Coronavirus

Fire opløftende ting, vi nu ved om Omikron

Selv om Omikron-varianten har sendt smittetallene i vejret, kan det vise sig at være en del af nøglen til at komme tilbage til en mere normal hverdag.

Siden vi i slutningen af november konstaterede det første tilfælde af Omikron i Danmark, har den fuldstændig skubbet de andre varianter af banen. I dag udgør den ni ud af ti danske coronatilfælde.

Skal vi forstå, hvordan epidemien i Danmark vil udvikle sig, skal vi altså forstå Omikron. Og der er dukket flere lyspunkter op i kortlægningen af varianten, som vi stadig bliver klogere på.

Her er fire opløftende opdagelser om Omikron:

1. Mindre risiko for indlæggelse

De optimistiske toner bunder først og fremmest i, at de danske myndigheder vurderer, at Omikron giver et mildere sygdomsforløb end Delta-varianten.

Det er blandt andet studier fra Skotland, England, Canada og Sydafrika, der er grunden til, at billedet ser anderledes ud, lyder det fra Statens Serum Instituts faglige direktør, Tyra Grove Krause.

- Risikoen for at komme på hospitalet er halvt så stor som ved Delta, siger hun.

Dermed svarer risikoen for at blive indlagt med Omikron til den risiko, som vi så med de første coronavarianter, inden Delta-varianten blev den dominerende.

Men vi kan ikke slappe helt af endnu, lyder det fra Tyra Grove Krause.

- Det her er rigtig godt nyt. Men det skal siges, at selv med den overordnede mindre risiko, så kan der stadig komme et pres på sygehusvæsnet, hvis vi ser meget stor smittespredning, siger hun.

Jens Lundgren, der er professor i infektionsmedicin på Rigshospitalet, peger på, at Omikronsmitten indtil videre hovedsageligt har spredt sig blandt unge. Derfor mangler vi endnu data for, hvor syge ældre mennesker bliver, hvis de bliver smittet med varianten.

- Der kan jo godt være nogle overraskelser i det, som vi indtil videre ikke har set, siger Jens Lundgren.

2. Ser ud til at ramme anderledes

Noget tyder på, at forklaringen på de mildere sygdomsforløb kan findes der, hvor virussen rammer.

Senest har seks forskellige studier peget i retning af, at Omikron-varianten i højere grad rammer halsen, luftrøret og næsen end lungerne, og det kan være derfor, at varianten ser ud til at være mere smitsom, men mindre dødelig end Delta-varianten og tidligere versioner af virussen.

Coronainfektionerne starter som regel i næsen eller munden og spreder sig ned i halsen. De mildeste infektioner når ikke længere end dertil, men hvis coronavirussen når til lungerne, kan den udvikle sig til at blive mere alvorlig og farligere.

Studierne er endnu ikke bedømt af fagfæller, men Deenan Pillay, der er professor i virologi på University College of London, har set på de seks studier.

- I bund og grund ser den (Omikron, red.) ud til at være bedre i stand til at inficere de øvre luftvejsceller i halsen. Det er tidligt, men undersøgelserne peger i samme retning, siger han til The Guardian.

3. En boosterdosis beskytter

Selv om tidligere smitte eller to vaccinestik ikke yder samme beskyttelse mod smitte og milde forløb med Omikron som mod tidligere varianter, er der også gode nyheder på vaccinefronten.

Det tredje stik kan nemlig banke immuniteten i vejret.

Ifølge Tyra Grove Krause viser data, at boosterstikket giver omkring 54 procents beskyttelse mod at blive Omikron-smittet i den første måned, efter man er vaccineret.

Derefter sker der et betydeligt fald, og tre måneder efter stikket er der ikke nogen betydelig beskyttelse mod smitte. Til gengæld dækker vaccinen stadigvæk mod alvorlig sygdom.

4. Kan skabe en form for flokimmunitet

Flere eksperter og Tyra Grove Krause mener, at det for de fleste i befolkningen vil være et spørgsmål om, hvornår man bliver smittet – og ikke om man gør det.

Det hænger sammen med, at smittetallene er steget markant, efter Omikron er blevet dominerende.

At Omikron på kort tid har udkonkurreret Delta-varianten kan skyldes, at den er bedre til at undslippe både naturlig og vaccineskabt corona-immunitet, end Delta er.

Det viser i hvert fald et dansk studie fra december, som også fandt frem til, at uvaccinerede havde 1,4 gange større risiko for at smitte videre og 2,3 gange større risiko for at blive smittet i husstanden, end de vaccinerede og naturligt immune havde.

Selvom vi efterhånden har vænnet os til at være på vagt over for høje smittetal, så kan de vise sig at blive det, der får os videre fra vintermånedernes isolationer og restriktioner. I hvert fald hvis Omikrons mildere sygdomsbillede og vaccinernes beskyttelse mod de alvorligste tilfælde varer ved.

- Det betyder sådan set bare, at en meget stor del af os kommer til at få den her sygdom, og så vil vi få noget, der minder om flokimmunitet, siger Tyra Grove Krause til DR.

Hun regner med, at smitten vil toppe i slutningen af januar og derefter vil lette, så vi om to måneder potentielt kan vi få vores normale liv tilbage.

Viggo Andreasen, der er lektor i epidemiologisk matematik på Roskilde Universitet, er lidt mindre optimistisk i forhold til tidshorisonten. Men han er enig i, at de mange dagligt smittede vil få en mærkbar effekt.

Han vurderer, at godt én procent af den danske befolkning lige nu bliver smittet hver dag, fordi der ud over de registrerede smittede er et stort mørketal. Holder det, vil halvdelen af os være blevet smittet i løbet af 50 dage og på den måde have opnået en form for immunitet.

- Det er nok der, vi skal regne med, vi skal op, før epidemien for alvor begynder at falde igen. Og det bliver jo i midten af februar, siger Viggo Andreasen.