Samfund

Skatteministeriet får skarp kritik af vagthund

Projektet skulle oprindeligt have kostet under 100 millioner kroner at lave. Nu anslås budgettet til at ende på 3,6 milliarder kroner.

Folketingets vagthund, Statsrevisorerne, kritiserer i skarpe vendinger Skatteministeriet i forbindelse med det store ejendomsvurderingssystem.

Systemet kommer til at have direkte betydning for skattebetalingen for millionvis af danskere, men Skatteministeriet har ikke haft styr på hverken budgetter, økonomi eller fremdrift i projektet, lyder kritikken i en såkaldt beretning, der er blevet offentliggjort onsdag.

Samtidig er det oprindelige budget overskredet adskillige gange. Rigsrevisionen skønner således, at det samlede budget kan ende på eller over 3,6 milliarder kroner.

Det beløb skal ses i lyset af, at "oprindeligt forventede Skatteministeriet, at systemet ville være færdigudviklet (...) inden for en økonomisk ramme på 96 millioner kroner", som Statsrevisorerne skriver i sin opsummering af sagen.

Vi er helt oppe på det absolut højeste kritikpunkt, vi har

Klaus Frandsen (R), statsrevisor

Dengang var det samtidig forventningen, at man kunne have et system klar i 2017. Men først i oktober 2021 modtog de første husejere deres nye ejendomsvurdering.

Ifølge den plan, Skatteministeriet præsenterede tidligere på efteråret, vil cirka 700.000 parcel- og rækkehusejere få deres vurdering sagsbehandlet i anden halvdel af 2022, og derefter udsendes vurderinger for ejerlejligheder, sommerhuse og andre typer af ejerboliger.

- Status er således, at ministeriet hverken har et budget, en plan for de resterende leverancer eller en tidsplan for, hvornår udviklingen af det nye ejendomsvurderingssystem kan afsluttes, lyder én af konklusionerne fra Statsrevisorerne.

Skatteministeriet kritisereres også for ikke at have givet Folketinget et retvisende billede af projektets økonomi, når der er blevet efterspurgt flere penge gennem såkaldte aktstykker.

Statsrevisorerne og Rigsrevisionen

  • Rigsrevisionen rapporterer sine beretninger og notater til Statsrevisorerne.
  • Statsrevisorerne er seks politikere, der er udpeget af Folketingets partier. De mødes cirka en gang om måneden.
  • Det er statsrevisorerne, som udtaler kritik af ministerier og styrelser på baggrund af Rigsrevisionens beretninger og notater.
  • Det er statsrevisorerne, som udtaler sig til pressen og offentligheden om, hvilke initiativer der bør ske på baggrund af Rigsrevisionens beretninger og notater.

Hvad handler sagen om?

Sagen om ejendomsvurderingerne har strakt sig over flere år og er blevet udråbt til en skandale fra flere sider.

I 2013 blev de offentlige ejendomsvurderinger suspenderet, fordi Rigsrevisionen havde kritiseret, at vurderingerne i flere tilfælde ikke var inden for lovens rammer. Siden da har ejendomsvurderingerne været fastlåst på niveauet for 2011 og 2012.

Det har betydet, at boligejere gennem otte år kan have betalt en forkert skat, da ejendomsvurderingerne påvirker boligskatterne.

I september 2021 skønnede Skatteministeriet, at i omegnen af 14 milliarder kroner skal betales tilbage til boligejere, der har betalt skat af en for høj vurdering i perioden 2011-2020.

Udover det beløb, som der er blevet opkrævet for meget, skal der også tilskrives renter, og det vil særligt være i områderne uden for de større byer, boligejerne kan se frem til en klækkelig tilbagebetaling.

I Odsherred forventer Skatteministeriet eksempelvis, at den gennemsnitlige tilbagebetaling lander på omkring 33.250 kroner, i Vordingborg er det forventede gennemsnit på 29.250, og i Struer regner ministeriet med, at man i gennemsnit skal betale 25.500 kroner retur til hver boligejer.

Fra 96 millioner til 3,6 milliarder

Det var i et aktstykke fra september 2015, at Skatteministeriet anslog udgifterne til det nye system til at ende på cirka 96 millioner kroner.

Efterfølgende er projektet blevet forsinket ad flere omgange, og den økonomiske ramme er løbende blevet forhøjet. I 2019 forhøjede Skatteministeriet økonomien i projektet til 963 millioner kroner, og seneste i juni i år blev det anslået til at koste godt 1,3 milliarder kroner.

Rigsrevisionen mener dog, at der allerede ved årsskiftet til 2021 var brugt for minimum to milliarder kroner på projektet, og på den baggrund anslår Rigsrevisionen, at det samlede budget ender på omkring 3,6 milliarder kroner.

Det skøn er dog behæftet med stor usikkerhed, fordi der kan være flere delprojekter og aktiviteter end dem, som Rigsrevisionen har medregnet.

I alt er der brugt cirka en halv million timer af ansatte i Skatteministeriet på det nye system og yderligere en million arbejdstimer fra eksterne konsulenter.

- Vi er helt oppe på det absolut højeste kritikpunkt, vi har

Foruden kritikken af overskridelsen af såvel budgettet som tidsplanen skal man også hæfte sig ved den anden del af kritikken: at Folketinget ifølge Rigsrevisionen ikke har fået et retvisende billede af økonomien.

- Vi er helt oppe på det absolut højeste kritikpunkt, vi har. Det er der få foregående sager, der har fået, siger eksempelvis Klaus Frandsen (R), der er en af de seks statsrevisorer, på et pressemøde om beretningen.

Han fremhæver samtidig kombination af den særdeles hårde kritik og det faktum, at det i højere grad er den administrative del af ministeriet snarere end den politiske, der bærer ansvaret.

Statsrevisor Klaus Frandsen (S) mener at man fra Skatteministeriet ikke har ønsket, at økonomien i projektet kunne følges udefra. Det er han meget kritisk over.

- Der er desværre stærke indikatorer af, at man fra Skatteministeriets side ikke har ønsket, at man udefra kunne følge økonomien, siger Klaus Frandsen og kalder det "ekstremt graverende" inden han fortsætter:

- Et ministerie (der, red.) decideret forsøger at forhindre, at demokratisk kontrol kan udføres udefra, det kan jeg ikke huske at have set før i den grad, som vi har det her.

Også formanden for Statsrevisorerne, Henrik Thorup fra Dansk Folkeparti, og Enhedslistens Frank Aaen er meget ligefremme i deres kritik af Skatteministeriet.

Tager kritik til efterretning

I en pressemeddelelse oplyser skatteminister Morten Bødskov (S), at han og ministeriet tager Rigsrevisionens kritik til efterretning.

Han påpeger dog også, at Rigsrevisionen kun har kigget på perioden frem til udgangen af 2020 og dermed ikke inddrager de fremskridt, der er sket i 2021.

- Der er fortsat udfordringer – det er vi klar over. Men vi er et meget bedre sted nu, end vi var i den periode, Rigsrevisionen har kigget på, siger skatteminister Morten Bødskov.