Coronavirus

Mette Frederiksens drøm om en dansk vaccinefabrik smuldrede i løbet af tre dage i maj

Under markedshøringerne i maj var de eneste kandidater med en færdigudviklet vaccine dem, Danmark havde droppet.

Vaccinerne er igen og igen blevet kaldt vores "supervåben" mod coronavirussen.

Og det var også det ord, Mette Frederiksen brugte tilbage i april, da hun fremlagde planen, der skulle stille Danmark stærkere:

Fra 2022 skulle vi selv kunne producere supervåbnet på en fabrik på dansk jord, og vaccinen skulle allerhelst være baseret på den nyudviklede mRNA-teknologi.

En dansk, privatejet vaccinefabrik skal gerne have de første coronavacciner klar i 2022, siger statsminister Mette Frederiksen.

Et halvt år efter er drømmen om den danske vaccinefabrik lagt på is, selvom seks interesserede virksomheder mødtes med folk fra Sundhedsministeriet, Erhvervsministeriet, Statens Serum Institut (SSI) og kammeradvokaten til markedshøringer i foråret.

Møder, der ifølge en række eksperter, understreger, at vaccinefabrikken var både "urealistisk" og "utopisk" fra begyndelsen.

Så hvad skete der egentlig de tre dage i maj?

En aktindsigt, TV 2 har fået, giver en del af svaret.

Mødtes med dem, Danmark droppede

Det første møde var med en vaccineproducent, som havde trukket overskrifter de foregående uger.

AstraZenecas vaccine var blevet taget ud af det brede danske vaccinationsprogram, fordi den blev koblet til sjældne, men alvorlige, tilfælde af blodpropper. Alligevel blev mulighederne for et samarbejde afsøgt, og fire personer fra det svensk-britiske selskab loggede på det digitale møde klokken 13 torsdag 19. maj.

Det stod hurtigt klart, at AstraZeneca "ingen intentioner" havde om en vaccinefabrik på dansk grund. Blandt andet fordi tidsrammen var for optimistisk.

- En vaccineproduktion er ekstremt kompleks og ikke noget, man blot etablerer på et efterår, står der i mødereferatet.

Desuden lå der allerede en AstraZeneca-fabrik i vores naboland Sverige, og derfor var der ikke noget argument for at etablere endnu en så tæt på, forklarede producenten.

To timer senere var mødet forbi. Og AstraZeneca gjorde det "meget klart", at man ikke var interesseret i at være en del af et samarbejde, hvis det indebar en dansk fabrik.

Interesse for et andet samarbejde

Dagen efter klokken 8 var Johnson & Johnson indkaldt til møde.

Deres vaccine var baseret på samme teknologi som AstraZenecas, og den var også blevet droppet fra den danske plan, fordi de samme tilfælde af blodpropper havde vist sig blandt Johnson & Johnson-vaccinerede.

Men i modsætning til mødet dagen før var den amerikanske vaccineproducent "meget interesseret i at samarbejde". Bare ikke på de vilkår som rammeaftalen ridsede op.

- De er interesserede i at kunne levere vacciner til Danmark efter aftale, når pandemien er overstået, fremgår det af referatet.

Dog mente Johnson & Johnson, at det var en kende "optimistisk" at stable en fuld produktion på benene i 2022, ligesom virksomheden fortalte, at de allerede havde tilstrækkelig produktionskapacitet.

Overrasket over oplægget

Herefter var det den danske virksomhed AGC Biologics, som var lagt ind i mødekalenderen klokken 11.

Af dokumenterne fremgår det, at direktøren for den danske afdeling var "lidt overrasket" over materialet, der var blevet sendt ud, fordi det lignede en aftaleform, som kun gav mening, hvis man havde godkendte vacciner på markedet.

Og det havde AGC Biologics ikke. De samarbejdede med virksomheder, der var i gang med at udvikle en coronavaccine.

Derudover så de en anden udfordring: At de store mRNA-producenter allerede havde etableret fabrikker andre steder i verden.

- De undrede sig endvidere over, hvordan en kontrakt om etablering af en produktionsenhed i Danmark og levering af fem millioner doser vacciner årligt kan være interessant for Pfizer og Moderna, og at det i givet fald vil blive meget dyrt, står der i referatet.

I det hele taget vurderede den danske virksomhed, at der var ringe odds for både at

få en god pris og en produktion i Danmark. Eller som der står i referatet: "Det er svært at få det bedste af to verdener."

På trods af forbeholdene mente AGC Biologics, at produktionen ville være mulig. Men først i begyndelsen af 2024 – altså to år senere end Mette Frederiksens forhåbninger.

Udsigten til udelukkende dansk snævrer ind

En time senere loggede Bavarian Nordics topchef og finansdirektør på til endnu et onlinemøde.

Det danske selskab kom med "en anden tilgang end den, der på nuværende tidspunkt efterspørges". For ligesom de andre producenter mente Bavarian ikke, at en nyetableret fabrik var vejen frem – især ikke hvis den kun skulle producere vacciner til det danske marked. Det var for småt.

- Der vil ikke være noget økonomisk incitament i dette, står der i referatet.

På trods af at Bavarian Nordic ikke så nogen mening i udelukkende at lave vacciner til Danmark, ville de godt garantere, at vi ville få "høj prioritet" gennem en aftale. Virksomheden blev spurgt ind til, om de selv kunne producere alt uafhængigt af andre producenter.

- Der findes ikke noget land, der har alle elementer til at kunne producere vaccinen. Pandemien har i øvrigt tvunget verden til at samarbejde.

Bavarians vaccine var dengang – og er stadig – ikke godkendt. Men hvis virksomheden fik støtte til at færdiggøre de kliniske tests, forventede de, at den ville være en "god kandidat" på markedet.

Feltets eneste mRNA-kandidat

Torsdagens sidste møde var med den eneste af de seks kandidater, som havde en mRNA-vaccine i støbeskeen.

I referatet står som den allerførste bemærkning, at franske Sanofi ikke havde svaret på nogen af de spørgsmål, der forinden var blevet sendt til virksomheden.

- De har på nuværende tidspunkt ikke nogen tilgængelige vacciner, hvorfor de fandt det vanskeligt at svare på spørgsmålene.

Sanofis bedste bud var, at de var klar til at producere en vaccine "tidligt i 2022", og at de derfra "gerne ville være en del af kommunikationen".

Men siden har Sanofi skrinlagt sin mRNA-vaccine, fordi Pfizer og Moderna har sat sig på markedet, og Sanofi satser i stedet på at udvikle en vaccine baseret på en mere velkendt teknologi.

Det sidste møde

Den tredje dag var der kun ét møde på programmet. Det var med AJ Vaccines, som blev grundlagt, da et saudiarabisk firma opkøbte den eksisterende vaccineproduktion hos SSI på Amager.

AJ Vaccines producerede heller ikke sin egen vaccine.

Undervejs i mødet blev der blandt andet spurgt ind til en model, hvor vaccinerne blev importeret i stedet for at blive produceret på dansk jord. Det blev hurtigt afvist, for meningen med et udbud var "at etablere en delvis eller fuld dansk produktion".

Den dansk-saudiske virksomhed pegede på, at der var meget stor efterspørgsel på de varer, som en vaccineproduktion kræver. Det kunne forsinke processen, lød det i løbet af det to timer lange møde.

Den egentlige vinder

Efter markedshøringen var der stille, bortset fra at et par af producenterne fortalte lidt om deres overvejelser:

AJ Vaccines fortalte, at de var i dialog med "en række aktører", fordi de håbede at vinde det udbud. Bavarian Nordics topchef sagde, at man havde været "tæt på en aftale" om at fylde en anden producents vacciner på flasker i Danmark.

Og Sanofi meldte ud, at de havde været til markedshøringen af to grunde. Dels for at diskutere om de kunne bidrage, men også for at give de danske myndigheder en status på virksomhedens vaccine.

Udbuddet kom aldrig, og der er heller ikke udsigter til det, oplyser Erhvervsministeriet til TV 2.

I stedet har Sundhedsministeriet meldt ud, at Bavarian Nordic får 800 millioner kroner til udviklingen af en coronavaccine.

Så selvom drømmen om en dansk vaccinefabrik er smuldret, er en af de seks kandidater endt med en aftale med den danske stat.

Rådgivet af taskforce

TV 2 ville gerne have Statsministeriet til at forholde sig til forløbet og blandt andet svare på, hvordan statsministeren var blevet rådgivet undervejs.

Men Statsministeriet henviser til Erhvervsministeriet, der har sendt et skriftligt svar, hvori der blandt andet står, at der har været etableret en rådgivende taskforce inden markedshøringen.

Ministeriet bliver også spurgt ind til, hvorfor hverken Moderna eller Pfizer var med til høringerne.

- Markedsundersøgelsen har været åben for alle interesserede virksomheder, lyder det.