Hjemmelavet mad eller takeaway? Sådan ser danskernes madvaner ud

Bliver aftensmaden en nummer 15 fra det lokale pizzeria, eller snitter og steger du selv hele måltidet? Stem længere nede i artiklen.

Danskernes madvaner er under forandring.

Det konkluderer en ny unders√łgelse, der er lavet af institutionen Madkulturen, der h√łrer under F√łdevareministeriet.

En af rapportens hovedpointer er, at danskernes aftensmad i stigende grad kommer fra færdigretter og takeaway og i mindre grad bliver lavet fra bunden i hjemmet.

8 procent svarer i dag, at aftensmaden var en færdigret. Det tal lå på 5 procent i 2015. Ser man på takeaway, fik 9 procent deres mad fra takeaway mod 4 procent i 2015.

Vi skal nå mere og mere

Det vidner om, at der er sket en ‚ÄĚsocial acceleration‚ÄĚ, hvor vi skal n√• mere og mere, og madlavning bliver nedprioriteret, mener direkt√łr for Madkulturen, Judith Kyst.

- Det har v√¶ret tydeligt i nogle √•r, og det kan h√¶nge sammen med, at der er kommet mange flere l√łdige alternativer, der hj√¶lper os med at f√• mad i en fart, men samtidig er der ogs√• kommet mange flere frostpizzaer p√• bordet, siger Judith Kyst.

44 procent af de adspurgte svarer i unders√łgelsen, at g√•rsdagens aftensmad var ‚ÄĚhelt og aldeles hjemmelavet‚ÄĚ, hvor 55 procent svarede det samme i 2015.

Flere frostpizzaer end måltidskasser

Der er bekymrende perspektiver i udviklingen med mere færdigmad, mener Judith Kyst.

Tidligere unders√łgelser fra Madkulturen har peget p√•, at man ser et fald i k√łkkenkompetencerne hos s√¶rligt unge, hvor de flytter hjemmefra med ringere madf√¶rdigheder end tidligere.

Samtidig har mange en madkultur, hvor man snacker mere og ikke n√łdvendigvis har klassiske spisevaner med morgenmad, frokost og aftensmad.

Judith Kyst forklarer, at industrien inden for færdigretter også er gode til at udnytte, at mange danskere lever en travl hverdag.

- Vi ser flere frostpizzaer end måltidskasser. Sat på spidsen, så hvis vi skrider helt over i det færdiglavede, stopper vi med at forholde os til, hvad der rent faktisk er i vores mad, lyder det.

Afstemning

Er du begyndt at spise mere takeaway inden for de seneste år?

Der er dog ogs√• positive perspektiver ‚Äď herunder alternativer som ovnklare t√¶rtebunde og f√¶rdigsnittede gr√łntsager, der g√łr madlavningen mere overkommelig for mange i en travl hverdag.

Flere vil gerne spise sammen

Et andet perspektiv i rapporten er, at danskerne er blevet langt mere positivt stemte over for fælles madoplevelser.

72 procent svarer, at de er uenige i udsagnet ‚ÄĚjeg foretr√¶kker at spise alene‚ÄĚ, og i 2017 gjaldt det 55 procent. 6 procent svarer i dag, at de foretr√¶kker at spise alene, hvor det i 2017 gjaldt 13 procent.

Mange angiver, at de er ensomme, når de spiser alene

Judith Kyst, direkt√łr i Madkulturen

Judith Kyst mener, at danskernes s√łgen efter selskab til m√•ltidet er blevet forst√¶rket af de l√łbende nedlukninger, som befolkningen har oplevet siden marts 2020.

- En del af det, vi ser med corona, er, at vi rykker t√¶ttere sammen og st√łtter hinanden. Der ligger noget tryghed i det og en enorm s√łgen efter det. Der er en meget st√¶rk v√¶rdi af aftensm√•ltidet i Danmark sammenlignet med andre nordiske lande, forklarer hun.

Ensomhed blandt enlige spisere

Selvom √łnsket om at spise sammen er steget, s√• er der ikke sket en markant √¶ndring i, hvor mange der spiser alene eller sammen med andre.

I rapporten svarer hver fjerde dansker (27 procent, red.), at de p√• en typisk dag spiser alene. Men for mange er det ikke et √łnske at spise alene.

Af dem, som ofte spiser alene, svarer 43 procent, at de ikke foretrækker at spise alene. 13 procent foretrækker det.

- Mange angiver, at de er ensomme, n√•r de spiser alene. Det er meget v√¶sentligt, for det siger noget om, hvor stor v√¶rdi det har for os at spise sammen ‚Äď specielt efter nedlukninger, hvor savnet virkelig har spejlet sig, siger Judith Kyst.