- Det er aldrig sket før i nytårstalen, at den her gruppe har fået så stor plads
Særligt ét tema overraskede eksperterne i nytårstalen. Nu takker politikerne hende.
Der var - traditionen tro - både plads til de store samfundsmæssige emner og de helt nære og personlige af slagsen, da dronning Margrethe holdt sin nytårstale nummer 50.
Dronningen kom blandt andet ind på coronavirus, klimakrise, sportspræsentationer og psykisk sygdom. Håbet om at kunne fejre sit 50-års regeringsjubilæum senere på året levede også videre i talen.
Særligt ét tema overraskede kongehuskender Lars Hovbakke Sørensen, lektor og phd. ved Professionshøjskolen Absalon. Det var, da dronning Margrethe zoomede ind på behandlingen af de mennesker, der lever med handicap og psykisk sygdom.
- Der kom en løftet pegefinger, og det minder lidt om talen i 1984, hvor den løftede pegefinger kom, i forhold til hvordan vi behandler gæstearbejdere og deres familier. Og i årets nytårstale opfordrede dronningen så til, at man skulle behandle borgere med et handicap ordentligt, og det var ikke altid tilfældet, synes hun.
- Det er nyt, at det er den her gruppe, hun taler om. Det er aldrig sket før i nytårstalen, at den her gruppe har fået så stor plads, fastslår han.
For gode til hån mod mennesker med handicap
Ordene fra dronningen om emnet lød således:
- Fælles for alle, der må leve med et handicap, er, at det gør tilværelsen mere besværlig, og at man ikke altid bliver mødt med forståelse og respekt – måske tværtimod.
- Nogle mennesker med handicap bliver ligefrem diskrimineret, måske også mødt med hån og drilleri. Det kan skyldes tankeløshed og uvidenhed; men uanset hvad, så er det forkert, og det burde vi holde os for gode til, sagde hun i talen.
Særligt dronningens ordvalg bør vi her være opmærksomme på, mener Trine Nebel, adjunkt ved Professionshøjskolen Absalon, retoriker og specialist i lejlighedstaler.
- Det, som Margrethe helt korrekt sprogligt siger, er ”mennesker med et handicap”. Der bliver ikke sagt handicappede. Der er nemlig en kæmpestor forskel.
- Det, hun sætter fingeren på i talen, er, at denne del af befolkningen stadig er mennesker. De er en del af os og en del af samfundet, en del af vores samhørighed. Det ordvalg var ikke en tilfældighed, siger Trine Nebel.
- En virkelig god tale
Også flere politikere bed mærke i netop dette tema og tyede til Twitter med deres reaktioner på denne del af nytårstalen:
Jane Heitmann, medlem af Folketinget for Venstre samt partiets psykiatri- og ældreordfører takker dronningen for fokus på mennesker med handicaps behandling:
Det samme gør gruppeformand og undervisningsordfører for Det Konservative Folkeparti, Mai Mercado, som også understreger, at det ”var virkelig en god tale”:
Kun dronningen kan gøre det
Coronavirus var som forventet et af talens store hovedemner, som det også gjorde sig gældende sidste år. Men også den grønne omstilling og bæredygtighed kom til at fylde meget, bed flere mærke i.
- Her får hun fint koblet tingene sammen, som hun i øvrigt også gjorde i talen sidste år. Det her med at få koblet temaer med klima, corona og de unge sammen på en måde kun dronningen kan gøre det i virkeligheden, siger Lars Hovbakke Sørensen.
Dronningen berørte klimaet ved blandt andet at sige, at videnskab og teknik kan hjælpe os med at nå vores mål for klimaneutralitet og bæredygtighed.
- Vi står overfor store udfordringer og forpligtelser, ikke mindst af hensyn til de kommende generationer. Det er vi alle nødt til at forholde os til – i tide! sagde hun i talen.
Sikandar Siddique, som er medlem af Folketinget og formand for partiet Frie Grønne, giver på Twitter dronningen et skulderklap og samtidig et stikpille til regeringen:
- Det bør ikke komme bag på nogen, at dronningen er mere ambitiøs og vidende på klimaets vegne end vores regering, skriver han blandt andet på Twitter:
Også viceadministrerende direktør i Dansk Energi, Anders Stouge, peger på vigtigheden af, at dronningen råber op om klimaudfordringerne:
Formanden for SF, Pia Olsen Dyhr, takker også landets "kloge" dronning - faktisk allerede inden talen er slut:
Men det er ikke alle, der er lige tilfredse med klimadagsordenen i talen. Klaus Riskær Pedersen, partileder af partiet af samme navn og nu Borgerlisten, iværksætter og erhvervsmand, mener, at talen var fyldt med ”ligegyldigheder”:
Et svirp til coronanægtere
Det var ikke overraskende, at især corona og klima fyldte meget i dronningens nytårstale, som blev kædet sammen gennem en tak til videnskaben. Det siger Michael Bregnsbo, lektor i historie ved Syddansk Universitet, til Ritzau.
- Videnskaben har vist, at den er i stand til at handle og reagere på pandemien, og det blev kædet sammen med, at videnskaben også skal levere løsninger på klimaproblemerne, siger han.
Coronaen har igen bidt sig fast, sagde dronning Margrethe i sin nytårstale og sendte en særlig tak til forskere, der blandt andet har udviklet vacciner. Anerkendelse af forskere kan ses som et diskret svirp til dem, der ikke anerkender corona, lyder det fra Trine Nebel, retoriker og specialist i lejlighedstaler, til TV 2.
- Videnskaben og folk, der bruger deres liv på at forske og udvinde ny viden til gavn for fællesskabet, fik et hep hep.
- Implicit i det ligger der jo, at fordomme og frygtsomme scenarier i en alvorlig tid som denne ikke er det, vi har allermest brug for, siger Trine Nebel.
En kæmpe ros fra politikere
Til slut rundede dronningen nytårstalen af med en kærlighedserklæring direkte fra Amalienborg.
- Meget har ændret sig i den tid, men ikke kærligheden til mine nærmeste og ikke kærligheden til mit land, sagde dronningen og sluttede af med budskabet: ”Gud bevare Danmark”.
Og kærlighed udtrykker flere politikere også til dronningen i kølvandet på talen: