- Vi har opgivet smitteopsporingen, siger professor
Smitteopsporingen kan ikke længere udføre "et bagudrettet detektivarbejde på enkeltborgerniveau", men vil i stedet fokusere på rådgivning.
En central del af epidemibekæmpelsen i Danmark består i at bryde smittekæder. Og til det formål har der siden epidemiens begyndelse i Danmark fundet en omfattende smitteopsporing sted.
Det betyder blandt andet, at Styrelsen for Patientsikkerhed har forsøgt at få telefonisk kontakt til alle nære kontakter til smittede med coronavirus.
Det er en ressourcekrævende operation, som medio december 2021 beskæftigede omtrent 1.500 mennesker ifølge Styrelsen for Patientsikkerhed.
Men det er også en operation, som i øjeblikket ikke betyder det store for epidemiens udvikling.
Det siger flere eksperter nu til TV 2.
- Vi har bragt os selv i en situation, hvor vi ikke har særligt meget gavn af smitteopsporingen, siger Viggo Andreasen, der er lektor i matematisk epidemiologi ved Roskilde Universitet.
Han kalder det for "en ulykkelig situation".
Onsdag er 23.228 danskere konstateret smittet med en pcr-test, mens positivprocenten lĂĄ over 12.
Med smittetal som disse er den nuværende indsats med smitteopsporing så utilstrækkelig, at den forslår som en skrædder i helvede, mener Viggo Andreasen.
- Et vigtigt element i smitteopsporing er, at man finder nære kontakter til smittede og sender dem i isolation. Det element er under alvorligt pres, fordi der er så mange smittede lige nu, siger han.
Overladt til danskerne
Eskild Petersen, der er professor emeritus i infektionssygdomme ved Aarhus Universitet, er enig med Viggo Andreasen.
- Vi har opgivet smitteopsporingen, men jeg er ikke utryg ved det, fordi folk ved godt, hvad det her drejer sig om, siger Eskild Petersen.
Han mener udelukkende, at onsdagens høje smittetal understreger pointen, om at smitteopsporingen ikke længere kan følge med. Nu er den opgave i stedet placeret hos danskerne.
- Min opfattelse er, at nu har man overladt smitteopsporingen til danskerne selv. De ved, at de skal gĂĄ i selvisolation og informere venner og bekendte, om at de er smittede, siger Eskild Petersen.
Han siger, at det ikke betyder, at alle danskere kan eller vil være lige gode til at udføre den opgave, men han påpeger, at den hidtidige smitteopsporing heller ikke har været nogen garant for, at alle nærkontakter blev isoleret til tiden.
- Den høje positivprocent viser, at der er folk, der går rundt ude i samfundet, som burde testes, men som ikke bliver det. Det er måske en af grundene til, at smitteopsporingen ikke har den helt store effekt, siger han.
Den rigtige skelnen
20. december ændrede Sundhedsstyrelsen på retningslinjerne for, hvornår man skulle betragte sig selv som nærkontakt og gå i selvisolation.
Tidligere skulle alle nære kontakter til en smittet med Omikron-varianten, som nu dominerer de danske smittestatistikker, gå i selvisolation og testes på første-, fjerde- og sjettedagen.
Nu skal kun personer, der bor sammen med en Omikron-smittet, følge den anvisning.
Det skete ifølge styrelsen ”for at tage højde for det høje smittetal og udbredt smitte med Omikron-varianten”.
- Det var et indirekte tegn på, at smitteopsporingen simpelthen ikke kunne følge med, siger Eskild Petersen.
Ifølge Viggo Andreasen er den nye revidering af anbefalingerne en god idé.
- For så vidt angår nære kontakter, er smitteopsporingen ikke effektiv mere. Det er en rigtig skelnen i forhold til, om man bor sammen med en smittet eller ej, siger han.
De to professorer understreger dog vigtigheden af den danske testindsats, samt at smittede fortsat gĂĄr i isolation hurtigst muligt.
Dropper detektivarbejdet
TV 2 ville gerne have interviewet Styrelsen for Patientsikkerheds direktør, Anette Lykke Petri, om effekten og nødvendigheden af smitteopsporing, men hun har ikke ønsket at stille op til interview.
I stedet har styrelsen sendt et skriftligt svar.
Heri skriver de, at man med de nye retningslinjer for isolation allerede har taget bestik af situationen omkring smitteopsporingen i en tid med høje smittetal.
Derudover har Omikron-varianten ændret spillereglerne, lyder det.
- Når man har at gøre med en sådan variant og et meget stort antal dagligt smittede – hvor der samtidig kan være flere dages ventetid på test og herefter på testsvar – kan der nå at ske meget smitte, inden smitteopsporingen overhovedet får besked og kan gå i gang med arbejdet, skriver Styrelsen for Patientsikkerhed.
Det betyder, at man ikke i den nuværende situation kan udføre "et bagudrettet detektivarbejde på enkeltborgerniveau", men i stedet fokuserer på rådgivning af borgerne i forhold til fremtidige nære kontakter.
Tidligere har TV 2 samt andre medier kunnet bringe historier om borgere, der måtte sidde i telefonkø i timevis for at komme igennem til en af smitteopsporingens medarbejdere.
Det problem er ifølge Styrelsen for Patientsikkerhed delvist afhjulpet nu.
23. december lanceredes en digital smitteopsporing, som gjorde borgere i stand til at give smitteopsporingen alle de relevante informationer om deres smittesituation online.