Samfund

Stor amerikansk avis hylder Thy

Hvert år udpeger The New York Times 52 steder verden over, som man skal besøge. I år er Thy på listen.

Den store amerikanske avis The New York Times fremhæver det nordjyske område Thy for at være et af 52 steder, man skal besøge i verden i 2022, hvis man vil tage del i løsningen på klimaområdet.

Thy ligger således nummer 27 på listen, der også tæller Grønland, den svenske kyst Höga kusten og den hollandske by Gouda.

The New York Times skriver blandt andet, at "hvis Danmark har et sidste uudforsket område, så er det Thy - så langt væk fra København, du næsten kan komme".

"Unikt"

Thy bliver af avisen fremhævet for at være et epicenter for vindenergi, og blandt andet Testcenter Østerild bliver nævnt som værende et besøg værd.

På Testcenter Østerild kan man blandt andet opleve vindmøller tæt på og lære om vind og vindenergi.

23 steder i Danmark kan blive nye naturnationalparker

Forfatter: Christian Krabbe Barfoed

decms://d1e3086028568f2d8462a004a53f37e5d47a3942

{settings}

Thys kystlinje og dertilhørende surfersamfund - Cold Hawaii - modtager også ros af den amerikanske avis, ligesom Nationalpark Thy bliver beskrevet med rosende ord.

- Gå ikke glip af den vidtstrakte Nationalpark Thy med bølger, klitter, enge, moser og søer, store som små, og dets nye besøgscenter i Nørre Vørupor, der er unikt designet til at indgå i det sandede landskab, skriver The New York Times' skribent.

Thys kulinariske scene får også et par ord med af avisen. Blandt andet bliver øl fra Thisted Bryghus, frisk fisk fra fiskeauktionen hos Medvind og "nationalparktallerkenen" på Stenbjerg Kro nævnt som noget, besøgende bør smage på.

Grønland på nummer 37

Ti pladserne længere nede ad New York Times liste - på plads nummer 37 - finder man Grønland.

Grønland bliver fremhævet for at tage imod turister på en bæredygtig måde, hvor der både bliver taget hensyn til befolkningen og den vilde natur.

Ifølge Visitdenmarks hjemmeside har danske byer som København, Aarhus og Aalborg tidligere været på The New York Times' prestigefyldte liste over steder, man bør besøge.