Efter kritik af statens kæmpe køb af hurtigtest: - Vi er gået efter det bedste, vi kunne få
Lektor i medicinalbiologi mener ikke, at hurtigtest foretaget i hjemmet er et redskab til at kontrollere smitten i Danmark.
Kort før jul indkøbte regeringen 65 millioner hurtigtest i kampen mod coronavirus.
De skulle med sundhedsmininister Magnus Heunickes (S) ord "slå en ring om vores ældre og sårbare borgere" og blev sendt ud til særligt kommuner, ældreplejen, sociale tilbud, skoler og daginstitutioner.
Over for TV 2 såede forskere i hjemmetest onsdag tvivl om, hvorvidt de overhovedet er effektive til at finde og påvise coronavirus.
Indkøbet af hjemmetest stod Region Midtjylland for på vegne af Styrelsen for Forsyningssikkerhed, og kravet om bestilling af millioner af hjemmetest landede på vicedirektør i regionen Dorte Christensens bord.
Hun forklarer, at indkøbene af de 65 millioner hurtigtest til brug i Danmark er gået meget hurtigt.
- Det er et 'nu og her'-indkøb. Vi har haft travlt. Hurtigtestene skal bruges nu, og vi har indkøbt dem på meget kort tid, siger Dorte Christensen til TV 2.
Kan du afvise, at det er gået ud over kvaliteten af de test, der florerer i Danmark?
- Jeg kan sige, at vi er gået efter det bedste, vi kunne få, efter de oplysninger, vi har at gå efter.
- Det er et marked i udvikling, så vi prøver at følge med, så godt vi overhovedet kan, men vi har indkøbt ud fra bedste viden. Jeg er overbevist om, at vi har gjort alt, vi kunne, for at sikre os, at vi købte de rigtige test, siger hun.
'Det Vilde Vesten'
Dorte Christensen indrømmer over for TV 2, at det har været en "rimelig utaknemmelig opgave" at foretage indkøbet af de 65 millioner hurtigtest.
- Vi fulgte markedet i halvandet år og har forsøgt at få fat i alle oplysninger, vi kunne få, og så har vi gjort det bedste ud fra det, uddyber Dorte Christensen.
Eksperter siger, at markedet for hjemmetests er 'Det Vilde Vesten'?
- Det er jeg enig i. Der er mange udbydere på markedet, og der kommer mange nye produkter, så det kan være vanskeligt at overskue markedet, lyder det.
Region Midtjylland har stået for indkøb af selvtest til landets hospitaler, skoler og plejehjem, og anmodningen om det millionstore indkøb af hurtigtest kom kort før jul.
Dorte Christensen fortæller, at hun 14. december havde et møde med Styrelsen for Forsyningssikkerhed, og at regionen foretog sin bestilling allerede samme dag.
Alle ordrerne var lagt inden 22. december, så de kunne være klar til efter juleferien
Flere krav til hurtigtest
Dorte Christensen har indkøbt fire forskellige typer hurtigtest. De fire testtyper er blevet valgt ud fra en lang række kriterier.
Dels skulle testene være godkendt til selvtest af børn og desuden CE-godkendt.
Det betyder, at testene er sikre af bruge. CE-mærket garanterer, at der eksempelvis ikke kommer giftstoffer i næsen, eller at testpinden ikke knækker, forklarer Dorte Christensen.
Et andet krav er, at hurtigtestene står på EU's såkaldte 'Common list' over godkendte antigentest. Dermed er de blåstemplet af de danske sundhedsmyndigheder til at indgå i coronapasset.
På EU-listen figurerer en lang række firmaer - fra store spillere som Roche til mindre kendte fabrikanter.
- Endelig skal den enkelte hurtigtest være tilgængelig i meget store mængder og kunne leveres inden for en kort tidsramme - samt fås til en rimelig pris, forklarer Dorte Christensen.
Hurtigtest kan ikke kontrollere smitten
Peter Busk er lektor i medicinalbiologi på Roskilde Universitet, og han er kritisk over for brugen af hurtigtest.
Lektoren kender til hurtigtest, hvor svarene har været behæftet med store fejlprocenter.
Enkelte hurtigtest har haft en følsomhed på blot 20 procent, hvilket betyder, at fire ud af fem positive med coronavirus vil testes falsk negative. Hurtigtest med så lav følsomhed, er dog ikke nået ind på det danske marked.
Til trods for at det kun er de bedre hurtigtest, der er kommet ind på det danske marked er Peter Busk fortsat kritisk over for, hurtigtest som et redskab til at kontrollere smitten i det danske samfund.
Hvad tænker du om at anvende hjemmetest så bredt?
- Vi har ikke set nogen effekt af den danske masseteststrategi. Man bruger et meget stort beløb, man bruger en masse folks tid, og man har ingen evidens for, at det virker, siger Peter Busk til TV 2 og uddyber:
- Jeg har ikke hørt om andre tilfælde i danmarkshistorien på et projekt, hvor man bruger så mange penge på noget, som man ikke har nogen som helst evidens for, at det virker.
Ifølge Peter Busk har massetestningen heller ikke vist at have nogen effekt på antallet af hospitalsindlæggelser eller på positivprocenten.
Hvad tænker du om det endnu ikke kendte beløb, som staten bruger på det her?
- Som jeg har forstået det på Statens Serum Institut, vil man gerne fortsætte restriktionerne et par måneder mere for at undgå at overbelaste hospitalerne. Hvorfor i alverden bruger man ikke pengene på at øge kapaciteten på vores hospitaler frem for hjemmetest, som vi ved ikke virker? siger Peter Busk.
Hos importøren af hjemmetesten fra Biosynex, Medkoncept, har lægelig direktør Preben Joffe tillid til sit antigentestprodukt til hjemmebrug.
Han henviser blandt andet til undersøgelsen fra de tyske myndigheder, der har undersøgt 122 CE-mærkede tests. Den viser, at Biosynex selv ved mildere grad af virus fanger 78,3 procent af de smittede.
- Blandt andet derfor mener jeg, at der er lægefagligt god evidens for testens lødighed, siger Preben Joffe.