dog ikke skjule deres bygninger. Her buler en hvid kuppel op over trægrænsen, så den kan skimtes fra flere naboejendomme.

Det er Lyttestation Amager, og kuplen er en såkaldt radome - en sammenfletning af ordene radar og dome. Ifølge FE's beretning beskytter den antenner og elektronisk udstyr mod vind og vejr - men enkelte gange har offentligheden fået et blik inde fra radomen. Eksempelvis da Lars Findsen i en billedserie lod sig portrættere her uden at gå i dybden med aktiviteterne på matriklen:

Tættere på kom DR Nyheder i 2020, da de kunne afsløre, at teknikere fra den amerikanske efterretningstjeneste NSA var med til at bygge et datacenter på Sandagergård specifikt bygget til at huse et spionsystem.

En af FE's nærmeste naboejendomme er en erhvervsskole, der ligger 350 meter væk fra den bemærkelsesværdige radome.

Skolen hjælper unge med personlige eller sociale vanskeligheder med at blive jobparate, og den har blandt andet faglærer i naturbrug Jens Andersen ansat. Han bor her ligeledes i et tilstødende hus og har forpagtet markarealet helt op til FE's matrikel, hvor han har fået tilladelse til at lade kvæg af racen Hereford græsse.

Køerne og Jens Andersen har dermed første parket til aktiviteterne på FE.

Det tænker Jens Andersen imidlertid sjældent over.

- Jeg er ikke så nysgerrig. Jeg har været derovre til møde med dem, men det var for at tale om afgræsning. Jeg blev ikke klogere på deres arbejde. De, der lever skjult, lever godt. Selv deres parkeringsplads er camoufleret af høje volde, fortæller han.

Ifølge faglæreren er det kun om morgenen, at man registrerer en vis aktivitet. Fra erhvervsskolens kantine kan man se lys, når portene ved FE går op. Det gør de særligt om morgenen, når de ansatte møder ind.

Men hvor Jens Andersen ikke tænker synderligt meget over hans gådefulde nabo, så hænder det, at erhvervsskolens elever bliver nysgerrige, når de spotter den hvide radome:

- Vi har da elever, der spørger ind til FE, når de finder ud af, hvem der er vores naboer. Men de får at vide, at de ikke må have telefoner fremme, når de går rundt derover, og ikke må tage billeder, når de er på markerne, fortæller Jens Andersen og tilføjer:

- Det respekterer de også.

Fra de forpagtede marker kan man kigge direkte igennem trådhegnet, og det hænder, at Jens Andersen hilser på FE-ansatte, når han er ude med kreaturerne. Deciderede samtaler er der dog ikke tale om, fortæller han.

Man er dog bevidst om det lille ekstra ansvar, der følger med, når man bor op ad en efterretningstjeneste.

Det er kun ansatte og eleverne, der har tilladelse til at gå på markarealerne, og ser underviserne uvedkommende, skrider de ind:

- En enkelt gang måtte jeg jage en mand med asiatisk udseende væk, der kom med et kæmpestort kamera, husker Jens Andersen.

FE's fire opgaver

Hvad der sker på Sandagergård eller under kuplen ved Lyttestation Amager, har den nærmeste nabo altså ikke noget bud på.

Trods den lille viden om de konkrete aktiviteter besluttede FE allerede i 2004, at der skulle være større åbenhed om efterretningstjenesten. Derfor begyndte tjenesten at offentliggøre en årlig risikovurdering, og siden 2013 har FE hvert andet år offentliggjort en beretning om de foregående to års virksomhed.

På FE's hjemmesider fortæller efterretningstjenesten i brede termer om de fire arbejdsopgaver:

• Vi er Danmarks udenrigs- og militære efterretningstjeneste.
• Vi er Danmarks militære sikkerhedstjeneste.
• Vi er Danmarks netsikkerhedstjeneste, nationale it-sikkerhedsmyndighed, kompetencecenter for cybersikkerhed og myndighed for informationssikkerhed og beredskab på teleområdet.
• Vi leverer defensive og offensive cybereffekter til støtte for Forsvaret.

Det er et arbejde, der blandt andet fordeler sig på FE's fire kendte baser i Danmark.

Udover Sandagergård og den tilknyttede Lyttestation Amager har FE til huse to steder på Østerbro i København - på Kastellet og Holsteinsgade - samt i Hjørring, hvor hele seks radomer er placeret.

I et interview med Euroman i 2019 slog Lars Findsen fast, at han ønskede mere åbenhed i FE, og at man ville væk fra "det mørkeste sted i staten".

- Meget af det, som vi foretager os i udlandet, er pivulovligt dér, hvor vi gør det. Og der er meget, som man aldrig får os til at sige en lyd om. Men vi har også en særlig forpligtelse til at sige så meget, vi kan, sagde den nu fængslede Lars Findsen.

En anden tidligere ansat i FE har tidligere forklaret til Zetland, at hemmelighedskræmmeriet blandt andet skyldes hensynet til FE's ansattes sikkerhed, og at kilder, der servicerer FE, risikerer at klappe i, hvis en modstander kan læse om arbejdsgangen i eksempelvis medier.

Diskretionen går igen på de i alt 18 jobopslag, som man lige nu kan søge på FE's hjemmeside. I en påmindelse skriver FE:

- Allerede når du søger ind til os, kunne nogle finde dig interessant, og derfor anbefaler vi, at du beskytter dig selv ved at være diskret om, at du har søgt job hos FE. Det gælder både i samtale med venner og kolleger, men også på de sociale medier, herunder Facebook og LinkedIn. Diskretion omkring dit job og dine opgaver er et generelt vilkår for at være ansat i FE.

I skrivende stund søger FE personer, der skal indtage tunge positioner som en Chef for Cybersikkerhed, en analytiker, "der skal sikre Danmark mod terror", og en seniorsergent til sikkerhedsgodkendelser, der kan "håndtere svære samtaler" og ”komme ind under huden” på folk.

Et lille hul i den hermetisk lukkede tjeneste kom der dog, da TV 2 sidste år afslørede, at detaljeret lokationsdata fra ansatte i efterretningstjenesten blev solgt videre til "datakøbmænd". Data, som var indsamlet via apps på de ansatte i FE's mobiltelefoner. En afsløring, som skabte intern bekymring.

I et skriftligt svar konstaterede tjenesten:

-Vi er bekendt med problemstillingen og arbejder løbende med sikkerhedsspørgsmål.

Borgmester: Vi har ikke dialog om noget som helst

Sandagergård ligger i Dragør Kommune, og derfor tager TV 2 kontakt til den nytiltrådte konservative borgmester, Kenneth Gøtterup, men heller ikke han ved meget om FE's aktiviteter.

- Vi ved ikke, hvad som foregår, og ikke engang hvor mange medarbejdere der er på Sandagergård.

Borgmesteren fortæller, at han ikke er i dialog om noget som helst, og at han heller ingen forventning har om det.

TV 2 er færdige på Sandagergård.

Tilsyneladende er det herude Jens Andersens kreaturer, der er tættest på at vide noget som helst om medarbejdernes gøren og laden.

FE's fem metoder til indhentning af efterretninger

HUMINT står for Human Intelligence, altså efterretningsindhentning ved brug af menneskelige kilder, også kaldet fysisk indhentning. Det vil grundlæggende sige, at en person ansat i efterretningstjenesten, kaldet en føringsofficer eller indhenter, skaffer oplysninger fra andre personer, kaldet kilder. Det gør føringsofficeren typisk ved at overtale kilden til at videregive oplysninger, som det ikke var meningen, at vedkommende skulle videregive.

SIGINT står for Signals Intelligence, som er elektronisk indhentning af dataoverførsler mellem computernetværk, telekommunikation og så videre. Den elektroniske indhentning sker for eksempel fra permanente indhentningsfaciliteter, der indhenter mod satellitter. Det kan også være indhentningsfaciliteter opstillet i udlandet, som FE kan fjernstyre fra Danmark. Kommunikationen bliver indhentet, mens den er undervejs, uden at påvirke transmissionen, og uden at de berørte parter opdager, at deres kommunikation bliver opfanget.

Netværksindhentning er også kendt som Computer Network Exploitation (CNE) og omfatter aktiv elektronisk indhentning mod computernetværk, blandt andet ved at hacke sig ind i lukkede netfora, it-systemer og computere.

GEOINT står for Geospatial Intelligence og leverer efterretninger baseret på lokationsdata, hvor man følger en kildes geografiske dataspor og identifikation af bevægelsesmønstre i relevante tidsrum og/eller geografiske områder.

OSINT står for Open Source Intelligence, og det er indsamling af oplysninger fra åbne kilder, der typisk omfatter offentligt tilgængelig information fra internettet, trykte medier og tv.