Samfund

Mange hundrede patienter blev udsat for risikabelt kirurgisk forsøg uden at få det at vide

Millioner udbetalt i erstatning til ofrene. Sygehus genindkalder patienter i et forsøg på at få overblik over omfanget af skader.

Ankelpatienter på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital har over en længere årrække uvidende fået lavet et indgreb, som ifølge eksperter havde karakter af forsøg og eksperiment.

Det kan TV 2 og Radio 4 nu afdække.

Indgrebet er næsten ikke blevet brugt i resten af landet, men på de to hospitaler har flere end 500 patienter fået operationen, som, eksperter mener, mange af dem ikke burde have haft.

- Der er for mig at se ikke tvivl om, at der her er udført forsøgsbehandling, lyder det fra Thomas Ploug, professor i anvendt etik og formand for den forskningsetiske komite ved Aalborg Universitet.

Et ukendt antal af patienterne blev påført invaliderende skader, som kan være livsvarige, og ledelsen på Bispebjerg Hospital beklager i dag over for patienterne. Den ansvarlige kirurg afviser kritikken.

Tip os

Har du oplysninger i sagen, eller har du fået foretaget en ankeloperation som den beskrevet i artiklen? Så skriv gerne til en af journalisterne på alsp@tv2.dk eller alch@radio4.dk

Knap ti millioner udbetalt i erstatning

Sygehusledelsen på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital har gennem mere end tre år arbejdet på at få overblik over den omfattende sag. I november blev der sendt breve ud til de sidste af de 502 patienter, som har fået operationen fra 2010 og frem til 2018.

Den 30-årige Katrine Bro-Rasmussen er én af de patienter. På en ferie for mere end fire år siden vrikkede hun om på foden, da to drenge på en scooter forsøgte at snuppe hendes taske. Hun endte senere på Bispebjerg Hospital, hvor hun fik den kontroversielle operation. I dag har hun nedsat bevægelighed og konstante smerter i anklen.

- Jeg er blevet rigtig god til at gå på krykker. De er blevet en fast følgesvend for mig. Der ligger nogle heroppe i lejligheden og én i bilen, så jeg har altid en krykke, uanset hvilken situation jeg står i, fortæller hun med afmagt i stemmen.

I årene siden den første operation har hun fået flere reoperationer, og Patienterstatningen har tilkendt hende cirka 100.000 kroner i erstatning. Vurderingen var, at hun slet ikke havde brug for operationen. Og Katrines sag er ikke enestående.

Indtil videre har Patienterstatningen modtaget 63 klagesager omhandlende kirurgen og ankeloperationen. 40 patienter har fået medhold i klagen, og der er udbetalt 9,4 millioner kroner i erstatning.

- Det er ekstraordinært. Det er en høj anerkendelsesprocent. Og det er primært sager, hvor vi vurderer, at behandlingen slet ikke skulle have været udført, siger Martin Ericksen, vicedirektør i Patienterstatningen.

Har du et fortroligt tip?

TV 2 driver en af landets største undersøgende redaktioner. Vi beskytter altid kilder, der deler fortrolige oplysninger. Hvis du vil dele fortrolig viden eller følsomme dokumenter med os, kan du se her, hvordan det kan lade sig gøre fortroligt og sikkert.

Ekstremt omfang af operationer

Hovedpersonen i sagen er den tidligere overlæge og ortopædkirurg, Kenth Esbensen. Han mente, at ledbåndene på indersiden af anklen i mange tilfælde var revet over eller beskadiget. Hans løsning var en operation, hvor han erstattede de – angiveligt – manglende eller beskadigede ledbånd med wirer, som blev fæstnet til knoglerne.

Esbensen stod bag operationerne og udførte selv anslået tre fjerdedele af de 502 operationer på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital fra 2010-2018. Det er omfanget af operationer, som for alvor skaber hovedbrud for ledelsen på Bispebjerg Hospital.

For tallet står i skærende kontrast til de svar, som TV 2 og Radio 4 har indhentet fra flere andre ankelkirurger rundt omkring i landet. Her svarer alle, at en operation i forbindelse med et ledbånd på indersiden af anklen er ekstremt sjælden. Flere steder er det maksimalt én gang om året, at det sker. Til sammenligning lavede Bispebjerg Hospital og Frederiksberg Hospital 117 operationer alene i 2015.

Henrik Palm, ledende overlæge og ansvarlig for undersøgelsen af sagen, siger, at den store forskel på antallet af operationer på Bispebjerg Hospital samt Frederiksberg Hospital og resten af landets hospitaler tyder på, at der måske ikke i alle tilfælde var grundlag for at operere.

- Hvis to-tre kirurger har udført 500 operationer over ti år, hvor man andre steder opererer måske fem til ti i hele sin karriere, så er det naturligt at stille spørgsmål ved, om indikationen (grundlaget for operationen, red.) har været i orden, Jeg kan ikke være tilfreds med, at det er foregået her – og det er ikke den måde, vi driver hospital på normalt, siger han.

- De har jo fået en eksperimentel behandling

Kritikken mod Kenth Esbensen går i høj grad på, at indgrebet, som han foretog i hundredevis, var sjældent og blev brugt til noget andet, end det reelt var beregnet til.

Karsten Juhl Jørgensen, professor ved Cochrane Danmark, et forskningsnetværk tilknyttet Syddansk Universitet, mener, at patienterne har været udsat for en behandling, som var et eksperiment, der burde være godkendt på forhånd.

- De har jo fået en eksperimentel behandling, fordi man ikke har kendt den gavnlige effekt. Og det har de fået, uden at de ved det. Det er etisk problematisk, fordi man udsætter folk for en risiko, som man reelt ikke kender.

Thomas Ploug, professor i anvendt etik og formand for den forskningsetiske komite ved Aalborg Universitet, kalder også operationerne for ”et forsøg”.

- Man har valgt at lave et forsøg på nogle patienter, hvor Patienterstatningen sidenhen har fastslået, at der i flere tilfælde ikke har været indikation for indgrebet. Det vil sige, man har lavet helt unødvendige indgreb på patienterne, siger Thomas Ploug.

Medicinske forsøg skal godkendes af en videnskabsetisk komite og gennemføres efter bestemte regler. Det skete ikke med ankeloperationerne på Frederiksberg Hospital og Bispebjerg Hospital.

- Jeg kan ikke være tilfreds med at vi her har opereret flere patienter uden at have informeret patienterne fra starten om, at vi ikke havde fuld viden og forskning på området til at kunne fortælle om konsekvensen. Jeg forstår godt, hvis der er patienter, som oplever, at de har været med i et eksperiment, siger Henrik Palm, ledende overlæge på Bispebjerg Hospital og Frederiksberg Hospital.

Palm stoppede Esbensens brug af indgrebet kort efter, at han tiltrådte som ledende overlæge i 2018.

Kirurg: - Det bedste, jeg nogensinde har gjort

Den i dag 65-årige kirurg, der som overlæge stod i spidsen for operationerne, Kenth Esbensen, har ikke længere lov at virke som læge. Han er gået på efterløn, og Styrelsen for Patientsikkerhed suspenderede i juli 2020 hans autorisation. Begrundelsen er fjernet i den version af afgørelsen, som Radio4 og TV 2 har fået aktindsigt i.

Esbensen afviser, at der var tale om forsøg, som skulle anmeldes og gennemføres efter reglerne om medicinske eksperimenter.

- Der er tale om en fuldstændig anerkendt behandling af en lidelse, som, man burde vide, kan behandles. Men, som mange ikke ved, kan behandles, siger Kenth Esbensen som forklaring på, at ingen andre kirurger har brugt operationen tilnærmelsesvis så meget, som han gjorde, indtil han blev stoppet.

Kenth Esbensen siger, at alle patienterne var orienteret enten skriftligt eller mundtligt om, at der ”kunne være problemer” efter operationen.

- Vi vidste, at der var nogle få, som ikke fik det resultat ud af det, som vi gerne ville have. Så måtte vi rette op på det. Sådan er det. Og sådan vil det altid være.

Patienterstatningen har også udbetalt næsten ti millioner kroner i erstatning på baggrund af den type operationer, som han stod i spidsen for. Det er sager, hvor andre ankelspecialister har vurderet, at hans operationer ikke var nødvendige. Det er dog ikke noget, der holder den tidligere kirurg oppe om natten.

- De (Patienterstatningens eksperter, red.) har ikke forstået en skid. Rent ud sagt. De har ikke forstået noget, lyder svaret fra Kenth Esbensen, der kalder de mange operationer for hans vigtigste bidrag til ortopædkirurgien.

- Det er det bedste, jeg nogensinde har gjort.

Det mener du simpelthen på trods af kritikken?

- Ja. Fordi kritikken, den er grundløs.

Til gengæld er afgørelsen fra Patienterstatningen ét af de få plastre på såret til Katrine Bro-Rasmussen. Men hverdagen bliver ikke bedre af den grund.

- Det er ingen trøst. Jeg ville for alt i verden bytte de 100.000 kroner, hvis bare jeg kunne få min fod igen. Jeg bliver jo bare tildelt et hospital ud fra min adresse. Så lander jeg på hans stue og ender med at være at handicappet i dag. Jeg kan hverken gå frit eller føre min egen bil.

- Så jeg håber, at der bliver kigget på, hvordan vi har fået et sundhedsvæsen med arbejdsgange, der tillader kirurger at gemme sig i mørke afkroge og gøre, hvad der passer dem, siger den 30-årige kvinde.

Det har ikke været muligt at interviewe den ledende overlæge på Bispebjerg Hospital og Frederiksberg Hospital, mens de mange hundrede operationer blev udført, da vedkommende er afgået ved døden.

Historien bliver også fortalt i programmet 'Radio4 undersøger'. Du kan høre hele første afsnit her.