Samfund

Gennem to årtier har han vogtet statens hemmeligheder - nu er han sigtet i højst usædvanlig sag

Lars Findsen har gennem sit arbejdsliv haft stor indsigt i rigets sikkerhed. Nu er han kommet i centrum i alvorlig sag.

Mandag kom det frem, at chefen for Forsvarets Efterretningstjeneste (FE), Lars Findsen, har siddet varetægtsfængslet i hemmelighed i mere end en måned.

Han er sigtet for at have lækket hemmelige og højt klassificerede oplysninger, der kan skade Danmarks sikkerhed eller forhold til fremmede magter.

Det er Politiets Efterretningstjeneste (PET), der har stået for efterforskningen i sagen, og de har fundet en sjældent brugt paragraf fra straffelovens kapitel om landsforræderi frem.

Lars Findsen selv nægter sig skyldig i anklagerne, mens sagen af flere tidligere ministre, politichefer og efterretningsfolk bliver beskrevet som højst usædvanlig og alvorlig.

Men hvem er spionchefen, der nu er sigtet for forbrydelser, som kan give op til 12 år bag tremmer?

Manden med statshemmelighederne

57-årige Lars Findsen er uddannet jurist og har i en årrække besiddet en række stillinger, der har givet ham et enormt indblik i statens hemmeligheder.

Allerede før han i 2015 blev udnævnt som chef for Forsvarets Efterretningstjeneste, havde han været chef for Politiets Efterretningstjeneste (PET), haft forskellige stillinger i Justitsministeriet og været departementschef i Forsvarsministeriet.

Her har han i to årtier siddet med i skiftende regeringers sikkerhedsudvalg, hvor fortrolige sager bliver drøftet.

Blåbog

Navn: Lars Johan Findsen

Alder: 57 år

Uddannelse: Cand.jur. fra Københavns Universitet 1990

Karriere: Begyndte som fuldmægtig i datatilsynet i 1990. I 1993 skiftede han til Justitsministeriet, hvor han arbejdede sig op gennem rækkerne og i 2001 blev kontorchef.

I 2002 blev han udnævnt til politimester og chef for Politiets Efterretningstjeneste. Fra 2007 departementschef i Forsvarsministeriet, hvor han har tjent seks forskellige ministre. 17. december 2015 udnævnt til chef for Forsvarets Efterretningstjeneste.

Kilder: Forsvarsministeriet

Forsvarets Efterretningstjeneste

Da Lars Findsen startede i FE, var han den kun anden civile person, der overtog ledelsen i tjenesten. Den første var Thomas Ahrenkiel, som han afløste på posten.

Ifølge Jacob Kaarsbo, der er udenrigs- og sikkerhedspolitisk kommentator og tidligere har arbejdet som souschef i FE’s kontraterror-afdeling, var ansættelsen en del af en strategi, som skulle skabe en bedre dynamik i organisationen.

- Der var en del ændringer på vej, før Lars Findsen kom ind, men der blev sat skub i nogle ting, og en række processer blev noget lettere, siger Jacob Kaarsbo.

Danskernes sikkerhed - ikke mindst i forhold til terrortrusler - er et ømtåleligt område, hvor det er vigtigt at kunne navigere i reglerne. Det var noget, der var et stort fokus på under Findsens ledelse, forklarer den tidligere souschef, der fra sin stol så klare forbedringer.

- Vi var meget forsigtige i den periode, men det var tydeligt, at han havde en lang erfaring ikke kun på det juridiske område. Han var også velbevandret på terrorområdet efter sin tid i PET, og vores forhold til dem blev samtidig styrket, siger Jacob Kaarsbo.

Danmarks to spiontjenester

Danmark råder over to efterretningstjenester: Politiets Efterretningstjeneste (PET) og Forsvarets Efterretningstjeneste (FE).

FE hører under forsvarsministeren og er Danmarks udenrigs- og militære efterretningstjeneste, der har til opgave at overvåge, forebygge og modvirke trusler mod Danmark og danske interesser. FE’s arbejde retter sig mod udlandet og de områder, hvor efterretningstjenesten vurderer, at truslerne kommer fra.

PET hører under Justitsministeriet og Rigspolitiet og har til opgave at overvåge, forebygge og modvirke handlinger, som kan udgøre en fare for Danmarks selvstændighed og sikkerhed. Herunder terrorsager på dansk grund.

England, Sjælland og Als

Lars Findsen blev født i den engelske by Hull, men flyttede i en ung alder til landsbyen Strøby Egede, der ligger syd for Køge.

I et af sine få personlige interviews beskrev han i 2019 til magasinet Euroman sin barndom som helt almindelig og uproblematisk.

Før han blev ti, gik hans forældre fra hinanden, og mens lillebroren blev hos moren i Strøby Egede, flyttede Lars Findsen med sin far til Als, hvor faren, den lokale sejlklub og drømmen om at blive skibsingeniør blev ankeret i den unge drengs liv.

Han endte dog i stedet på Aarhus Universitet, hvor han læste jura, og efter en sejltur over Atlanten vidste han også, at han ville beskæftige sig med strafferet – og den vej gik gennem Justitsministeriet.

En stat i staten

Forsvarets Efterretningstjeneste har altid været omgærdet af hemmeligheder og mystik, og tjenestens arbejde har været notorisk kendt for at være svær at få indsigt i.

Men det var en af de ting, som Lars Findsen ville gøre op med, efter han blev chef. For han så det ikke som værende i efterretningstjenestens interesse ikke at involvere offentligheden i det omfang, det var muligt.

- Anklagen om, at vi skulle være en stat i staten, der opererede uden nogen form for kontrol, har altid ramt mig hårdt. Selv efter jeg stoppede hos FE. Men i tiden med Findsen i spidsen og nok også lidt før blev vi en mere åben organisation, hvor vi gik meget op i at oplyse om, hvordan vi arbejdede, siger Jacob Kaarsbo.

Samtidig tilføjer han, at det netop af den grund er endnu mere mærkværdigt, at vi nu ser disse lækager.

Jægerbogssagen

Mens Findsen sad som departementschef i Forsvarsministeriet, fik han en nøglerolle i sagen om den tidligere jægersoldat Thomas Rathsack, der i 2009 ville udgive bogen 'Jæger - i krig med eliten'.

Ministeriet forsøgte at stoppe udgivelsen, fordi man mente, at bogen indeholdt oplysninger, der kunne skade landets sikkerhed og forholdet til fremmede magter

Lars Findsen oplyste den daværende forsvarsminister Søren Gade om, at bogen allerede før udgivelsen var blevet oversat til arabisk og lå på nettet, og derefter udviklede forløbet sig til en regulær skandale.

Læk fra PET og FE

I de senere år er der sket kendte læk fra PET og FE i forhold til følgende sager:

‘Operation Dunhammer’, hvor FE i 2015 afsluttede en intern hemmelig undersøgelse, der påviste, at den amerikanske efterretningstjeneste NSA havde udnyttet danske kabler til at spionere mod blandt andet statsledere i Danmarks nabolande.

Den danske statsborger, Ahmed Samsam, der blev anholdt i Spanien i 2017 og dømt for at have tilsluttet sig Islamisk Stat i Syrien - men selv har forklaret, at han handlede efter aftale og som agent for PET og FE. 

Sagen om børn syriske fangelejre, hvor regeringen i 2021 afviste at lytte til PET’s vurdering af, at sikkerhedsrisikoen ved at lade danske kvinder og børn blive siddende i syriske fangelejre overstiger risikoen ved at hente dem hjem.

Det var en medarbejder i Forsvaret, der havde brugt Google Translate til at oversætte bogen og lækket den på nettet, og sagen endte med, at forsvarschefen Tim Sloth-Jørgensen blev fyret, og Søren Gade senere måtte trække sig som minister.

- Når jeg kigger tilbage på det, synes jeg, at jeg svigtede. I forhold til ikke at forsøge at sætte bare en lille bremse på det, der foregik omkring den bog på en eller anden måde. (…) Der var ingen, heller ikke kommandoens daværende ledelse, der havde drømt om, at det var så sindssygt, som det viste sig at være, sagde Lars Findsen i interviewet med Euroman om sagen.

Svækket efterretningstjeneste

Det er ikke kun Lars Findsen, sagen kan vise sig at blive alvorlig for.

Flere tidligere ministre, politichefer og efterretningsfolk vurderer, at et læk vil få alvorlige konsekvenser for Danmarks samarbejde med andre landets efterretningstjenester.

Det er Jacob Kaarsbo enig i.

- Det her er en skandale i den øverste superliga internationalt set, og de næste mange år vil vi desværre mangle brikker i vores puslespil, siger han.

Og selvom vores allierede fortsat vil advare os om forestående trusler, så er det et alvorligt brud i tilliden.

- Vi bliver ikke længere set som en troværdig efterretningstjeneste, der kan holde på hemmelighederne, og før vores samarbejdspartnere er helt overbeviste om, at vi ikke lækker operative oplysninger, så vil der være huller i vores efterretninger.