Samfund

Sygeplejersker vil sige op i protest mod arbejdsforhold

Luca Pristed har tirsdag afleveret sin opsigelse til sin arbejdsgiver på Rigshospitalet.

Et endnu ukendt antal sygeplejersker vil tirsdag sige op i protest mod løn- og arbejdsvilkår på landets sygehuse.

Primus motor for den kollektive opsigelse er Styregruppen for National Arbejdsnedlæggelse med sygeplejerske Luca Pristed i spidsen.

- Vi har gennem mange år forsøgt at råbe op om de problemer, der er, men politikerne har ignoreret os. Derfor føler vi os nødsaget til at sige fra og sige vores job op, siger han til TV 2.

Gruppen har opfordret landets sygeplejersker til at sige deres job op i løbet af november som protest mod deres løn- og arbejdsvilkår.

Dermed er tirsdag sidste frist for at deltage i aktionen.

Efteråret igennem har der været punktvise arbejdsnedlæggelser blandt utilfredse sygeplejersker på landets sygehuse.

Indleverer opsigelse i dag

Luca Pristed har tirsdag morgen indgivet sin opsigelse til sin arbejdsgiver på Rigshospitalet.

Han har i øjeblikket ikke overblik over, hvor mange sygeplejersker der potentielt vil sige deres job op i løbet af tirsdagen, men han har en forventning om, at i omegnen af 1000 sygeplejersker og sundhedsansatte vil aflevere en opsigelse.

- På et tidspunkt må man sige fra over for et system, der hverken tager sig af patienterne eller dem, der arbejder i det.

- Det er politikernes ansvar, at det danske sundhedsvæsen hænger sammen. Det er ikke os som sygeplejersker. Hvis de ikke lever op til det nu, så kommer det til at koste menneskeliv, siger Luca Pristed.

Han slår samtidig fast, at han fortsat ønsker at være sygeplejerske, men ikke under de nuværende vilkår.

Styregruppen for National Arbejdsnedlæggelse er inspireret af en lignende aktion i Finland i 2007, hvor 12.000 sygeplejersker sagde op, hvilket resulterede i en prompte i lønstigning på mellem 22-28 procent.

To bud på løsninger

Luca Pristed har to bud på løsninger fra arbejdsgiveres side, der kunne forhindre, at flere sygeplejersker siger op.

- En kortsigtet løsning ville være at hæve grundlønnen. En langsigtet løsning er at kigge på arbejdspresset, siger han.

Han råder dog sygeplejerskerne til at tænke sig godt om, før de siger deres job op.

- Jeg siger til folk, at hvis de siger op, skal de være sikre på at kunne finde et andet job. Det her kan være en lang kamp, og jeg forventer ikke, at politikerne reagerer fra på onsdag. De, der siger op, skal helt klart kunne forsørge sig selv og finde et andet arbejde, siger Luca Pristed.

Han har ikke overblik over, hvor mange sygeplejersker der potentielt vil sige deres job op, og regionerne har tirsdag ikke kunnet give et bud på, hvor mange opsigelser de har modtaget.

I et skriftligt svar til TV 2 skriver Danske Regioner:

"Vi betragter kollektive opsigelser som et kampskridt, som vi ikke på forhånd kan vurdere omfanget af, men vi vil naturligvis være opmærksomme på det i forbindelse med opsigelser, der falder i november måned."

Sygeplejerske genfandt arbejdsglæden i Norge

En af de sygeplejersker, der har taget konsekvensen af at være presset i det danske sundhedsvæsen, er Ida Vinten-Johansen. Hun har valgt at sige sin stilling op på Odense Universitetshospital.

De sidste seks måneder af sin ansættelse tog hun orlov for at prøve et job i Norge, og Ida Vinten-Johansen har nu taget beslutningen om at blive. Her har hun langt bedre tid til at være der for de syge.

Hun er efter eget udsagn "blevet en glad sygeplejerske igen".

- Jeg blev sygeplejerske for at pleje de syge, og det er en forudsætning, at man har tid til det, og det har jeg nu i Norge. I Danmark var forholdene stærkt kritisable, og vi havde ikke personale nok til de patienter, der lå i sengene, siger hun til TV 2.

Det, der gjorde udslaget for Ida Vinten-Johansen, var, at hun ikke følte, hun kunne honorere de opgaver, hun blev bedt om at udføre i en grad, der var forsvarlig for patienterne.

Kollektiv opsigelse kan få konsekvenser

Enhver lønmodtager kan opsige sin stilling, men arbejdsmarkedsforsker ved Roskilde Universitet Bent Greve oplyser, at hvis det sker samlet i flok og aftalt, så er det et såkaldt kollektivt kampskridt.

- Det må man ikke, når der er en overenskomst. Det gælder uanset, om man selv har stemt for den overenskomst, eller om det er Folketinget, der har ophøjet en skitse til lov, som er tilfældet her, siger han.

På det danske arbejdsmarked er der fredspligt, og det har der været siden 1899, oplyser Bent Greve.

Det giver arbejdsgiveren mulighed for at anlægge sag og sige, at en sådan kollektiv opsigelse kan man ikke acceptere.

- Hvorvidt en eventuel sag kan rejses i arbejdsretten afhænger af, hvor mange opsigelser det drejer sig om, og om Dansk Sygeplejeråd har været involveret i det. Hvis de har været helt ude af konflikten, mener jeg ikke, man vil ende med at kunne drage DSR ind i sagen, siger han.

Han kan dog ikke udelukke, at de sygeplejersker, der indgiver en opsigelse, vil kunne blive pålagt at vende tilbage til arbejdsmarkedet.

Formand for sygeplejerskernes fagforening, Dansk Sygeplejeråd (DSR), Grete Christensen, har oplyst til Berlingske, at man ikke er en del af planlægningen af de kollektive opsigelser. De bakker således ikke op om aktionen.