Krænkelser på arbejdet

Kvinfo vil have MeToo-debatten tilbage til spørgsmålet om kulturændring

Kampen mod sexisme og krænkelser slutter ikke med Michael Dyrbys afgang fra B.T. Det kræver en kulturændring på danske arbejdspladser, siger Kvinfo.

Michael Dyrby har fredag fratrådt sin stilling som ansvarshavende chefredaktør på B.T.

Fratrædelsen sker blandt andet efter flere sager om krænkelser og sexisme i Dyrbys tid som nyhedsdirektør på TV 2 – forhold, der kom frem i dokumentaren 'MeToo: Sexisme Bag Skærmen' på Discovery i sidste uge.

Tirsdag erkendte den nu forhenværende chefredaktør, at han havde haft "upassende forhold" og "har overskredet grænser og udvist virkelig dårlig dømmekraft" i sin tid som chef på TV 2.

Dyrbys fratrædelse kan ses som et udtryk for, at der nu kommer navn og ansigt på nogle af krænkerne fra dokumentaren, der igen har sat skub i MeToo-debatten. Men vi skal tilbage til samtalen om kulturen og ikke krænkeren, mener Henriette Laursen, direktør hos Kvinfo.

- Vi skal passe på med at tro, at det så er gjort med, at Dyrby nu går af. Det handler i virkeligheden om en kultur og ikke om enkeltsager. Selvfølgelig skal man håndtere enkeltsager, men derudover skal man som arbejdsplads også få kigget den arbejdspladskultur, man er med til at skabe og ikke mindst som chef, siger hun til TV 2.

Faglighed fremfor ’fuckability’

For et år siden satte Sofie Linde gang i anden bølge af MeToo. Siden har flere kvinder stået frem med deres MeToo-oplevelser i en række brancher.

Fællesnævneren for deres udtalelser har været et ønske om at skabe en kulturændring på danske arbejdspladser.

- Det, vi hører fra mange af dem, der har store overvejelser om at stå frem, er, at de faktisk ikke har et hævnmotiv. De står mest af alt frem i pressen, fordi sagerne netop ikke bliver håndteret, og når de står frem, er det fordi de ønsker at gøre noget for fremtiden og forbedre arbejdspladskulturerne fremadrettet, fortæller Henriette Laursen og fortsætter:

- Vi skal tilbage til nu at tale om arbejdspladskulturen og forstå, at MeToo og sagerne herunder er blevet så alvorlige, at de kan gå ud over et firmas image, et firmas bundlinje, og vi har tilmed set firmaer blive boykottet, hvis ikke de kan finde ud af at håndtere de her sager.

Derfor bør virksomhederne lægge en strategi for, hvordan de kan professionalisere arbejdskulturen. Henriette Laursen tager TV 2 op som eksempel, hvor hun mener, at cheferne skal gøre deres rolle som autoritet bevidst.

- Så man ikke bare er en del af festkulturen, men er meget bevidst om, at man kan hyre og fyre, fordi man er chef, siger hun.

Det er vigtigt, at det ikke bliver det omtalte ’fuckability’ fremfor faglighed, der i virkeligheden gør om man bliver tv-vært eller får en anden stilling

Henriette Laursen, direktør hos Kvinfo

Strukturen i virksomheden kunne også være ét af stederne, hvor man satte ind for at ændre kulturen. Eksempelvis ved ikke at lade en enkelt person forfremme eller fastansætte og i stedet indsætte et ansættelsesudvalg, der har objektive kriterier for ansættelse.

- Der ligger simpelthen for meget magt i, at én person har den magt. Det er vigtigt, at det ikke bliver det omtalte ’fuckability’ fremfor faglighed, der i virkeligheden gør, om man bliver tv-vært eller får en anden stilling, siger Henriette Laursen.

Med ordet 'fuckability' henviser Kvinfo's direktør til Michael Dyrbys udtalelser i et interview tirsdag med Berlingske, hvor han giver et eksempel på, hvordan den sexistiske kultur på TV 2 kunne tage sig ud.

- I dokumentaren dukker noget om fuckability op. Det er et frygteligt ord, når man kigger på det i dag. For 15-20 år siden var det et begreb, man arbejdede med i den internationale tv-verden, og som man hæftede på kvindelige værter, sagde Michael Dyrby til Berlingske, hvor han afviser, at det var et mærkat, man satte på mandlige værter.

Fremtrædende sager om MeToo i Danmark

Her er flere af de mest omdiskuterede sager fra de seneste år:

  • Jes Dorph-Petersen: I januar stoppede Jes Dorph-Petersen som vært på TV 2, efter at to tidligere praktikanter havde fortalt om krænkende oplevelser med ham for henholdsvis 18 og 20 år siden. Han er dog selv gået i rette med anklagerne.
  • Morten Østergaard: 7. oktober 2020 trådte Morten Østergaard tilbage som politisk leder for De Radikale. Det skete, efter at det var kommet frem, at Morten Østergaard havde krænket partifællen Lotte Rod for snart ti år siden.
  • Jens Gaardbo: I december sidste år blev det meddelt, at tv-værten Jens Gaardbo stoppede på TV 2 på grund af "dårlig dømmekraft" i hans tid som nyhedschef for omkring 20 år siden. Hans fratrædelse var en udløber af, at TV 2 igangsatte en undersøgelse om sexisme og kulturen på tv-stationen. TV 2 oplyste ikke, hvad Gaardbo konkret havde gjort, men han bekræftede selv i en meddelelse at have overtrådt TV 2's personalepolitik.
  • Frank Jensen: 19. oktober 2020 trak Frank Jensen (S) sig som overborgmester i København og næstformand i Socialdemokratiet. Det skete, efter at der var kommet en række sager frem om hans seksuelle krænkelser af kvinder gennem årtier.
  • Michael Dyrby: 63-årige Michael Dyrby fratrådte fredag sin stilling som ansvarshavende chefredaktør på B.T. Det skete, blandt andet efter at en dokumentar om sexisme på TV 2 var blevet vist på Discovery. Dyrby har erkendt, at han har haft "upassende forhold" og "har overskredet grænser og udvist virkelig dårlig dømmekraft" i sin tid som chef på TV 2.
  • Orla Østerby: 21. oktober 2020 fratog De Konservative folketingsmedlem Orla Østerby hans ordførerskaber efter grænseoverskridende adfærd. Det var partikollegaen Brigitte Klintskov Jerkel, hvis grænser Østerby havde overtrådt. Det var sket over et års tid omkring 2017. Østerby er siden blevet løsgænger.

Råd til en bedre arbejdspladskultur

Flere chefer og ledere har måtte forlade deres poster og job som følge af MeToo-sager. Herunder Frank Jensen (S), der trak sig som overborgmester i København og næstformand i Socialdemokratiet, efter der var kommet en række sager frem om hans seksuelle krænkelser af kvinder gennem årtier.

At der er flere eksempler end Michael Dyrby, ser Henriette Laursen som et meget kraftigt signal om at tage sexisme og krænkelsessager alvorligt.

- Man er opmærksom på, at hvis man skal være en attraktiv arbejdsplads især for de yngre generationer, så skal man altså have det her på plads. Så er det meget vigtigt at kunne skabe en arbejdspladskultur med ligeværdige forhold i forhold til køn, etnicitet og andre ting.

For at man som chef kan skabe en attraktiv kultur i sin virksomhed skal flere ting være på plads, ifølge Henriette Laursen:

  • Få øje på sagerne - også selvom det ikke foregår lige foran næsen på én
  • Ligesom at sagerne ikke bare kommer til én automatisk, så forsvinder de heller ikke automatisk. Så det er vigtigt at håndtere dem ordentligt
  • I virkeligheden handler det om at lytte og få sig sat ind i, hvad sexisme betyder, og hvad det handler om
  • Lyt til de unge medarbejdere, og lyt til dem, der er løst tilknyttet til virksomheden

Kulturændringen er allerede startet på mange danske arbejdspladser.

- Jeg oplever virkelig mange virksomheder og organisationer, der arbejder seriøst med det her. Så der kan ske en stor forskel, og der er sket en stor forandring i erkendelsen af, at den her problemstilling eksisterer.

Fremadrettet er det dog vigtigt, at debatten bliver bredt ud til at sexisme og krænkelser også foregår i andre og flere brancher end medier og politik, afslutter Henriette Laursen.