Ekspert advarer: Ond sygeplejespiral er en potentiel bombe under økonomien
Man får færre sygeplejersker for pengene, når man bruger vikarer, mener professor.
Rikke Mateusiak blev færdiguddannet som sygeplejerske i starten af coronakrisen og har sagt stop, inden pandemien er slut.
I stedet for at være fastansat på en coronaafdeling er hun gået over til et privat vikarbureau, hvor hun selv styrer, hvor, hvornår og hvor ofte hun vil arbejde. Det var nødvendigt, mente hendes læge, hvis hun ikke skulle blive væltet omkuld af stress.
- Når jeg møder ind på arbejde nu, har jeg mere overskud til patienterne. Det har også gjort, at når jeg har fri, har jeg ikke længere en dårlig fornemmelse over, at jeg skal afsted igen næste dag, siger Rikke Mateusiak til TV 2.
Og hun er langt fra alene.
TV 2 har således talt med adskillige sygeplejersker, der har sagt op som fastansatte i regionerne for i stedet at blive ansat i et privat vikarbureau.
Og Carelink, et af landets største vikarbureauer inden for sundhedssektoren, fortæller om en historisk stor tilstrømning af sygeplejersker, der gerne vil have arbejde som vikarer.
Hvis udviklingen fortsætter, kan det snart blive et alvorligt problem, lyder det fra både en økonomiprofessor, en arbejdsmarkedsforsker og en regionsrådsformand.
En ond cirkel
TV 2 har flere gange beskrevet, hvordan sundhedssystemet i disse måneder befinder sig under et ekstraordinært pres.
Ifølge Laust Høgedahl, der som arbejdsmarkedsforsker ved Aalborg Universitet har fulgt sygeplejerskekonflikten tæt, er situationen ved at være så kritisk, at man flere steder har svært ved at få dækket den normale vagtplan ind.
Han kalder det et "symptom på tilstanden i sundhedsvæsenet", at flere sygeplejersker i øjeblikket søger arbejde som vikar i stedet for en fast stilling ved et sygehus eller lignende:
- Det er desværre en ond cirkel, for jo flere sygeplejersker, der søger over i vikarbureauerne, desto større bliver behovet for vikarer paradoksalt nok, fordi der så er færre fastansatte tilbage i regionerne. Det er en uheldig og selvforstærkende udvikling, for så bliver presset større, siger Laust Høgedahl.
Arbejdsmarkedsforskeren peger på en frustration blandt sygeplejerskerne, der strejkede i 71 dage hen over sommeren uden at opnå nævneværdige resultater, som ét af problemerne. Et andet er den pukkel af udskudte operationer og behandlinger, der fulgte med samme strejke.
En bombe under området
Groft skitseret kan man som sygeplejerske på et hospital være ansat på tre måder: Enten kan man være fast tilknyttet ét hospital, ellers kan man være en del af regionens interne vikarkorps, og endelig er der de eksterne vikarer, der arbejder for private bureauer. Det er dog også muligt at kombinere flere af ansættelsesformerne.
Ifølge Per Nikolaj Bukh, der er professor i økonomistyring på Aalborg Universitet, er de interne vikarer en uundværlig del af sundhedsvæsenet. De er nødvendige for at klare ting som sygefravær og spidsbelastning. Det er også derfor, at flere regioner de seneste år har satset på interne vikarkorps.
Men omvendt er det en dyrere løsning at have eksterne vikarer til at dække en del af vagtplanen, lyder det:
- For det første får en vikar en højere løn, og for det andet er det også en fortjeneste til vikarbureauet. Så man får simpelthen færre sygeplejerskehænder for de samme penge, når man bruger vikarer, siger Per Nikolaj Bukh.
Men ifølge økonomiprofessoren er regionerne bundet af, at det ofte kan være mere lukrativt for den enkelte sygeplejerske at søge mod et privat vikarbureau:
- Hvis det her breder sig, så bliver det en bombe under økonomien på sygehusområdet. Fra regionernes side bliver man nok nødt til at tage vikarerne. Man kan ikke rigtig sige nej, hvis ikke man har sygeplejersker, der vil fastansættes, siger Per Nikolaj Bukh.
- Vi står med et historisk pres
Også Heino Knudsen (S), der er formand for Region Sjælland, kan nikke genkendende til problemet.
Han mener, at det både går ud over økonomien og arbejdsmiljøet, når man "er nødsaget til at bruge flere vikarer, end man normalt ville".
Heino Knudsen, hvor hårdt vil det være for Region Sjællands økonomi, hvis den her udvikling med vikarerne fortsætter?
- Det vil i sagens natur være rigtig hårdt. Men udfordringen er ikke, om vi har lyst til at bruge vikarer. Udfordringen er, at vi mangler medarbejdere i sundhedsvæsenet. Det er den negative spiral, vi skal have vendt, siger regionsrådsformanden.
Tirsdag har Region Sjælland annonceret en pulje på 30 millioner kroner, der skal være med til at hæve lønnen hos regionens plejepersonale.
Det sker, mens den såkaldte lønstrukturkomite er ved at undersøge, om der er en indbygget skævhed i aflønningen af visse jobfunktioner i det offentlige, og hvordan det kan løses.
Men selvom Heino Knudsen opfordrer både regeringen og Folketinget til at følge de anbefalinger, komiteen kommer med, er der ikke tid til at sidde på hænderne indtil da:
- Der er ingen tvivl om, at vi står med et historisk pres i sundhedsvæsenet. Det er blevet løbet rigtig stærkt i mange år, men nu står vi i en ekstraordinær situation. Det kræver en ekstraordinær indsats, men det kan man ikke levere i mange år, som vores personale efterhånden har gjort, siger regionsrådsformanden til TV 2.
Kollektiv opsigelse tirsdag
Endnu et kapitel kan tirsdag blive skrevet til historien om det pressede sundhedsvæsen og den sygeplejekonflikt, der har varet det mest af året.
Gennem Facebook-grupper har en række sygeplejersker planlagt en såkaldt kollektiv opsigelse.
- Nu har vi gennem mange år forsøgt at råbe op, men politikerne har ignoreret os. Derfor føler mange af os, at vi er nødt til at sige fra ved at sige vores job op, lød det mandag aften fra Luca Jonathan Pristed, der er sygeplejerske og én af drivkræfterne bag den kollektive opsigelse.
Det er uvist, hvor mange sygeplejersker der vil sige op som følge af aktionen.