Samfund

Tirsdag bliver farverne forbudt: - Det er jo ikke fedt at gå rundt med en halvfærdig elg på ryggen

Omkring 15 procent af danskerne har en tatovering, men om lidt er det så godt som slut med at få lavet farverige tusser.

Går man og drømmer om en stor farverig tatovering, skal man nok lige klappe hesten – eller i Henrik Jørgensens tilfælde: elgen.

34-årige Henrik Jørgensen er lige nu i gang med en større rygtatovering af en elg. Den er fyldt med farver og kan derfor fra tirsdag ikke gøres færdig lige foreløbig.

- Alt, jeg har, er i farver, så det skulle ryggen også være. Jeg synes, det er skræmmende, hvordan det bare kan gøres forbudt.

Vi er tatovører. Ikke kemikere. Så hvor skulle vi vide det fra?

Henning Jørgensen, tatovør

For mange af de farver, der ellers er blevet tatoveret med årevis, indeholder et eller flere af de kemikalier, som nu gøres ulovlige fra tirsdag.

Havde håbet på at kunne blive færdig

4. januar træder en ny EU-lov nemlig i kraft, der forbyder brugen af flere end 4000 kemikalier. Alle nogle, EU mistænker for være allergi- eller kræftfremkaldende.

En lov, som gør det næsten umuligt at tatovere – i hvert fald med farver.

Selvom det i de senere år har været på tale, at visse farver kan være allergifremkaldende, havde Henrik Jørgensen alligevel troet, at han kunne nå at blive færdig med sin elg. På trods af at han i november, da projektet blev sat i gang, var klar over, at EU-forbuddet altså ville komme i januar.

- Det kommer ikke bag på mig, men jeg havde håbet på en eller anden form for overgangsfase, fortæller han og tilføjer:

- Det er jo ikke fedt at gå rundt med en halvfærdig elg på ryggen.

EU-forbud mod tatoveringsblæk

De nye EU-regler medfører, at flere end 4000 kemiske stoffer i tatoveringsblæk forbydes. Begrundelsen fra EU er mistanke om allergi- og kræftfremkaldende stoffer i blæk.

Reglerne betyder at en lang række tatoveringsfarver, som de fremstilles nu, forbydes. Der er tale om stort set alle farver med undtagelse af grøn og blå. 

Det vil sige at tatoveringer med sort, grå og hvid blæk også stadig er lovligt i deres nuværende form.

Reglerne gælder fra 4. januar 2022.

Når farverne forsvinder, forsvinder arbejdet

Men en længere overgangsperiode er ikke mulig. Så når kemikalierne tirsdag bliver gjort ulovlige, er det slut med de nuværende farver.

Og det får det til at se sort ud for branchen. Bogstaveligt talt.

Hensigten med at lave sikrere blæk er god, men målet er forfejlet

Jørgen Serup, professor og overlæge på hudafdelingen på Bispebjerg Hospital

Tilbage står tatovørerne med et sparsomt sortiment hovedsageligt bestående af sort, gråskygger og hvid blæk.

Et stort problem, hvis man spørger Frank Rosenkilde, tatovør og formand for brancheorganisationen Dansk Tatovør Laug. For det er ikke kun Henrik Jørgensens elg, der lige nu skriger på blæk.

- 80 procent af det, jeg laver, er med farver. Så lige om lidt har jeg jo ikke noget at lave, forklarer Frank Rosenkilde.

Afstemning

Har du en eller flere tatoveringer med farve?

Det samme lyder, hvis man spørger ejeren af Royal Tattoo i Helsingør, Henning Jørgensen.

- Flere tatovører har gang i kæmpestore projekter, som vi ikke har haft en chance for at blive færdige med. Vi er desperate, siger han.

Derfor kan landets omkring 600 professionelle tatovører heller ikke gøre andet end at holde vejret og håbe, at producenter og farveleverandører hurtigt finder en løsning og får fremstillet nye farver, som overholder EU-loven.

Sat i venteposition

Det er en position, som Henning Jørgensen er i chok over.

- Ingen vidste noget før for fire måneder siden. Det var en bombe, som ingen tatovører i EU anede noget om, siger han.

Henning Jørgensen fortæller, hvordan han og mange andre har følt en manglende kommunikation og gennemsigtighed fra både politikere, leverandører og producenter.

- Vi er tatovører. Ikke kemikere. Så hvor skulle vi vide det fra, når ingen har informeret os?

- Jeg har aldrig fået en allergisk reaktion

Og usikkerheden om, hvornår nye farver – samt hvilke – bliver tilgængelige, er ikke kun at finde hos tatovørerne.

Også kunder som Henrik Jørgensen må væbne sig med tålmodighed:

- Der er jo ikke så meget andet, jeg kan gøre. Ellers må jeg jo ty til et baglokale, siger Henrik Jørgensen, der forklarer, at han ikke ønsker at skulle tage de midler i brug.

Her ville det dog stadig ikke være farverne, som Henrik Jørgensen ville være bekymret over at lægge hud til:

- Jeg er blevet tatoveret i ti år med farve. Jeg har aldrig fået en allergisk reaktion.

Mistanken om, at de nuværende farvers kemikalier kan være allergi- og kræftfremkaldende, deler næstformand i Dansk Tatovør Laug Frank Rosenkilde heller ikke:

- Noget af det her er gamle, kendte farver, vi har brugt i 50 år uden nogen problemer.

Savner sundhedsfagligt argument

Tatovører og kunder er heller ikke alene om at stille sig uforstående over for de nye regler.

Ifølge professor og overlæge på hudafdelingen på Bispebjerg Hospital Jørgen Serup er der nemlig heller ingen sundhedsfaglige argumenter for at forbyde tatoveringsblækket.

- Hensigten med at lave sikrere blæk er god, men målet er forfejlet.

Han forklarer, at der endnu ikke er set konkrete eksempler på, at tatoveringer har været kræftfremkaldende, som ud over allergi er EU's argument for at forbyde farverne.

- Det er, til trods for at millioner af mennesker er tatoveret med det gængse blæk, vi har, også i nyere tid.

Minister: Regulering har været undervejs i ti år

Alene i Danmark har omkring 15 procent af befolkningen en tatovering.

En af dem er miljøminister Lea Wermelin (S), der trods kritikken bakker op om EU-forbuddet.

- Vi har fra dansk side – på trods af skiftende regeringer – i over ti år arbejdet for en regulering i hele EU af det her tatoveringsblæk, siger hun til TV 2.

Årsagen er ifølge ministeren, at man med den nye regulering sikrer en god beskyttelse af forbrugerne.

- Rigtigt mange af danskerne har en tatovering. Det har jeg også selv, siger hun og fortsætter:

- Der skal det være trygt at gå ned få en tatovering, uden at man får sprøjtet enten kræftfremkaldende, allergifremkaldende eller stoffer, som er skadelige for forplantningsevnen, ind i kroppen. Det er det, den her lov handler om.