Den ukendte arv

Nazi-arkiv er åbnet – nu efterlyses familien til ”Peter Nielsen”

Tusindvis af genstande fra fanger i kz-lejren Neuengamme returneres i disse år til slægtninge. Røde Kors i Danmark har hjulpet med eftersøgningen.

Som at få en hilsen fra de dødes rige.

Sådan udtrykker 89-årige Mogens Bøhm Prip følelsen af pludselig at modtage sin for længst afdøde brors sidste ejendel: Et personligt id-kort.

For første gang i over 75 år får Mogens endelig et gensyn med storebroren, som han ikke har set, siden han var 13 år gammel. Fra fotoet på id-kortet smiler broren sorgløst til ham.

- Det var meget underligt at få overrakt kortet og holde det i hånden efter så mange år. Men det føltes rigtigt godt, siger Mogens Bøhm Prip til TV 2.

Gennem det meste af sit liv har Mogens forsøgt at finde ud af, hvad der skete med hans ældste storebror, modstandsmanden Jørgen Bøhm Prip, efter at denne i januar 1945 blev sendt fra Vestre Fængsel i København til koncentrationslejren Neuengamme nær Hamborg. Familien hørte intet fra ham siden, og han vendte aldrig hjem igen.

En menneskealder senere dukker altså pludselig et sidste livstegn op fra Jørgen i form af hans id-kort, der har ligget hengemt i en gulnet arkivkuvert i Tyskland i mere end syv årtier.

Det er Røde Kors’ Eftersøgningstjeneste i Danmark, som har æren for, at Mogens Bøhm Prip og en række andre pårørende og efterkommere til danske kz-fanger nu er blevet genforenet med deres afdøde slægtninges sidste ejendele.

Siden december 2019 har Eftersøgningstjenesten udført et større detektivarbejde for at finde frem til genstandenes rette ejermænd.

I dokumentarserien ’Den ukendte arv’, som vises onsdag på TV 2 og TV 2 PLAY, oprulles hele historien bag tre af i alt 12 sager, som Røde Kors har været inde over. Heriblandt sagen om Jørgen Bøhm Prip, der mistede livet som bare 24-årig under sin internering i Neuengamme.

Se listen over de danske kz-fangers effekter og beskrivelser af, hvordan Røde Kors fandt frem til nulevende slægtninge, nederst i artiklen.

Nazi-arkiv lukket for offentligheden i årtier

Men hvorfor skulle der gå så mange år, før de beslaglagte effekter fra fanger i nazi-Tysklands koncentrationslejre og fængsler blev returneret til deres ejermænd?

Forklaringen skal blandt andet findes i, at de mange tusindvis af arkiverede genstande har haft et omtumlet liv og gennem tiden er blevet flyttet rundt mellem forskellige lokationer.

Umiddelbart efter krigens afslutning blev en stor del af de opbevarede effekter enten destrueret, stjålet eller gemt væk med henblik på at slette sporene af koncentrationslejrenes rædsler. Sidenhen er meget af det dukket op igen og blevet samlet i centrale arkiver.

Et af de største arkiver, som blandt andet rummer Neuengamme-effekterne, er Arolsen-arkivet nær Dortmund. Det er et internationalt arkiv, hvor alle har adgang til at søge. Men i starten af 1980'erne blev det lukket for offentligheden af hensyn til reglerne om databeskyttelse. Og det forblev lukket i over 20 år.

- Først i midten af 00’erne førte en massiv kritik fra medierne til, at arkivets døre blev åbnet igen, fortæller kommunikationschef i Arolsen-arkivet Anke Münster til TV 2.

I de senere år har Arolsen-arkivet med kampagnen #StolenMemory forsøgt at gøre opmærksom på de tusindvis af effekter, der fortsat findes i arkivet. Samtlige genstande er blevet fotograferet og lagt ud digitalt, så de kan søges frem blandt andet via navn og nationalitet på ejermanden.

Kampagnen har ført til, at mange af især de europæiske fangers sidste ejendele er blevet returneret til deres familier, mens eksempelvis de russiske effekter stadig fylder op i arkivskufferne.

Mødt med stor taknemlighed

For at sætte ekstra skub i udleveringen af effekterne har Arolsen-arkivet søgt assistance hos nationale hjælpeorganisationer i de enkelte lande. Og det er her, at Røde Kors i Danmark kommer ind i billedet.

Det har været en rigtig fin oplevelse at møde de pårørende

Christel Winther, rådgiver i Røde Kors' Eftersøgningstjeneste

- Vi fik den her forespørgsel i julen 2019, hvor vi blev bedt om at hjælpe med at søge efter slægtninge til danske fanger i Neuengamme. Det har været en meget anderledes opgave i forhold til dem, vi normalt beskæftiger os med, siger rådgiver i Røde Kors’ Eftersøgningstjeneste Christel Winther, som har stået for hovedparten af opsporingsarbejdet.

Eftersøgningstjenestens primære indsats består i at hjælpe mennesker – typisk flygtninge og migranter – som på grund af krige og katastrofer har mistet forbindelsen til familiemedlemmer. Derfor var det en lidt usædvanlig, men også berigende, opgave at skulle opspore efterkommere til kz-fanger fra Anden Verdenskrig.

- Det har været en rigtig fin oplevelse at møde de pårørende og mærke den store taknemlighed, som hver og én af dem har vist over at få udleveret de personlige effekter, lyder det fra Christel Winther.

På grund af coronarestriktionerne har arbejdet med at finde frem til slægtningene til de afdøde kz-fanger været ekstra møjsommeligt, da flere centrale registre og arkiver i perioder var lukket ned.

Alligevel er det lykkedes Eftersøgningstjenesten at afslutte alle danske sager på nær én.

Hvor er familien til "Peter Nielsen"?

Den ene danske sag, som Røde Kors’ Eftersøgningstjeneste fortsat mangler at få afklaret, har vist sig i virkeligheden at være en dansk-tysk sag.

Den pågældende kz-fange, Peter Nielsen, der blev født i 1907, stammer nemlig fra Aabenraa, som indtil 1920 hørte til Tyskland. Derfor er han i nogle arkiver registreret som tysker og i andre som dansker.

- Det er sparsomt, hvad der findes af oplysninger om Peter Nielsen, og da navnet er ret almindeligt, er det vanskeligt at opspore mulige slægtninge, fortæller Christel Winther.

Ifølge papirer fra Hamborg Statsarkiv havde Peter Nielsen mange søskende. Derudover er det oplyst, at hans hans far stammer fra Haderslev kommune.

Det er selvfølgelig frustrerende ikke at have løst den sidste danske sag

Christel Winther, rådgiver i Røde Kors' Eftersøgningstjeneste

- Det er selvfølgelig frustrerende ikke at have løst den sidste danske sag. Derfor håber vi, at de oplysninger, vi har fundet, får en klokke til at ringe hos nogen, så vi kan komme i kontakt med slægtninge til Peter Nielsen, lyder det fra Christel Winther.

Ud af de 12 sager, som Arolsen-arkivet anslog til at være danske, har det vist sig, at to var tyske og to norske. De er nu sendt til videre opklaring i de pågældende lande. Fra Røde Kors i Danmarks side betragtes disse sager som afklarede. De er udeladt af listen nedenfor.

Kz-fangernes sidste ejendele fra Neuengamme

  • Jørgen Bøhm Prip

    Genstand: Id-kort

    Modtager: Bror

    Sådan blev de pårørende fundet: En yngre bror tog allerede i 1996 kontakt til Neuengamme for at forhøre sig om sin storebror, Jørgen, der aldrig vendte hjem til Danmark. På dette tidspunkt fandtes der dog ingen oplysninger om ham.
    Men da dansk Røde Kors i december 2019 blev bedt af Arolsen-arkivet i Tyskland om at hjælpe med at tilbagelevere effekter til danske pårørende – i dette tilfælde et id-kort og øvrige personlige papirer – var lillebroren allerede angivet som kontaktperson på grund af sin forespørgsel 23 år tidligere. Det var derfor nemt for Røde Kors at finde ham, så han kunne modtage sin brors sidste ejendele. 

  • Hans Waldemar Bertelsen

    Genstand: Armbåndsur med metallænke

    Modtager: Datterens gudbarn

    Sådan blev de pårørende fundet: Sagen var forholdsvis nem at løse, da personen var registreret med både fødselsdato og fødebyen København.
    Via en onlinesøgning fandt Røde Kors’ Eftersøgningstjeneste et foto af den pågældendes gravsten på Vestre Kirkegård. På gravstenen stod også konens navn. Det viste sig, at hendes navn desuden fremgik af en passagerliste på et skib til USA, hvor også parrets treårige datter var med. En søgning på datterens navn via slægtsforskningsportalen MyHeritage viste imidlertid, at hun døde i 2015 og aldrig selv fik børn. Til gengæld havde hun en guddatter, som hun var nært knyttet til.
    Røde Kors fandt frem til guddatteren og overrakte hende armbåndsuret.

  • Frede Kaj

    Genstand: Smykkering med tom indfatning

    Modtager: Datter

    Sådan blev de pårørende fundet: Søgningen på denne person var ikke så ligetil, fordi navnet var opgivet med to forskellige stavemåder: Frede Kaj og Frede Kay, og det var uklart, om ”Frede” var for- eller efternavn. Fødselsdato og -år fremgik heller ikke tydeligt. Fødebyen var oplyst som Randers.
    Røde Kors søgte først i cpr-registret, uden held. På en slægtsforskningsportal dukkede et lignende navn op: Henning Kaj. Måske var det en bror? En videre søgning på dette navn hos Randers Folkearkiv strandede dog på grund af coronanedlukning.
    Kort efter modtog Røde Kors en mail fra en kvinde, som søgte efter oplysninger om sin far, Anders Frede Kaj. Røde Kors spurgte ind til, om hendes far eventuelt havde en bror? Ja, det havde han – én, der hed Niels Jørgen.
    I mellemtiden vendte Randers Folkearkiv tilbage med svar. Der var tre brødre: Niels Jørgen, Frede og Henning. Sidstnævnte døde dog allerede som tre-fire årig. Det viste sig, at Anders var et mellemnavn, som ikke var angivet i folketællinger og registre.
    Datteren blev meget rørt over at modtage sin fars ring, som hun ville sætte en sten i.

  • Frede Edholm

    Genstand: Armbåndsur med læderrem

    Modtager: Niecen og hendes datter

    Sådan blev de pårørende fundet: I denne sag blev eftersøgningen vanskeliggjort af, at fødselsdatoen var uklar, og efternavnet blev stavet på to forskellige måder. Ingen af navnene fremgik af cpr-registret. Til gengæld kunne "Frede Edholm" søges frem på MyHeritage, hvor der stod, at han var født på Frederiksberg. Her fandtes også et navn på en niece, som Røde Kors tog kontakt til.
    Niecen havde aldrig mødt sin farbror, da hun er født efter krigen. Men hun havde hørt om ham og set billeder af ham. Familien vidste ikke, hvad der var sket ham, efter at han blev sendt til Vestre Fængsel. Så det var nyt for hende, at farbroren var endt i Neuengamme, hvor han var registreret død.
    Hun og hendes datter interesserede sig for slægtsforskning og overvejede at tage til Tyskland for at undersøge sagen nærmere.

  • Werner Hansen

    Genstande: Vielsesring og en pen

    Modtager: Søn

    Sådan blev de pårørende fundet: Ved at søge på navn, fødselsdato og fødebyen København fandt Røde Kors' Eftersøgningstjeneste ud af, at de danske myndigheder allerede kort efter krigens afslutning havde forsøgt at levere de personlige effekter tilbage til den pågældende person. Men man var ikke nået længere end til at registrere, at familien var flyttet til Sverige.
    I 2021 fandt Røde Kors frem til sønnen i Sverige og gav ham hans fars vielsesring og fyldepen. 

  • Kai Christoffersen

    Genstande: Vielsesring og et armbåndsur med læderrem

    Modtager: Steddatter

    Sådan blev de pårørende fundet: Søgeprocessen var ikke helt nem, da navnet fremgik med forskellige stavemåder, og fødselsdatoen var estimeret.
    I cpr-registret fandtes dog en ”Kai Christian Christoffersen” med fødselsdatoen 8. januar. Han var død i 1995, og det var oplyst, hvor han sidst havde boet på Frederiksberg.
    Via Skifteretten og en søgning på Facebook lykkedes det at finde frem til hans samlevers datter. Hun havde boet sammen med stedfaren i mange år og blev glad for at modtage ringen og uret, som havde tilhørt ham.

  • Orla Sørensen

    Genstand: Armbåndsur med læderrem

    Modtager: Søn

    Sådan blev de pårørende fundet: Her fandtes der en eksakt fødselsdato, som var mulig at søge på i cpr-registret. Søgningen viste, at Orla Sørensen var død i Aarhus i 1984. Røde Kors’ Eftersøgningstjeneste forhørte sig herefter hos Skifteretten i Aarhus, som dog ikke måtte oplyse noget. Heller ikke hos Folkeregisteret ville man frigive oplysninger.
    På slægtsforskningsportalen MyHeritage stod der, at Orla Sørensen havde to søskende.
    Halvbroren havde et atypisk navn, og det var dennes barnebarn, der satte Røde Kors i kontakt med halvsøsterens pårørende, som vidste, at Orla havde en søn ved navn Jahn.
    Igen var der tale om et lidt usædvanligt navn, som gjorde det nemt at finde ham.

  • Peter Nielsen

    Genstande: Vielsesring og et armbåndsur uden rem

    Modtager: Ikke fundet, sagen er uafklaret.

    Søgeproces: I denne sag var der oplyst fødselsdato og -år, men intet fødested. En søgning i cpr-registret og forskellige online-søgeportaler gav ingen resultater.
    Røde Kors’ Eftersøgningstjeneste kontaktede herefter Neuengamme-arkivet, som oplyste, at Peter Nielsen hos dem var registreret som tysk. Det skyldtes, at han var født i Aabenraa, som indtil 1920 hørte under Tyskland. Af kirkebøgerne i Aabenraa fremgik det, at Peter Nielsen var født og døbt i Rise Sogn, og hvad forældrene hed.
    Ifølge papirer i Hamborg Statsarkiv havde Peter Nielsen mange søskende, og hans far stammede oprindeligt fra Haderslev kommune.

Kilde: Christel Winther, Røde Kors' Eftersøgningstjeneste

Se 'Den ukendte arv' onsdag klokken 20.50 på TV 2 - eller lige nu på TV 2 PLAY.