Hjemmelavet mad eller takeaway? Sådan ser danskernes madvaner ud
Bliver aftensmaden en nummer 15 fra det lokale pizzeria, eller snitter og steger du selv hele måltidet? Stem længere nede i artiklen.
Danskernes madvaner er under forandring.
Det konkluderer en ny undersøgelse, der er lavet af institutionen Madkulturen, der hører under Fødevareministeriet.
En af rapportens hovedpointer er, at danskernes aftensmad i stigende grad kommer fra færdigretter og takeaway og i mindre grad bliver lavet fra bunden i hjemmet.
8 procent svarer i dag, at aftensmaden var en færdigret. Det tal lå på 5 procent i 2015. Ser man på takeaway, fik 9 procent deres mad fra takeaway mod 4 procent i 2015.
Vi skal nå mere og mere
Det vidner om, at der er sket en ”social acceleration”, hvor vi skal nå mere og mere, og madlavning bliver nedprioriteret, mener direktør for Madkulturen, Judith Kyst.
- Det har været tydeligt i nogle år, og det kan hænge sammen med, at der er kommet mange flere lødige alternativer, der hjælper os med at få mad i en fart, men samtidig er der også kommet mange flere frostpizzaer på bordet, siger Judith Kyst.
44 procent af de adspurgte svarer i undersøgelsen, at gårsdagens aftensmad var ”helt og aldeles hjemmelavet”, hvor 55 procent svarede det samme i 2015.
Flere frostpizzaer end måltidskasser
Der er bekymrende perspektiver i udviklingen med mere færdigmad, mener Judith Kyst.
Tidligere undersøgelser fra Madkulturen har peget på, at man ser et fald i køkkenkompetencerne hos særligt unge, hvor de flytter hjemmefra med ringere madfærdigheder end tidligere.
Samtidig har mange en madkultur, hvor man snacker mere og ikke nødvendigvis har klassiske spisevaner med morgenmad, frokost og aftensmad.
Judith Kyst forklarer, at industrien inden for færdigretter også er gode til at udnytte, at mange danskere lever en travl hverdag.
- Vi ser flere frostpizzaer end måltidskasser. Sat på spidsen, så hvis vi skrider helt over i det færdiglavede, stopper vi med at forholde os til, hvad der rent faktisk er i vores mad, lyder det.
Der er dog også positive perspektiver – herunder alternativer som ovnklare tærtebunde og færdigsnittede grøntsager, der gør madlavningen mere overkommelig for mange i en travl hverdag.
Flere vil gerne spise sammen
Et andet perspektiv i rapporten er, at danskerne er blevet langt mere positivt stemte over for fælles madoplevelser.
72 procent svarer, at de er uenige i udsagnet ”jeg foretrækker at spise alene”, og i 2017 gjaldt det 55 procent. 6 procent svarer i dag, at de foretrækker at spise alene, hvor det i 2017 gjaldt 13 procent.
Judith Kyst mener, at danskernes søgen efter selskab til måltidet er blevet forstærket af de løbende nedlukninger, som befolkningen har oplevet siden marts 2020.
- En del af det, vi ser med corona, er, at vi rykker tættere sammen og støtter hinanden. Der ligger noget tryghed i det og en enorm søgen efter det. Der er en meget stærk værdi af aftensmåltidet i Danmark sammenlignet med andre nordiske lande, forklarer hun.
Ensomhed blandt enlige spisere
Selvom ønsket om at spise sammen er steget, så er der ikke sket en markant ændring i, hvor mange der spiser alene eller sammen med andre.
I rapporten svarer hver fjerde dansker (27 procent, red.), at de på en typisk dag spiser alene. Men for mange er det ikke et ønske at spise alene.
Af dem, som ofte spiser alene, svarer 43 procent, at de ikke foretrækker at spise alene. 13 procent foretrækker det.
- Mange angiver, at de er ensomme, når de spiser alene. Det er meget væsentligt, for det siger noget om, hvor stor værdi det har for os at spise sammen – specielt efter nedlukninger, hvor savnet virkelig har spejlet sig, siger Judith Kyst.