Coronavirus

Her er fem kendetegn ved forældre, som ikke vil vaccinere deres børn mod corona

Både barnets og forældrenes alder gør en forskel, når det gælder spørgsmålet om børnevaccination.

Rettelse lørdag 4. december klokken 11.10: I en tidligere udgave af denne artikel fremgik det, at HOPE havde afvejet deres undersøgelse, således at alle respondenter havde samme forudsætninger. Det er dog kun i femte afsnit om vaccinebekymring, at dette er gældende. Femte afsnit er ligeledes skrevet om fra vaccineskepsis til vaccinebekymring for at danne et mere retvisende billede af data fra undersøgelsen.

Coronasmitten blandt børn i Danmark er steget meget. De seneste syv dage er der registreret flere end 8000 smittede børn mellem 5 og 15 år.

Sundhedsstyrelsens vicedirektør, Helene Probst, meldte ud fredag 26. november, at myndighederne nu anbefaler børn helt ned til fem år at blive vaccineret.

Spørgsmålet er nu, hvor mange af de danske forældre der vil lade deres børn vaccinere.

For ikke alle forældre er trygge ved at give deres børn vaccinerne. TV 2 har blandt andet talt med mødre, der selv er blevet vaccineret, men alligevel er bekymrede på deres børns vegne.

En ny undersøgelse lavet af HOPE-projektet viser nu, hvad der kendetegner forældre, som ikke vil vaccinere deres børn mod covid-19.

HOPE har blandt andet undersøgt holdningen til børnevaccination ud fra disse fem kriterier: barnets alder, forældrenes alder, region, vaccinestatus og vaccinebekymring.

Bag om undersøgelsen

HOPE har siden pandemiens start indsamlet og analyseret data om danskernes adfærd.

Denne undersøgelse er indsamlet af Epinion og er udformet i samarbejde med Epinion og Sundhedsstyrelsen. 

I undersøgelsen af forældres holdning til børnevaccination har HOPE spurgt 794 forældre til børn i alderen 6 til 15 år.

1. Barnets alder

En af de mest markante forskelle i villigheden til at lade børnene vaccinere findes, hvis man ser nærmere på børnenes alder.

For jo yngre børnene er, desto mindre sandsynlighed er der for, at forældrene er positive over for at lade dem vaccinere.

Ser man på de yngste børn mellem 6 og 9 år, er det 56 procent af forældrene, der er villige til at lade børnene få stikket, mens det for de ældste mellem 13 og 15 år er 89 procent.

Det kan både skyldes, at forældre til små børn kan være mere bekymret, men også at man ikke er tryg ved vaccinen generelt. Det siger Michael Bang Petersen, der er professor i statskundskab på Aarhus Universitet og leder af HOPE.

- Det er både bekymring for bivirkninger og fordelene ved at lade barnet vaccinere, der er med i overvejelserne hos forældrene. Her virker det til, at der er større bekymring for de små børn, muligvis fordi man opfatter dem som mere skrøbelige.

Og det kan være en udfordring for myndighederne at overtale nogle af forældrene til at vaccinere deres børn, lyder det.

- Hvis man ser på de forældre, der har lav tillid til sundhedsmyndighederne, og som ikke er sikre på, om vaccinen er sikker, har myndighedernes budskab ikke en stor effekt.

2. Forældrenes alder

Billedet hos forældrene er det samme, som det er hos børnene. Jo ældre forældrene er, jo større er sandsynligheden for, at de vil vaccinere deres børn.

Mens 49 procent af forældrene i alderen 18 til 34 år vil lade deres børn vaccinere, er tallet for forældrene mellem 51 og 65 år på 89 procent.

Det kan blandt andet skyldes, at man selv føler sig mere udsat for covid-19, hvis man er ældre.

- De er mere opmærksomme på fordelen ved vaccinen, fordi de oplever coronavirus som en større trussel. Blandt andet fordi de selv er i større risiko, hvis de bliver smittet.

Ud over alder er der i HOPE's undersøgelse også spurgt ind til uddannelse og køn. Mænd var 5 procent mere tilbøjelige til at tage børnene med på vaccinationscenteret, mens der kun var en forskel fra højtuddannede til lavtuddannede på 2 procent.

3. Region

Det er i hovedstadsområdet, at flest bliver smittet, og det er i samme område, færrest forældre vil vaccinere deres børn.

Her vil 70 procent af forældrene give deres børn vaccinen. Til sammenligning er omkring 76 procent af den danske befolkning færdigvaccineret.

I en tidligere undersøgelse, som TV 2 har beskrevet, viste det sig, at det var i Region Hovedstaden, at flest voksne danskere selv var villige til at lade sig vaccinere.

Michael Bang Petersen har ikke nogen forklaring på, hvorfor det ser ud, som det gør, når man kigger på geografi.

- Det er meget interessant. Jeg ville ønske, at jeg kunne give et konkret svar på, hvorfor der er en forskel. Men jeg ved det ikke.

4. Vaccinestatus

Det er måske ikke overraskende, at forældrenes egen vaccinestatus spiller en afgørende rolle, når det gælder spørgsmålet om børnevaccination.

Der er et markant skift i holdningen til børnevaccination, når en forælder selv er vaccineret. Hvor ni procent af de ikkevaccinerede vil give børn vaccinen, er det 68 procent af de vaccinerede.

- Det at være vaccineret har en relativt tæt sammenhæng med din opfattelse af, om vaccinen er til gavn for børn, siger Michael Bang Petersen.

Det skyldes blandt andet, at det at tage vaccinen i sig selv er en tillidserklæring, forklarer han.

- Det viser, at man opfatter vaccinerne som væsentlige, og at man har et bestemt billede af både sygdommen og epidemien. Man ser det som noget alvorligt.

5. Vaccinebekymring

Ens holdning til vaccinerne og frygt for eventuelle bivirkninger har ligesom ens egen vaccinestatus stor indvirkning på, om man vaccinerer sine børn.

Jo mere tiltro en person har til vaccinernes fordele, jo større er sandsynligheden for, at de giver deres børn vaccinen. Omvendt er der mindre sandsynlighed for, at man giver sit barn vaccinen, hvis man er bekymret for bivirkningerne, viser tallene fra HOPE.

I de øvrige grafer i denne artikel, vises forskellen på forskellige forældre landet over ud fra deres individuelle karakteristika. Men i de følgende figurer, har man undersøgt emnet anderledes. Det forklarer Frederik Jørgensen, der er postdoc ved Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet og dataansvarlig for HOPE.

- Statistisk er analyserne justeret for en række bagvedliggende karakteristika, eksempelvis dem der fremgår af afsnit et til fire. Tallene skal forstås som en sammenligning mellem to forældre, der er ens, men som afskiller sig i forhold til eksempelvis deres vurdering af vaccinens positive effekter for deres barn.

De fleste ser positivt på vaccinerne og anser det at lade sig vaccinere som et skridt i retning af at normalisere samfundet, forklarer Michael Bang Petersen.

Men det er ikke alle forældre, der mener, at deres børns liv nødvendigvis bliver normaliseret af at tage vaccinen.

- Små børn har modsat en 15-årig ikke en særlig stor kontaktflade med et aktivt socialt liv og mange venner. Derfor kan der være en opfattelse af, at det ikke er lige så nødvendigt, siger han.

Bekymring i form af eksempelvis frygten for bivirkninger kan også betyde, at man ikke ønsker at vaccinere hverken sig selv eller sit barn.

- Nogle er i tvivl om, hvorvidt vaccinen er sikker nok til deres børn, og så er spørgsmålet om at normalisere hverdagen ikke så vigtigt, siger Michael Bang Petersen.