Smitteopsporingen drukner i høje smittetal - kun et mindretal får opkald
Eksperter siger, at smitteopsporingen i høj grad er overladt til danskerne selv. Styrelsen bag siger, at danskerne har godt styr på det.
Gennem coronaepidemien har opsporingen af smittede og deres nærkontakter været en central del af epidemihåndteringen.
Men når smittetallene bevæger sig op i nærheden af de niveauer, der har været tilfældet i de sidste uger af 2021, kan smitteopsporingens medarbejdere have svært ved at følge med.
Engang fik så godt som alle coronasmittede et eller flere opkald fra smitteopsporingen.
Sådan er det ikke længere, siger Birgitte Drewes, der er vicedirektør i Styrelsen for Patientsikkerhed, som smitteopsporingen hører under.
Når en person bliver konstateret smittet, skriver smitteopsporingen nu til personen i e-boks, og der bliver ringet og skrevet en sms, idet Smitteopsporingen har telefonnumre på langt de fleste smittede. Det er dog langt fra alle smittede, der kommer i telefonisk kontakt med smitteopsporingen.
- Tidligere talte vi med næsten alle smittede, men det gør vi ikke i dag, for det er ikke der, effekten er, siger Birgitte Drewes.
Få medarbejdere til tusindvis af opkald
På daglig basis taler opsporingens medarbejdere i øjeblikket med omtrent 7000 til 8000 personer, som enten bliver ringet op, eller som selv ringer ind med spørgsmål.
Det er en del færre opkald, end de over 20.000 personer, der er konstateret smittet om dagen i løbet af onsdag og torsdag.
Men når smitteopsporingen ikke engang får direkte kontakt med halvdelen af de smittede, hvor stor en effekt har indsatsen så?
- Smitteopsporing er ikke den eneste indsats i epidemikontrollen. Det er ikke et magisk middel, der alene kan holde smittetallet under kontrol. Vi sikrer, at de mennesker, der har brug for rådgivning og hjælp, får den, siger Birgitte Drewes.
Derefter er det afgørende, at danskerne efterlever den.
Smitteopsporingen har i øjeblikket omtrent 1500 medarbejdere, som netop har fået deres kontrakt forlænget til og med 31. marts 2022. Heraf består en anseelig andel af vikarer.
Henholdsvis 15. og 23. december i år lancerede smitteopsporingen en digital selvbetjening til nærkontakter og en digital selvbetjening til smittede. Det har ifølge Birgitte Drewes lettet en del af trykket på smitteopsporingens telefoner, som af flere omgange har været plaget af timelange telefonkøer.
Af dem, der benytter den digitale smitteopsporing, oplyser kun 6 procent, at de har behov for at blive ringet op af smitteopsporingen.
Detektivarbejdet er droppet
Birgitte Drewes siger, at det ikke kan lade sig gøre at sætte konkrete tal på, hvor mange smittede smitteopsporingen lykkes med at opspore, idet de smittede findes via testsystemet og ikke gennem kontaktopsporingen.
Onsdag skrev Styrelsen for Patientsikkerhed i en mail til TV 2, at smitteopsporing med så højt et smittetryk ikke længere handler om ”et bagudrettet detektivarbejde på enkeltborger-niveau”.
- Nu handler det om, at vi skal bryde smittekæder fremover ved at indkredse nære kontakter og få isoleret og testet dem, der skal isoleres og testes. Det har hele tiden været opgaven, siger Birgitte Drewes nu.
I samme mail skrev styrelsen, at særligt den nye Omikron-variant sammen med de lange ventetider på PCR-tests har betydet, at smitten kan nå at sprede sig ganske betydeligt fra hver person, før smitteopsporingen overhovedet får besked og kan gå i gang med sit arbejde.
Den problematik anerkender Birgitte Drewes også.
- Med en samfundssmitte i et åbent samfund er det rigtig svært at trevle op og finde ud af, hvem hver dansker konkret er blevet smittet af, siger hun.
De smittede kan selv klare opgaven
Af samme grund sagde to fremtrædende eksperter i epidemiologi til TV 2, at smitteopsporingen, som vi kendte den, var blevet gjort irrelevant af de høje smittetal, fordi den bagudrettede kontaktopsporing er en central del af epidemibekæmpelsen.
Den betragtning er Birgitte Drewes imidlertid ikke ubetinget enig i.
- Det er i høj grad den smittede selv, der orienterer sine nære kontakter. Sådan har det været gennem hele epidemien, fordi det er frivilligt, om smitteopsporingen skal orientere de nære kontakter, eller om de smittede selv gør det.
Er du enig i, at smitteopsporingen har svært ved at udføre en central opgave, når smittetallene bliver så høje?
- Når smittetallene er så høje, er det svært at tale med alle smittede. Men målet er at sikre, at de smittede er velinformerede og ved, hvad de skal gøre, og at de nære kontakter bliver informeret. Den bagudrettede smitteopsporing er blot et af flere midler.
Med over 20.000 dagligt smittede er der vel så meget smitte i samfundet, at en smitteopsporing, som den vi har i Danmark, ikke gør nogen stor forskel?
- Vi oplever, at de smittede, vi taler med, er glade for den vejledning, de får. Den effekt tror jeg ikke, man skal undervurdere. Men det er rigtig svært at opgøre, hvor mange smittekæder smitteopsporingen har brudt.
Har I forsøgt?
- Vi kan opgøre, hvor mange vi har talt med, og vi kan se udviklingen i epidemien, men det er særligt svært, når de smittede selv kontakter nære kontakter.
Er det ikke lidt paradoksalt, at smitteopsporingen tilsyneladende bliver mindre effektiv, når smittetallene bliver meget høje, og vi har allermest brug for den?
- Der er smitteopsporingen en del af en samlet værktøjskasse i forhold til at sikre den bedst mulige epidemikontrol.
Hvad ville der ske, hvis man lukkede smitteopsporingen i morgen?
- Så ville der være nogle borgere, der ville savne et sted, hvor de kunne få svar på deres spørgsmål om adfærd som smittet og nær kontakt. Vi ville også mangle vigtig data om smittedes adfærd.
Der findes utallige guides til, hvordan man skal gebærde sig som smittet og nærkontakt. Den information er der vel?
- Mange danskere kan og vil selv, fordi de er digital kyndige og er gode til at læse myndighedernes materiale. Men der findes også danskere, der ikke er så sprogligt eller digitalt stærke. Og uanset hvor meget man har orienteret sig på forhånd, kan der også opstå tvivl og konkrete spørgsmål, når folk bliver smittet.
Desuden, påpeger hun, har det været en udfordring, at Sundhedsstyrelsen med jævne mellemrum har ændret retningslinjer for, hvornår man er nærkontakt.
- Hvis vi ikke mente, at det, vi laver, gav mening, ville vi stoppe med at gøre det, afslutter Birgitte Drewes.