Coronavirus

Forskere sår tvivl om hjemmetests: - Forbrugerne har ikke en chance

Forbrugerrådet mener, at myndighederne bør gøre mere for at overvåge markedet for kviktests.

Den seneste måned er hjemmetests for coronavirus blevet revet ned af hylderne, så apoteker, supermarkeder og kæder som Matas har måtte melde alt udsolgt.

Men kan man overhovedet stole på testsvaret fra hjemmetestene, der på Sundhedsstyrelsens hjemmeside beskrives som "et vigtigt screeningsredskab og et godt værktøj til at reducere smitte"?

Personligt ved jeg ikke, hvilke tests der er de bedste, og jeg har arbejdet med det her det sidste halvandet år

Uffe Vest Schneider, forsker på Hvidovre Hospital

Ifølge producenterne af hjemmetestene er svaret et klart ja. På Matas' hjemmeside lover en hjemmetest eksempelvis hele 98,72 procents nøjagtighed. Spørger man videnskaben, er svaret langt mindre skråsikkert.

Afdelingslæge Uffe Vest Schneider fra Klinisk Mikrobiologisk Afdeling på Hvidovre Hospital har det sidste år forsket i hjemmetests.

Han mener, at markedet for hjemmetests er som "det vilde vesten", hvor forbrugeren ikke har en chance for at vide, om testene lever op til, hvad de lover.

- Vi bruger milliarder på at indkøbe tests og cirka nul kroner på at sikre kvaliteten af testene. Vi er nødt til at have en overvågning af de her tests nationalt eller i EU, siger han.

Hjemmetests mangler en uafhængig vurdering

Uffe Schneider peger på, at man ikke kan stole på de data, som firmaerne selv leverer.

- Producenterne har selv ansvaret for at få genereret dataene til godkendelse hos myndighederne, så de anvender prøver, som indeholder rigtig meget coronavirus, hvilket gør, at tallene bliver kunstigt pæne.

Han bakkes op af Peter Busk, der er lektor i medicinalbiologi på Roskilde Universitet, der advarer mod at tillægge producenternes egne tal nogen synderlig værdi.

- En række producenter mangler en uafhængig vurdering. Når nogle af kviktestene i håndkøb oplyser, at der er en følsomhed på op til 98 procent, ved vi, at det er forkert. De dårligste tests, jeg har set, ligger helt nede på 20 procent i følsomhed. Det vil sige, at fire ud af fem positive vil være falsk negative.

Antigentest, kviktest og hjemmetest

Kært barn har mange navne. En hjemmetest er en antigentest, der er blevet CE-mærket til at blive anvendt hjemme. Antigentest bliver også kaldt for lyntest. De tages ved hjælp af en næsepodning, hvor man tager en prøve fra næsehulens bagvæg.

Metoden er mindre følsom og præcis end PCR-testen, fordi antigenerne ikke opformeres, men påvises direkte. PCR-test tages oftest ved podning i halsen, men kan også tages som en næsepodning. 

Kilde: Statens Serum Institut

Giver ikke meget for EU-godkendelse

Kviktestene til hjemmebrug, der findes på varehylderne herhjemme, er kommet ind på det danske marked via den såkaldte CE-mærkning.

Hvis teststrategien skal være effektiv, skal forbrugeren også kunne stole på de tests

Mads Reinholdt, Direktør i Forbrugerrådet Tænk

CE-mærkningen indikerer, at produktet overholder EU's lovgivning, ikke er skadeligt for forbrugeren og valideret af en uafhængig part - et såkaldt "bemyndigende organ". Det er dog ikke et krav fra den uafhængige part, at de foretager selvstændige videnskabelige tests.

Uffe Schneider mener derfor heller ikke, at CE-mærkningen blåstempler hjemmetestene.

- Det, du kan stole på, er, at de producerer dem på samme måde hver gang. Og så er der nogle lande, der har sagt: "Den her test vil vi gerne have" - men det er ikke ensbetydende med, at det er en god test, siger han.

Forbrugerrådet: - Myndighederne må sætte ind

Direktør i Forbrugerrådet Tænk, Mads Reinholdt, forstår godt, hvis man som forbruger er rundforvirret, hvis man ikke kan stole på supermarkedernes hjemmetests.

Usikkerheden i kvaliteten gør det svært for forbrugeren at navigere i markedet:

- Man risikerer, at man tror, at man er negativ, selvom at man er positiv. Derfor er der et behov for at gøre noget ved problemet. Og hvis teststrategien skal være effektiv, skal forbrugeren også kunne stole på de tests, der er på markedet.

Han håber, at myndighederne sætter ind og efterprøver de forskellige produkter. Viser testene efterfølgende, at de ikke holder, hvad de lover, håber Mads Reinholdt, at de bliver pillet af hylderne.

SSI-chef: I den ideelle verden fik alle pcr-tests

Hos SSI har afdelingschef på Virus- og Mikrobiologisk Specialdiagnostik, Claus Nielsen, testet udbuddet af antigentests.

Han har her haft primært fokus på, at antigentestene kan påvise coronavarianter som Omikron og Delta, men ikke i hvor stort omfang, de gør det.

Han erkender, at kvaliteten af de enkelte antigentests varierer, og at beslutningen om at anbefale hjemmetests er udtryk for et kompromis og det muliges kunst.

- Når vi har mange smittede i samfundet, har vi ikke kapacitet til, at alle, der skal og bør testes, bliver testet. I den ideelle verden fik alle pcr-test. Alternativt fik vi alle foretaget antigentest professionelt. Først derpå når vi til selvstændige tests, hvor vi er nu, siger Claus Nielsen.

Han understreger, at brugen af antigentests skal betragtes som et screeningsværktøj, der tager toppen af isbjerget med smittede.

Forbrugeren har ikke en chance

På Hvidovre Hospital er Uffe Schneider klar til at udgive sit forskningsprojekt om de forskellige antigentests inden for få måneder.

Det er blandt andet håbet, at projektet kan hjælpe indkøbere og give klarhed over de kviktests, der er tydelig dokumentation for, virker.

Indtil da må uvisheden råde - også hos Uffe Schneider, der ikke vil sætte navn på de konkrete tests, der er bedst og dårligst endnu:

- Jeg forstår, at forbrugeren og indkøberen er i vildrede. Personligt ved jeg heller ikke, hvilke tests der er de bedste, og jeg har arbejdet med det her det sidste halvandet år.

Det gør det vel også svært for den almindelige dansker?

- De har ikke en chance.

TV 2 ville gerne have haft et interview med sundhedsminister Magnus Heunicke (S) om kvaliteten af de forskellige hjemmetests på markedet. Det har ikke været muligt.

Sundhedsministeriet oplyser til TV 2, at såfremt der er forskere, der mener at have konstateret, at selvtests på det danske marked ikke lever op til, hvad fabrikanten lover, opfordres disse forskere til at henvende sig hos Lægemiddelstyrelsen.