Coronavirus

En halv million danskere kan miste coronapas fra næste uge

Coronapasset er det seneste, der tester vores voksende metaltræthed, lyder det fra eksperter.

Mere end en halv million danskere står til at miste deres coronapas fra næste uge.

Det sker, efter det onsdag er kommet frem, at der er opbakning blandt Folketingets partier i Epidemiudvalget til at forkorte coronapassets gyldighed.

Epidemiudvalget har således tilsluttet sig de ændringer, som Sundhedsstyrelsen og regeringen har lagt op til, nemlig at det fra 16. januar maksimalt må være fem måneder siden, at folk over 18 år fik andet vaccinestik, hvis deres digitale pas skal være gyldigt.

Det rammer mange af de 610.776 danskere, der har modtaget en invitation til tredje vaccinedosis uden at booke tid til eller få stik nummer tre.

Mere præcist har 503.525 danskere, der blev vaccineret for mindst fem måneder siden, ikke omsat invitationen til en booking eller et stik, viser tal fra Sundhedsstyrelsen. Det kan nu komme til at koste det grønne coronapas.

Ændring handler om flere ting

Sundhedsstyrelsen begrunder anbefalingen af at ændre coronapasset med, at der "cirka tre måneder efter andet stik indtræder et betydeligt fald i vaccineeffektiviteten mod smitte med Omikron".

Det samme har sundhedsminister Magnus Heunicke (S) lagt vægt på, samtidig med at han har understreget, at vaccinerne stadig er effektive imod alvorlig sygdom. Derfor kalder han vaccinerne for "et meget vigtigt våben" og har opfordret til, at Epidemiudvalget følger myndighedernes indstilling.

I det notat, der ligger til grund for anbefalingen, skriver Sundhedsstyrelsen, at et grønt coronapas fortsat kan være med til "at reducere risikoen for, at bæreren af coronapas enten er smittet eller kan blive smittet", hvis man sætter perioden efter andet stik ned.

Sådan lyder ændringsforslaget

Regeringen har forelagt Epidemiudvalget følgende ændringer: 

  • Coronapasset skal være gyldigt 5 måneder efter 2. stik for personer over 18 år
  • Coronapasset bliver gyldigt igen umiddelbart efter revaccination.
  • Der er på nuværende tidspunkt ikke fastlagt nogen udløbsdato for coronapas efter 3. stik.
  • Der er endnu ikke et tilbud om revaccination til de 15-17-årige, som også er omfattet af reglerne for coronapas. 15-17 årige, der har fået to stik, vil derfor fortsat have coronapas efter 5 måneder.
  • Coronapasset bliver gyldigt efter tidligere smitte 11 dage-5 måneder efter en positiv PCR-test.

De foreslåede regler vil kun gælde ved brug af coronapas i Danmark. 

Kilde: Sundhedsministeriet

Derudover er formålet med at ændre coronapasset at sætte farten op under revaccinationerne, lyder det fra Michael Bang Petersen. Han er professor i statskundskab og leder af HOPE-projektet, der kortlægger danskernes adfærd og reaktioner under coronapandemien.

- Målet er, at langt flere skal takke ja, og at de skal gerne gøre det hurtigere, siger han.

Metaltrætheden melder sig

Det er ikke første gang, at coronapasset ændres. Faktisk er det sket flere gange i løbet af passets ti måneder lange levetid – blandt andet i juli, i november og senest i midten af december.

Så vil endnu en ændring møde opbakning?

Michael Bang Petersen ser flere årsager til at tro, at det strammede coronapas vil få en god del af de hundredtusinder af danskere, der mangler at blive revaccinerede, til at takke ja til tredje stik:

For det første er opbakningen til coronapasset høj: 90 procent af danskerne svarede i december, at de støttede op om det digitale pas. For det andet er støtten til tredje stik tilsvarende høj – 90 procent svarede, at de vil takke ja til boostervaccinen. Og for det tredje har en bred vifte af politiske partier meldt ud, at de støtter stramningen af coronapasset.

- Tilsammen gør det det nærliggende tro, at der er forståelse for at ændre coronapasset, siger Michael Bang Petersen.

Coronapasset har været en livline, noget sikkert i det usikre

Winni Johansen, ekspert i krisekommunikation

Alligevel har to år med pandemien slidt på vores villighed til at tilpasse os skiftende restriktioner, lyder det.

- Vi har en oplevelse af, at restriktionerne er hårdere, fordi vi er så langt henne nu. Der melder sig en metaltræthed – ikke fordi, vi ikke tager krisen alvorligt, men vi synes simpelthen ikke, at det er sjovt længere, siger Michael Bang Petersen.

Trætheden bliver giftig

Coronapasset har ifølge Winni Johansen, der er professor på Aarhus Universitet og ekspert i krisekommunikation, fungeret som en "redningsplanke" til at bevare noget normalitet gennem pandemien.

Derfor er det ekstra uhensigtsmæssigt at ændre på netop den restriktion, mener hun.

- Coronapasset har været en livline, noget sikkert i det usikre, og det rokker man på nu, siger Winni Johansen.

Hun mener ligesom Michael Bang Petersen, at vores metaltræthed er vokset over tid – og at den nu strækker sig ud over selve virussen, så den også gælder dem, der taler om den.

Der er ikke nogen tvivl om, at folk synes, at restriktioner er mere belastende nu

Michael Bang Petersen, professor i statskundskab

Winni Johansen peger på de mange pressemøder, der bliver vist på tv og dækket massivt i medierne, som eksempel på, at vi kort og godt er "dødtrætte" af at forholde os til coronavirussen.

I begyndelsen bed størstedelen af os mærke i detaljerne og fulgte med direkte, når Søren Brostrøm og Mette Frederiksen talte, men efterhånden er flere blevet tilbøjelige til at læse den korte opsummering dagen efter, lyder det fra Winni Johansen.

- Man skal virkelig ikke undervurdere den her træthedsdimension. Den gør det ekstra giftigt at skulle kommunikere og stiller større krav til myndigheder og politikere, siger hun.

Der, hvor vi er nu, kalder hun det for "alfa og omega", at der bliver tænkt over variation i kommunikationskanaler, retorikken og de budskaber, man formidler.

Gode nyheder skaber sværere kår

Paradoksalt nok kan det få restriktionerne til at virke værre, hvis tingene omkring os bliver bedre.

Derfor kan meldinger om, at vi om to måneder kan have en normal hverdag, eller at færre bliver indlagt med Omikron-varianten, være en del af forklaringen på, at Michael Bang Petersens data fra HOPE-projektet viser en faldende tillid til myndighedernes anbefalinger og en tilsvarende faldende bekymring over pandemien.

- Der er ikke nogen tvivl om, at folk synes, at restriktioner er mere belastende nu, end de var i december, siger Michael Bang Petersen.

Han mener, at selvom danskerne generelt har en høj tillid til systemet, så understreger udviklingen, at myndighederne og politikerne ikke kan tage den for givet.

- Det viser, at man ikke kan hvile på laurbærrene og regne med, at befolkningen har uendelig tillid, siger han.