Coronavirus

Den danske vaccinefabrik var "utopisk", "urealistisk" og "bizar", siger eksperter

En række eksperter kritiserer forløbet om mulig dansk vaccinefabrik. Projektet var dødsdømt på forhånd, og det burde man have vidst, lyder det.

Drømmen om en dansk vaccinefabrik blev slået stort op, inden seks forskellige virksomheder mødtes med repræsentanter fra styrelser, Statens Serum Institut (SSI) og Kammeradvokaten.

Alligevel endte forløbet, som TV 2 har beskrevet på baggrund af en aktindsigt, uden en fabrik.

Men det var helt forventeligt, lyder dommen fra en række eksperter, som har set referaterne fra mødet.

Det var et helt håbløst projekt fra begyndelsen

Jakob Kjellberg, professor i sundhedsøkonomi

For idéen om en dansk vaccinefabrik var hverken realistisk eller fornuftig for vaccineproducenterne eller for Danmark.

Manglede viden

Ole Helby Petersen, der er professor og centerleder på Roskilde Universitet og ekspert i kontrakter mellem den offentlige og den private sektor, kalder det "bemærkelsesværdigt", hvor lidt interesse de seks vaccineproducenter udviste.

- Ud fra den viden vi har om markedsopbygning og udbud af komplekse opgaver, virker regeringens planer ikke realistiske. Det er også det, man ser ved markedshøringerne. Der er ikke rigtig nogen vaccineproducenter, der bider til bolle, siger han.

Ifølge Ole Helby Petersen bunder den manglende interesse i flere ting. Først og fremmest at man har savnet viden om det marked, man ville ind på.

- Der er meget i det her forløb, der peger på, at man ikke har voldsomt dyb indsigt i det marked, man undersøger, siger Ole Helby Petersen.

Han understreger, at markedshøringerne er foregået helt efter bogen og standardprocedurer inden et eventuelt udbud. Men det ændrer ikke på, at tilgangen fra starten af har haft karakter af det "urealistiske".

For sent ude med for kort tidshorisont

Da professor i sundhedsøkonomi Jakob Kjellberg hører ordene "dansk vaccinefabrik", sukker han.

- Det var et helt håbløst projekt fra begyndelsen. Meget bizart. Det blev aldrig rigtig klart, hvad fabrikken skulle, og tidshorisonten var også helt urealistisk, siger sundhedsøkonomen fra VIVE.

Samme pointe lufter flere af vaccinefabrikanterne undervejs i markedshøringen. De ser 2022 som et enten optimistisk eller decideret urealistisk mål for en færdig fabrik på dansk jord.

Et andet problem ved den danske fabriksdrøm var ifølge Jakob Kjellberg, at statsminister Mette Frederiksen (S) havde set sig varm på mRNA-teknologien. Teknologien kræver et meget specifikt setup, og oven i det havde vaccineproducenterne allerede bygget en del fabrikker rundt om i verden, lyder det.

Den pointe er den tidligere direktør for Statens Serum Institut Nils Strandberg Pedersen enig i.

- Det er svært at se idéen med at lave en kopi af en fabrik, der allerede eksisterer. Og man kan ikke få eneret på et produkt, der er efterspørgsel på i hele verden, siger han.

Ønsketeknologien var svær

Selvom mRNA-vaccinerne stod højt på ønskelisten, var det kun én af de seks vaccineproducenter, der baserede sit produkt på den teknologi, nemlig franske Sanofi. Men de var allerede dengang sakket langt bagefter Pfizer og Moderna.

At hverken Pfizer eller Moderna var med til høringerne, kalder Kjeld Møller Pedersen, der er professor i sundhedsøkonomi på SDU, "bemærkelsesværdigt".

Men på den anden side er det logisk, mener han.

- For dem ville det være næsten latterligt at sætte noget op kun for det danske marked. Vi køber jo deres vacciner uanset hvad, siger han.

Rådgivet af taskforce

TV 2 ville gerne have Statsministeriet til at forholde sig til kritikken og blandt andet svare på, hvordan statsministeren var blevet rådgivet undervejs i forløbet.

Men Statsministeriet henviser til Erhvervsministeriet, der har sendt et skriftligt svar, hvori der blandt andet står, at der har været etableret en rådgivende taskforce inden markedshøringen.

Da jeg så indkaldelsen til møderne, var min tanke, at det her var pligtarbejde, fordi statsministeren har ønsket det

Kjeld Møller Pedersen, professor i sundhedsøkonomi

Ministeriet bliver også spurgt ind til, hvorfor hverken Moderna eller Pfizer var med til høringerne.

- Markedsundersøgelsen har været åben for alle interesserede virksomheder, lyder det.

Rettidig omhu eller pligtarbejde?

En fabrik ville, ifølge Mette Frederiksen, også give mening, fordi Danmark ville være bedre rustet mod epidemier i fremtiden.

Men det argument køber Jakob Kjellberg ikke. Han ser markedshøringen som et udtryk for en "forsimplet tankegang" om, at en vaccinefabrik, der kan lave én vaccine, kan lave alle vacciner.

- Chancen for, at man kan ramme præcis det, der er brug for og levere det hurtigere, end hvad markedet kan, er næsten lig nul, siger han.

Kjeld Møller Pedersen kalder planerne for "utopiske".

- Da jeg så indkaldelsen til møderne, var min tanke, at det her var pligtarbejde, fordi statsministeren har ønsket det, men man ville ikke komme særlig langt. Det bliver bekræftet nu, hvor vi kan se, hvad der blev talt om på møderne, siger han.

Rejsen til Israel

Til gengæld har møderne måske tjent et andet formål, mener Kjeld Møller Pedersen. Han ser udmeldingen om en dansk fabrik i samme kategori som den tur til Israel, Mette Frederiksen var på først på året.

Her drøftede hun sammen med Israels daværende premierminister, Benjamin Netanyahu, og Sebastian Kurz, der på det tidspunk var kansler i Østrig, "mulighederne for et tættere samarbejde omkring covid-19 og vacciner".

- Det er begge to symbolprojekter. Man ville vise, at man undersøgte muligheden for en dansk vaccineproduktion. Men havde man forholdt sig seriøst til det, ville man meget hurtigt have set, at det ikke var realistisk, siger Kjeld Møller Pedersen.

Han vurderer, at en væsentlig årsag, til at møderne i maj blev afholdt, var for at parere kritik i kølvandet på Israel-besøget og fabriksdebatten.

- Hvis der kommer kritiske spørgsmål a la "hvad skete der egentlig på den front?", så kan statsministeren gemme sig bag høringerne, siger han.

Da flere danske politikere udtrykte ønske om igen at få en dansk vaccinefabrik, var der global mangel på vacciner.

Jakob Kjellberg kalder det "helt vildt", at debatten var baseret på præmissen om vaccinemangel, blandt andet fordi han og andre eksperter pegede på, at produktionen ville stige hen ad vejen.

- Det var hat og briller. Kapaciteten er jo steget, og nu har vi masser af doser, siger han.

En bedre lodseddel

De mange doser har Danmark sikret sig gennem de aftaler, som EU har indgået. Ifølge Ole Helby giver det både Danmark større forhandlings- og købekraft at være en del af det europæiske samarbejde end at satse på at gå enegang.

- Ellers bliver vi hurtigt musen, der forhandler med elefanten, siger han.

Selvom den danske vaccinefabrik er blevet skudt til hjørne, har én af vaccineproducenterne fået mere ud af det end de andre fem: I august meldte Sundhedsministeriet ud, at Bavarian Nordic får 800 millioner kroner til udviklingen af en coronavaccine.

Den beslutning er – i modsætning til en dansk fabrik – fornuftig, mener Nils Strandberg Pedersen. Han kalder det "en lodseddel, der er værd at investere i".

For selvom mRNA-vaccinerne har vist sig at blive de første vindere i vaccinekapløbet, kan andre vaccineteknologier på længere sigt vise sig at have fordelen, eksempelvis i form af længerevarende immunitet.

- Vi har jo masser af mRNA-vacciner, selvom vi ikke selv har fabrikken og gudskelov for det. Nu er spørgsmålet så, om vi kan finde en bedre teknologi på sigt, siger han.