Coronavirus

En hverdag i et testcenter: - Folk er ramt af usikkerhed igen

Testcenter Hillerød kan lave over 7000 PCR-test om dagen, men borgerne kan blive bedre til at holde deres aftaler for at undgå de værste køer.

Det ligner mest af alt en gigantisk barakby for hjemløse eller flygtninge i nød.

Men det er et stykke Danmark under pandemien. En mandag i Hillerød, hvor de fleste er vendt tilbage til arbejde efter et pusterum i julen.

- Lillejuleaften var der kø helt op til svømmehallen, siger sygeplejerske og centerleder Helle Norbye-Thomsen og peger mod et punkt på den anden side af parkeringspladsen.

Billedet vendt på hovedet

Fire dage senere er billedet vendt næsten på hovedet på stedet, som ellers kan klare lidt flere end 7000 PCR-test om dagen under spidsbelastning.

Mandag klokken lidt i 14 kan man gå direkte til en ledig poder, så snart man har registreret sig. Køen er ikke eksisterende.

Kaye, Jacob og Aksel Borg-Jørgensen er mødt ind for at få en PCR-test.

- Der var en smittet på min mands arbejde, så vil skal lige sikre os, at vi ikke er smittede, forklarer Kaye, inden hun finder plads foran Caroline Olsen, der er en af flere hundrede podere tilknyttet Hillerød Testcenter.

Få minutter senere er det hele overstået for far, mor og teenagesøn.

Testen lader vente på sig

Tilbage er kun at vente på resultatet af PCR-testen. Og den kan lade vente på sig. I hvert fald et døgns tid plus en sjat.

Hvad er forskellen på PCR-test og antigen-test?

PCR står for Polymerase Chain Reaction. Det er en meget følsom testmetode, der leder efter coronavirussens RNA ved hjælp af en genetisk kædereaktion. Testen kan påvise helt ned til én enkelt viruspartikel i en slimprøve fra næsen eller halsen, idet arvematerialet fra SARS-CoV-2 opformeres i processen.

 

En antigen-test er derimod baseret på en immunkemisk påvisning af virusproteiner (antigener) i prøven. Dette foregår ved, at virusantigenerne fastholdes til en membran ved hjælp af antistoffer, der er specifikke mod SARS-CoV-2. Denne metode er mindre følsom end PCR, idet antigenerne ikke opformeres, men påvises direkte.

Målsætningen er, at 80 procent af de testede skal kunne få svar dagen efter, PCR-testen for covid-19 er foretaget.

Lige nu er svartiden omkring 30 timer eller længere, fordi så mange har været testet i juledagene for at kunne gå til and, flæskesteg og familiehygge uden smitterisiko.

- Vi håber bare, at den er negativ, siger Kaye Borg-Jørgensen og siger farvel med et vink til personalet.

Mange bliver væk

Som andre steder i samfundet er der tidspunkter med myldretid og spidsbelastning i det nordsjællandske testcenter.

Mange udnytter ikke den tid, de har booket. Og møder op til en anden, som passer bedre. Det kan være med til at give kødannelse, fordi der så mangler personale.

- Vi kan ikke eliminere køen fuldstændig. Det ville betyde stor overkapacitet, og det kan vi ikke forsvare at bruge skattekroner på. Men hvis folk kom nogenlunde til den tid, de havde booket, ville det hjælpe meget, siger Helle Norby-Thomsen.

Helle Norbye-Thomsen er chef for de mere end 200 podere, som arbejder på Testcenter Hillerød.

Det er en arbejdsplads med stor udskiftning.

- Det går vanvittigt stærkt. Der er et eller to nye hold, som starter op hver eneste uge, siger hun.

Podere med brug for studiepause

De ansatte podere kan være studerende med brug for en pause på studiet og behov for lidt indtjening, men det kan også være sygeplejersker, kokke, piloter eller buschauffører. Kort sagt en blandet landhandel fra arbejdsmarkedet.

Selv chefen for det hele.

- Vi er alle sammen i midlertidige stillinger. Folk forsvinder ofte, fordi de skal tilbage til det, de kom fra, eller skal læse videre, siger Helle Norbye-Thomsen.

Steen Thomsen har været på stedet i et år. Han har tidligere fløjet som steward, men var ansat som tjener, da pandemien lukkede hans daværende arbejdsplads ned.

Da det blev sommer og både verden og restauranterne vendte tilbage til normalen, var det uden Thomsen.

- Jeg blev hængende, for her er hyggeligt at være, fortæller den 59-årige mand med de grå stænk.

Vinter i coronaens tegn

Coronavirussen er blevet fast arbejde. Så længe, det varer.

Og hvem ved?

For et år siden kom coronavaccinerne og blev lanceret som et medicinsk "supervåben", der skulle drive pandemien ad helvede til eller deromkring.

Sommeren gav lys og optimisme på den konto. Smittetallene drønede mod nul og antallet af indlagte fulgte efter.

Med 16.164 smittede den første mandag efter jul, tegner det til at blive endnu en vinter i coronaens tegn.

Sådan har det været, siden Omikronvarianten for alvor fik smittetallene til at eksplodere.

- Man kan mærke, at usikkerheden er kommet tilbage hos folk, der kommer her for at få taget deres test. De forstår det ikke helt, at det bare bliver ved, siger Steen Thomsen.

Det er sådan, det er. Og klokken nærmer sig fyraften for de fleste.

- Når folk har fået fri fra job fra 16-19, kan der være rigtig meget kø igen, siger Helle Norbye-Thomsen.