Coronavirus

Nye restriktioner på vej – men vi er allerede selv gået i gang

Tre grafer nederst i artiklen viser, hvordan vores opførsel har forandret sig på det seneste.

Torsdag vedtog Folketingets Epidemiudvalg nye - og og i nogle tilfælde velkendte - restriktioner i kampen mod coronavirus.

Vi skal igen til at tage mundbind på i nogle situationer, og blandt de andre tiltag er der også ændringer i, hvor lang tid en negativ coronatest tæller i dit coronapas. Epidemiudvalget skal mødes igen på mandag for at drøfte yderligere restriktioner, der torsdag fortsat var uenigheder om.

Men faktisk er danskerne allerede kommet Folketingets partier i forkøbet med smitteforebyggende tiltag.

Aflyste frisørtider og indkøb af værnemidler

En lang række store virksomheder og private arrangører har aflyst årets julefrokoster.

Samtidig aflyser vi flere tider hos frisøren, end vi normalt gør, viser en analyse fra erhvervsorganisationen SMVdanmark ifølge Berlingske.

Helt friske tal fra Rema 1000 viser også, at salget af værnemidler er skudt i vejret.

Siden Mette Frederiksen og regeringen 8. november foreslog, at vi igen skulle karakterisere coronavirus som en samfundskritisk sygdom, er salget af håndsprit og mundbind mere end fordoblet, oplyser kædens kommunikationschef Jonas Schrøder til TV 2.

Dertil kommer, at især vaccinerede danskere har skruet op for antallet af coronatest.

Bag alle disse selvindførte coronaforanstaltninger ligger en øget krisebevidsthed, fortæller forsker og postdoc ved Aarhus Universitet Frederik Jørgensen til TV 2.

Han er en del af det såkaldte HOPE-projekt, der hver uge overvåger danskernes adfærd under coronakrisen.

Tre grafer fra HOPE-projektet viser her, hvordan vi danskere har ændret adfærd på det seneste.

Danskernes trusselsfølelse fra coronavirussen har været støt stigende siden midten af oktober, fortæller Frederik Jørgensen.

Især den oplevede trussel mod samfundet – i modsætning til truslen mod én selv – har været voksende.

Ifølge Frederik Jørgensen skyldes det, at vores opfattede trusselsniveau følges godt ad med udviklingen i epidemien.

Danskernes trusselsfølelse fik et yderligere nøk opad, da Mette Frederiksen og regeringen foreslog at kategorisere covid-19 som en samfundskritisk sygdom igen.

- At de gik ud på et pressemøde og sagde, at vi stod i en alvorlig situation, skubbede i sig selv til den oplevede trussel, siger Frederik Jørgensen.

Henover sommeren har vores opmærksomhed på at holde afstand været faldende.

Det passer med, at den er faldet i takt med, at restriktionerne er blevet lempet, forklarer Frederik Jørgensen.

Men midt i oktober, hvor epidemien igen tog fat, begyndte danskerne at holde lidt mere afstand.

Og efter pressemødet 8. november blev afstandskurven endnu stejlere.

Det stemmer godt overens med forskning på området, der viser en sammenhæng mellem vores oplevelse af pandemien som en trussel og vores adfærd, siger Frederik Jørgensen.

Det er dog ikke på alle områder, vores adfærd har ændret sig.

Vi har nemlig ikke rigtig skruet ned på antallet af personer, vi er i kontakt med.

Der kan være to årsager til, at vi på dette område ikke ser ud til at pålægge os selv restriktioner, siger Frederik Jørgensen.

For det første er mange nødt til eksempelvis at gå på arbejde og tage offentligt transport.

Og for det andet er mange ramt af coronatræthed. Et begreb, man i forskning kalder pandemic fatigue (pandemisk træthed, red.), siger Frederik Jørgensen.

Selvom danskerne ikke skærer ned på antallet af sociale kontakter, så kan forskerne fra HOPE-projektet kan dog se på deres tal, at folk har øget opmærksomhed på at tage hensyn og holde bedre afstand i det offentlige rum.