Samfund

Ghanas søværn kritiserer dansk indsats mod pirateri

Kritikken hagler ned over regeringen for manglende samarbejde med de vestafrikanske lande i kampen mod pirateri.

Den danske regering har sendt fregatten Esbern Snare til Vestafrika for at bekæmpe pirateri og mindske truslen mod danske handelsskibe.

Men Danmarks piratindsats i Guineabugten er utilstrækkelig, og det er samtidig et problem, at vi ikke har indgået klare aftaler med landene i området omkring bekæmpelsen af pirateri.

Sådan lyder det nu fra den næstkommanderende i Ghanas søværn.

- Der har været mange piratangreb efter den danske aktion. Så ét skib ved Guineabugten, som ikke samarbejder med nogen, er en god indsats, men utilstrækkelig, siger Emmanuel Kwafo, næstkommandør i Ghanas søværn, til TV 2.

Han henviser til skududvekslingen 24. november i Guineabugten, hvor flere pirater angreb danske soldater fra Esbern Snare. Fire formodede pirater blev dræbt, én formodes at være faldet over bord, mens fire andre blev tilbageholdt og sigtet for forsøg på manddrab.

Problemer kan undgås med samarbejde

Det er nu mere end 50 dage siden konfrontationen med piraterne, og Danmark roder stadig med sagen.

I godt en måned nåede fregatten at sejle rundt med de formodede pirater. Tre af dem er siden blevet løsladt, fordi det ikke var muligt at lave en aftale om at udlevere og retsforfølge dem i et af de omkringliggende lande.

Den fjerde, som blev indlagt på et hospital i Ghana med skader efter ildkampen, blev fløjet mod Danmark for at blive retsforfulgt, fordi det ikke var ”helbredsmæssigt ansvarligt at løslade den sigtede”, oplyste det danske justitsministerium i sidste uge. Nu er han indtil videre varetægtsfængslet i 25 dage.

Et enkelt dansk skib alene i Guineabugten, som ikke samarbejder og opererer med nogen andre, kan ikke få succes

Emmanuel Kwafo, næstkommandør i Ghanas søværn

Ifølge TV 2s korrespondent Rasmus Tantholdt ærgrer og bekymrer det Ghanas søværn meget, at der ikke er en form for samarbejde mellem krigsskibene og fartøjerne fra Danmark og Ghana. De mener, at man skal gribe det fuldstændig anderledes an, hvis man skal bekæmpe pirateri.

- Hvis man fanger pirater, skal de så sendes til Danmark? De vil ikke til Danmark, og Danmark vil ikke have dem til deres land. Det er en forbrydelse med universel jurisdiktion. Men det er ikke nok i sig selv, siger Emmanuel Kwafo.

- Så et enkelt dansk skib alene i Guineabugten, som ikke samarbejder og opererer med nogen andre, kan ikke få succes, tilføjer han.

- Et enkelt dansk skib, som ikke samarbejder med nogen andre, kan ikke få succes

Nytteløs mission

Fra politisk side bliver det også kritiseret, at regeringen besluttede at sende fregatten ud i det piratfyldte farvand uden på forhånd at have indgået udleveringsaftaler med lande i regionen.

Venstre og Enhedslisten mener, at den danske mission er nytteløs uden et samarbejde.

- Jeg synes, at det er meget alvorligt. Vi skal ikke glemme, at det er første gang i nyere tid, at Danmark sender et krigsskib af sted uden at være en del af en koalition. Og nu ser vi ulemperne ved det, siger Venstres udenrigsordfører, Michael Aastrup Jensen, til TV 2.

Hos Enhedslisten ser man helst, at fregatten trækkes i land, og at missionen stopper. Men hvis den skal fortsætte, efterlyser partiet ligeledes et bedre samarbejde gennem koordinering fra internationalt hold, enten FN eller en anden koalition, og at man koordinerer tæt med de lande, som er til stede i området.

- Der er en lang række spørgsmål ved den her operation, der gør den her mission usædvanlig, og når man lægger de store problemer med fangehåndtering oveni, synes jeg, at vi for længst er nået dertil, at det ikke giver mening mere, siger Eva Flyvholm, der er forsvarsordfører for Enhedslisten.

Jeg tror, at det står klart for alle, at det ikke er en ønskværdig situation, vi har stået i, at der ikke er indgået de aftaler

Trine Bramsen (S), forsvarsminister

På trods af den politiske modstand meddelte Forsvarsministeriet fredag, at man vil bruge 175 millioner kroner på et maritimt freds- og stabiliseringsprogram i Guineabugten. Men der var intet nyt om eventuelle samarbejder med lande i eller uden for regionen omkring bekæmpelse af pirateri i området.

Samarbejde tager tid

Men det samarbejde skal regeringen sørge for at skabe, da det vil give en meget større effekt af missionen. Det vurderer Lars Bangert Struwe, der er generalsekretær i Atlantsammenslutningen og ekspert i blandt andet pirateri.

- Et samarbejde kunne være, at man i bedre grad koordinerer indsatsen for eksempel under forfølgelsen af piraterne på havet og ved at hjælpe hinanden med bevisførelse efterfølgende. Det kunne også ske gennem en taskforce, hvor man laver en samlet indsats i Guineabugten, siger han.

Men sådan et samarbejde kan tage lang tid at skabe, viser erfaringer fra tidligere missioner, som ifølge eksperten har taget flere år at få til at fungere.

Ifølge Lars Bangert Struwe skal Danmark også være opmærksomme på, at det kan blive et problem at sikre, at menneskerettighederne bliver overholdt, hvis vi udleverer piraterne gennem et eventuelt samarbejde med de vestafrikanske lande. Det skyldes, at mange af landene har store problemer med tortur og dødsstraf.

- Der ligger naturligvis en bekymring i, at piraterne er meget ubehagelige og voldsomme over for dem, de angriber. Men på den anden side vil vi også gerne leve i et retsstatssamfund og behandle dem nogenlunde rimeligt, siger Lars Bangert Struwe.

- Vigtigt at sende et signal til pirater

Spørgsmålet er, om missionen i Guineabugten har gjort andet end at give Danmark en hel masse problemer. Spørger man guineserne, om der nu vil være færre piratangreb, fordi danskerne har været dernede, er svaret "næppe", siger de ifølge Rasmus Tantholdt.

På det politiske plan fastholder forsvarsminister Trine Bramsen (S), at den danske indsats har gjort en forskel.

- Hvis man spørger de søfolk, som ikke er blevet taget som gidsler, hvor der var en potentiel risiko for, at de blev taget som gidsler, så tror jeg, at de vil være af en hel anden holdning. Rederierne er også af en anden holdning. Det er regeringer i hele Europa også. De siger, at det gør en forskel, at vi er der.

- Det sender et klart signal til piraterne og deres bagmænd, som jo finansierer udstyret og organiserer dem. Så derfor er det vigtigt, at vi holder fast i den her indsats, siger Trine Bramsen.

Men den seneste sag viser vel, at man ikke har reelle muligheder for at retsforfølge piraterne, når man fanger dem?

- Jeg tror, at det står klart for alle, at det ikke er en ønskværdig situation, vi har stået i, at der ikke er indgået de aftaler.

Hvorfor er der så sendt en fregat afsted, før de aftaler er indgået?

- Vi kunne godt vælge at lukke øjnene for problemet, der er i Guineabugten. Men det mener jeg ikke, er det rigtige. For det betyder, at vi overlader sikkerheden og trygheden til søfolkene, som så risikerer at blive taget som gidsler. Vi er nødt til at blive ved med at insistere på, at landene i området skal tage ansvar for den situation, der er, siger den danske forsvarsminister.