Samfund

Verden holder øje med danske indlæggelser: - Det giver et billede af, hvad de andre lande har i vente

Modsat flere af vores naboer havde Danmark løftet de fleste restriktioner, da Omikron kom til Europa.

I disse dage holder sundhedseksperter verden over et vågent øje med Danmark.

Sammen med Storbritannien er vi nemlig et af de lande i Europa, hvor den særligt smitsomme Omikron-variant først for alvor fik fodfæste.

Og samtidig er Danmark et af de lande, som tester flest og dokumenterer smitten bedst.

Det er fra Danmark og Storbritannien, at man vil få de første robuste tal

Astrid Iversen, professor i virologi og immunologi ved Oxford University

Det fortæller Astrid Iversen, der er professor i virologi og immunologi ved Oxford University.

- Jeg tror, man kigger meget på Danmark og England, fordi tingene bare sker før her. Det giver et billede af, hvad de andre lande har i vente, siger hun til TV 2.

Færre restriktioner, da Omikron kom

Vi skal ikke meget mere end en måned tilbage, før de første tilfælde af Omikron blev registreret i Europa.

Her slog varianten hurtigt kløerne i Danmark og Storbritannien. Og siden da er Danmark endt øverst på listen over de lande i verden med fleste bekræftede tilfælde per indbygger.

Ifølge Astrid Iversen skyldes det formentlig, at vi ligesom vores britiske naboer havde rullet langt de fleste restriktioner tilbage i efteråret.

- Mange andre lande havde jo ret voldsomme Delta-bølger i efteråret sammenlignet med Danmark. Og derfor havde de hårdere restriktioner, da Omikron begyndte at sprede sig, fortæller hun.

I blandt andet Financial Times og Bloomberg blev de hastigt stigende smittetal i Danmark og Storbritannien kaldt "en tidlig advarsel" om, hvordan epidemien kan nå nye højder i andre lande.

Og siden har Omikron da også fået smittetallene til at skyde i vejret på tværs af Europa.

- Det er et spørgsmål om tid, så kommer man sandsynligvis også til at opleve store bølger i resten af Europa. Men de har bedre tid til at forberede sig, fortæller Astrid Iversen.

Eksperter holder øje med danske indlæggelser

Ifølge professoren er det dog ikke Danmark og Storbritanniens rekordhøje smittetal, resten af verden holder skarpest øje med.

I begge lande er testsystemet nemlig lagt under et enormt pres. Og derfor må man forvente et voksende mørketal i antallet af bekræftede tilfælde, siger Oxford-forskeren.

Til gengæld holder forskere verden over fortsat vejret, mens vi venter på detaljerede studier af, hvor farlig Omikron egentlig er.

- Og det er fra Danmark og Storbritannien, at man vil få de første robuste tal for, i hvor vid udstrækning Omikron-infektion fører til indlæggelser i forskellige aldersgrupper, fortæller Astrid Iversen.

For nylig pegede to nye studier på, at færre bliver indlagt med Omikron end med Delta.

Men der mangler stadig svar på, præcis hvor farlig Omikron er for ældre, der normalt er i højest risiko for at få alvorlig sygdom, når de bliver smittet med covid-19.

Onsdag vurderede Jens Lundgren, der er professor i infektionssygdomme på Rigshospitalet, at vi kan forvente et svar på det spørgsmål midt i januar.

Og den forudsigelse bakkes op af Astrid Iversen.

- Det er først der, vi finder ud af, hvor slemt det kommer til at blive. Og indtil da skal man være rigtig forsigtig med at antage, at Omikron er mildere, understreger hun.

Danmark kan lære værdifuld lektie

Det er dog ikke kun resten af verden, der kan lære noget af smitteudviklingen i Danmark.

Ifølge Astrid Iversen kan den nemlig også være en værdifuld lektie for os selv.

- Måske ville det være en god idé at gøre sig lidt mindre sårbar over for en ny variants fremkomst ved at have et lidt højere niveau af restriktioner sidst på efteråret og om vinteren, hvis pandemien stadig raser, vurderer hun

Når dagene bliver kortere, rykker danskerne nemlig oftere indenfor – og her smitter enhver coronavirus ifølge Astrid Iversen cirka 20 gange lettere end udenfor.

Derfor kan det være en god idé at være på forkant med restriktionerne – ligesom flere af vores europæiske naboer var det i år.

Det behøver dog ikke at være tiltag, der har stor påvirkning af danskernes hverdag, understreger hun:

- Man kunne for eksempel indføre krav om masker visse steder, hvor folk mødes på tværs, og i plejesektoren. Og man kunne minde folk om at lufte mere ud.