Sådan påvirker det dig, når du forstyrres med arbejde, når du har fri
Mange af os tænker på vores arbejde, selvom vi har fri. Ifølge hjerneforsker vil især én ting kunne hjælpe med at nedbringe ens stressniveau.
Mails, der tikker ind, eller en chef eller kollega, der kontakter dig med spørgsmål om arbejde i tide og utide.
Det scenarie kender du måske.
Og måske vælger du at læse eller svare på beskederne, selvom du har fri.
Men hvad sker der egentlig i hjernen, når vi tjekker arbejdsmail og stadig tænker på arbejde i de timer af døgnet, hvor vi egentlig burde holde fri?
Ifølge hjerneforsker kan det på sigt føre til udbrændthed. Man kan nemlig se forskel på en stresset og en ikke-stresset hjerne, forklarer hjerneforsker og ekstern lektor på Copenhagen Business School Jon Sigurd Wegener.
- Ens hjerne har brug for pauser, og hvis en chef kræver noget af dig på et tidspunkt, hvor man ikke havde regnet med det eller hellere ville lave noget andet, så kan det være stressende, siger han.
Er man konstant i alarmberedskab, fordi man ved, at man kan blive forstyrret, er det usundt, siger han, men understreger, at det i sidste ende afhænger af den enkelte:
- For er du omvendt en person, der godt kan lide at arbejde uden for arbejdstid og kan håndtere det, behøver det ikke være stressende, fortæller han.
Flugt- eller kampinstinkt
I en ny Megafon-måling foretaget for TV 2 svarer 63 procent af de adspurgte danskere, at de ofte eller af og til tjekker arbejdsmails i fritiden. Det er på trods af, at 67 procent svarer, at det i mindre grad eller slet ikke forventes af deres arbejdsgiver.
Noget tyder altså på, at det kan være svært for mange at lægge arbejdet væk, eller at de omvendt nyder fleksibiliteten ved at kunne arbejde uden for arbejdstid.
I tilfælde hvor en besked forstyrrer eller stresser en, vil det dog sætte forskellige reaktioner i gang i hjernen og kroppen, forklarer Jon Sigurd Wegener. Det vil udløse adrenalin, ens blodsukker vil stige, og producere ekstra kortisol, der er stresshormonet, forklarer han.
Han sammenligner det chok, vi får, når vi forstyrres, med, hvis man får et chok i trafikken. Det særlige er, at man vil mærke responsen, der er sat i gang, flere sekunder efter.
- Når vi mærker stress, er det fra evolutionens side tegn på, at der sker noget farligt, og at der er en trussel, og når vi har en trussel - i dette tilfælde noget arbejdspres eller noget, vi skal gøre - så forbereder kroppen sig på enten at flygte eller at kæmpe, siger han.
Derudover udløses muskelsammentrækninger, og karakteristisk for mennesker er, at vi er de eneste “dyr”, der kan sidde helt stille, når vi bliver stressede. Det er derfor, at nogle får vredesudbrud - fordi det er vores måde at få afløb for muskelsammentrækningerne på.
Samtidig ser man, at ens frontallapper i den forreste del af hjernen hurtigt bliver trætte - og at det fører til udbrændthed, når de belastes for meget.
Hjernen er indrettet til forstyrrelser
Det behøver dog ikke altid at være usundt at have arbejdet med hjemme, siger Jon Sigurd Wegener. Der, hvor det bliver et problem, er, hvis man er konstant i alarmberedskab, siger han.
Vores hjerner er nemlig indrettet, så den forbereder sig på muligheden for at blive forstyrret. Og det er vores hjerner vant til, for de fleste af os bliver dagligt forstyrret af eksempelvis notifikationer på de sociale medier.
- Hvis hjernen ubevidst finder en chance for at blive forstyrret, så vil den - i stedet for at få et chok - bare forhøje stressen hele tiden. På den måde får organismen ikke et stort chok, når den bliver afbrudt, fordi den allerede er forberedt på det, siger han.
Har man et permanent forhøjet stressniveau, vil det på sigt kunne udvikle sig til kronisk stress, forklarer hjerneforskeren.
- Men det er sundere for organismen, at den har et forhøjet stressniveau, end at den får et kæmpe chok. Så er man i sådan et job og gerne vil blive i det, kan det faktisk være bedre for kroppen at være stresset hele tiden.
En slags mindfulness
Han vurderer, at man vil kunne se forskel på stressniveauet hos en person, der som princip efterlader sin arbejdstelefon- og computer på kontoret, og derfor ikke bliver forstyrret i hverdagen, og en, der hele tiden er på.
Og ifølge ham er det at efterlade sin arbejdstelefon en af de bedste løsninger, man kan gribe til, hvis man gerne vil blive mindre stresset.
- Efter noget tid vil man vænne sig til, at man ikke får de forstyrrelser derhjemme, og det betyder, at man kommer til at have mindre stress. Det vil næsten svare til en slags 'mindfulness', vurderer han.
Med det mener han, at der på arbejdet vil ske en slags mindfulness, hvor man fokuserer på én ting, og mens man er derhjemme, vil det blive til en slags mindfullness, hvor man er mere reflekterende.
- Jeg tror, at begge fænomener vil stige hos de personer, og det er kun godt for ens mentale velvære, mener han.
Ifølge Jon Sigurd Wegener er mange af os ikke bevidste om, hvor stressede vi er, fordi vi ofte fortæller os selv, at status quo er okay, for at være tilfredse med vores arbejdssituation. Ofte er det først, når stressen udmønter sig i sammenbrud, at der søges hjælp, fremhæver han.
- Til gengæld kommer folk ofte tilbage med en langt større selvindsigt og virkelig gode arbejdsvaner. Samtidig med at de undgår intens stress, når de også mere per arbejdstime, siger han og appellerer til, at der skal mere opmærksomhed på det, så man forhåbentligt opdager faresignalerne tidligere.
Han anbefaler, at man, hvis man vælger at arbejde uden for arbejdstid, beslutter sig for, at det kun er i specifikke tidsrum.
- Hvis noget er smart, så er det at allokere tidsrum til ting, som man overholder. Det, der virkelig hjælper, er, at man laver en markant forskel mellem arbejde og fritid.