Coronavirus

Det ser ud til at være en god idé at blande vaccinerne – men ikke nødvendigvis i Danmark

På længere sigt kan det give mening at udvide den danske vaccineportefølje – men ikke endnu, lyder det fra eksperter og Sundhedsstyrelsen.

Indtil nu har det mere været af nød, end det har været velovervejet, hvis folk har fået forskellige typer af vacciner mod coronavirus.

Men i denne uge har det europæiske lægemiddelagentur, EMA, sagt god for muligheden for at mixe forskellige vaccinetyper. Og studier viser, at det kan give gode resultater, hvis man blander – det gælder i hvert fald visse kombinationer.

De, der har været afhængige af drypvise doser fra andre lande, får et ekstra kort på hånden

Flemming Konradsen, professor i global sundhed

Alligevel bliver det udelukkende doser fra mRNA-producenterne, Pfizer og Moderna, som danskere får tilbudt som tredje stik.

Den strategi er der ifølge Sundhedsstyrelsen og eksperter flere gode grunde til at holde fast i lige nu. Men på længere sigt kan det vise sig at være fornuftigt at udvide vaccineporteføljen, lyder det.

Bedste af begge verdener

Det giver god mening, at der er gevinst ved at vaccinere med flere forskellige teknologier, mener Jan Pravsgaard Christensen, der er professor i immunologi på Københavns Universitet.

På den måde får man nemlig det bedste fra begge verdener.

- Så får man både mRNA-vaccinernes høje effekt og en bredere beskyttelse og sandsynligvis længerevarende beskyttelse fra adenovaccinerne, siger han.

Han peger på, at adenovaccinerne fra AstraZeneca og Johnson & Johnson ser ud til at aktivere flere af immunforsvarets beskyttende T-celler, mens mRNA-vaccinerne, som Pfizer og Moderna, især producerer et højt niveau af antistoffer. Derfor supplerer vaccinerne hinanden.

Både Allan Randrup Thomsen, der er professor i eksperimentel virologi på Københavns Universitet, og Jan Pravsgaard Christensen understreger dog, at man også har studier, der viser, at effekten af tre mRNA-stik er rigtigt god. Og det er den model, man holder sig til i Danmark for nu.

Forhistorien begrænser danske muligheder

Men spørgsmålet om, hvilke vacciner man bruger hvornår, handler ikke kun om teknologien.

Der ligger også en afvejning af bivirkninger og politiske beslutninger bag dem, siger Allan Randrup Thomsen.

- Vi har reelt ikke noget at vælge mellem i Danmark ud over mRNA-vaccinerne, siger han.

Vores lille udvalg skyldes, at vi først droppede AstraZenecas og siden Johnson & Johnsons vaccine fra det brede vaccinationsprogram, fordi vaccinerne blev koblet til en række sjældne men alvorlige bivirkninger – det, der blev døbt VITT.

Det her understreger, at vi kan tænke lidt ud af boksen

Allan Randrup Thomsen, professor i eksperimentel virologi

Hverken Allan Randrup Thomsen eller Jan Pravsgaard Christensen finder det realistisk, at de to droppede vacciner kan komme tilbage i det danske vaccinationsprogram.

Vaccinerne er blevet synonym med bivirkningen, og derfor vil det være en "enorm kommunikationsopgave" at få overbevist folk om, at det er fornuftigt at tage imod en dosis derfra, siger Jan Pravsgaard Christensen.

- Det er for mig at se helt urealistisk, medmindre der sker noget meget ekstraordinært – for eksempel at Pfizers fabrikker brænder ned.

200.000 danskere får mix

Mere end 150.000 danskere nåede at få en dosis fra AstraZeneca, mens Johnson & Johnson-vaccinen blev tilbudt gennem et frivilligt spor, som godt 50.000 danskere benyttede sig af.

De 200.000 danskere er blevet sat blandt de første i revaccinationskøen, og her får de tilbudt en dosis fra enten Pfizer eller Moderna. Dermed bliver denne gruppe de eneste i Danmark, der får forskellige vacciner.

- De her mennesker løb en risiko i begyndelsen, men det kan vise sig at blive dem, der har den største fordel på sigt, siger Jan Pravsgaard Christensen.

Rækkefølgen har betydning for effekt

Sundhedsstyrelsen hæfter sig også ved, at studierne understøtter, at de 200.000 krydsvaccinerede danskere har en bedre beskyttelse, end de ville have haft, hvis de havde fået samme type vaccine.

Derudover har Sundhedsstyrelsen "noteret sig de overordnede budskaber og overvejelser" i udmeldingen fra EMA.

Men de mere end fire millioner danskere, som er blevet vaccineret med enten Modernas eller Pfizers vaccine, får tilbudt et tredje stik fra samme producent, lyder det fra overlæge Marie Louise Schougaard Christiansen fra Sundhedsstyrelsen.

Det skyldes både, at der er "meget begrænset data", og at den foreløbige konklusion er, at det "kan give en lavere effekt". Og så er det kun én vaccineteknologi i det danske generelle vaccinationsprogram – mRNA-vaccinerne.

Så selvom kombinationen af en adenovektorvaccine efterfulgt af mRNA-vaccine giver et godt resultat, kan man ikke konkludere, at det samme gælder den anden vej rundt, forklarer hun til TV 2.

Plads til at tænke ud af boksen

Den nye viden om at blande vaccinerne får altså ikke stor betydning herhjemme i første omgang – men den kan få det på længere sigt, mener Allan Randrup Thomsen.

Han nævner Bavarian Nordics coronavaccine, som man lige nu er i gang med de kliniske studier af. Den er baseret på en tredje teknologi – vektorlignende partikler – og er indtil videre støttet med 800 millioner kroner fra den danske stat.

Holdet bag vaccinen har især fremhævet, at den sandsynligvis vil fungere godt som booster og give en længerevarende immunitet.

Hvis det holder vand, er det "helt oplagt" at tænke den ind i et dansk vaccinationsprogram, mener Allan Randrup Thomsen.

- Under alle omstændigheder: Det her understreger, at vi kan tænke lidt ud af boksen, siger han.

Sundhedsstyrelsen siger til TV 2, at "det på sigt kan være en strategi at kombinere forskellige vaccineteknologier".

Men det bliver først, når der er mere viden om de vacciner, som kan få en EMA-godkendelse, lyder det fra Marie Louise Schougaard Christiansen.

Et ekstra kort på hånden

Det er også fleksibiliteten, Flemming Kondradsen, der er professor i global sundhed på Københavns Universitet, fremhæver.

Ifølge ham er de nye studier og anbefalinger særligt godt nyt for lav- og mellemindkomstlande, som har haft dårligere og mere ustabil adgang til vacciner mod coronavirus.

- De, der har været afhængige af drypvise doser fra andre lande, får et ekstra kort på hånden, siger Flemming Konradsen og peger på en anden god nyhed for de samme lande:

At det ser ud til, at tidligere smittede, der efterfølgende bliver vaccineret, er ekstra beskyttet.

- Tilsammen stiller det de lande, der ikke har været så godt beskyttet i de første bølger, en del bedre, siger Flemming Konradsen.