Kommunalvalg

I Halsnæs blev en stemme på de radikale til en stemme på DF: - Det er en fiasko

I Halsnæs Kommune blev de radikales værste mareridt opfyldt, da deres stemmer gik til Dansk Folkeparti.

En stemme på Det Radikale Venstre er også en stemme på Dansk Folkeparti.

Det lyder måske mærkeligt, men i Halsnæs Kommune er det lige præcis, hvad der er blevet tilfældet.

Det er en fiasko, kan man sige. Det er rigtig ærgerligt

Jesper Kirkebye Andersen, spidskandidat for Det Radikale Venstre i Halsnæs

Her er vælgernes stemmer på de radikale havnet hos deres på mange måder politiske modsætning Dansk Folkeparti, fordi de var i valgforbund sammen.

Dansk Folkeparti har nemlig fået ét mandat i byrådet i Halsnæs Kommune, mens Radikale Venstre ingen har fået.

Fik intet mandat

Nøglen til at forstå det regnestykke ligger i de såkaldte valgforbund, der i sidste ende kan få stor betydning for, hvordan byrådene ser ud.

For Dansk Folkepartis ene mandat er netop blevet sikret gennem et valgforbund, som partiet indgik med de radikale og konservative i Halsnæs Kommune, skriver sn.dk.

Som TV 2 tidligere har beskrevet, kunne valgforbundet betyde, at en stemme på et af de tre partier kunne ende hos de andre i valgforbundet, hvis partiet ikke fik stemmer nok til at få et mandat i byrådet.

Sådan fungerer valgforbund

Valgforbund har til formål at mindske stemmespild.

Hvis for eksempel tre partier, der ikke er i et valgforbund, kun næsten får stemmer nok til ét mandat hver, kommer ingen af dem ind.

Hvis tre partier slår sig sammen i et valgforbund, kan partierne imidlertid regne deres stemmer sammen, således at de måske kan få to mandater. I så fald vil de to mandater gå til de to partier, som er tættest på at få et mandat, mens det sidste parti blot vil "levere" stemmer til de to andre partier.

Partier kan kun indgå i ét valgforbund, og det skal være indgået inden valgdagen.

I Lejre ville valgforbundet mellem S, SF og Ø have betydet, at Ø fik et mandat mere på bekostning af K. 

Og her seks dage efter kommunalvalget er det ikke gået efter de radikales plan.

- Det er en fiasko, kan man sige. Det er rigtig ærgerligt, lyder dommen fra Det Radikale Venstres spidskandidat, Jesper Kirkebye Andersen, til sn.dk.

Ideén var ellers, at valgforbundet skulle være med til at sikre de radikale en plads i byrådet i Halsnæs Kommune. De har nemlig ikke været repræsenteret i byrådet i kommunen siden 2009 og tog derfor chancen i håb om, at det kunne vende skuden.

I 2013 kom Dansk Folkeparti ind med fire mandater i Halsnæs, men fire år senere blev partiet halveret. Derfor regnede de radikale med, at Dansk Folkeparti i Halsnæs ville blive små nok til at sende stemmer over til de radikale i stedet for det omvendte.

Men i stedet lykkedes det Dansk Folkeparti at få et mandat og blive valgt ind i byrådet.

Det var ikke sket, hvis DF var stillet op uden et valgforbund. Så havde de manglet 91 stemmer for at få en plads i byrådet, og i det scenarie var mandatet i stedet gået til Socialdemokratiet.

Aftale skulle sikre indflydelse

I bagklogskabens lys erkender Jesper Kirkebye Andersen, at det måske ikke var "så smart". Men han har samtidig svært ved at se, at der skulle være et alternativ.

Da TV 2 talte med ham inden valget, sagde han da også, at valgforbundet var lidt af "et sats". Men han var samtidig overbevist om, at de radikale under alle omstændigheder ikke ville få stemmer nok, hvis de stod alene.

Han forsikrede dog om, at vælgerne har sikret noget radikal indflydelse, såfremt bare ét af de andre partier kom i byrådet.

- Vi har aftalt i valgforbundet, at de partier, der bliver repræsenteret i byrådet, skal sikre de andre partiers interesser. Det er en gensidig aftale, som vi har på skrift, lød det fra Jesper Kirkebye Andersen.

Radikale i Halsnæs fik med 293 stemmer et dårligere valg end for fire år siden. På landsplan fik partiet 5,6 procent af stemmerne.

Efter nederlaget siger Jesper Kirkebye Andersen til Sjællandske Nyheder, at han nu overvejer, om han skal stille op til næste valg.