Coronavirus

En graf og seks spørgsmål viser, hvor vi står i vaccineudrulningen

Selvom effekten aftager over tid, bør vi ikke være bekymrede. For et boosterstik kan banke beskyttelsen op igen.

For under et år siden havde stort set ingen fået et stik med en mRNA-vaccine, men nu er der givet mere end 900 millioner vaccinedoser alene i USA og EU.

Hver dosis gør os lidt klogere på vaccinernes styrker og begrænsninger.

Men hvad har vi egentlig lært om vaccinerne, siden de blev rullet ud? Og hvilke spørgsmål er stadig ubesvarede?

Da Camilla Foged, der er professor i vaccinedesign på Københavns Universitet, får de to spørgsmål, nævner hun en graf fra magasinet Nature.

- Den er et godt billede på, hvad vi ved, og hvad vi af gode grunde ikke kan sige noget om endnu, siger hun.

Den røde streg illustrerer niveauet af beskyttelse. Beskyttelsen varierer fra person til person, blandt andet på grund af vores alder eller underliggende sygdomme.

Den blå linje er de tilfælde, hvor en fuldt vaccineret bliver smittet – såkaldte gennembrudsinfektioner. Efter seks måneder stiger antallet af gennembrudsinfektioner, og derfor har man flere steder – blandt andet i Danmark – valgt at tilbyde visse grupper et tredje stik på det tidspunkt.

Den stiplede linje viser boostervaccinationen, som får beskyttelsen i vejret – men hvor længe det holder, er usikkert. Derfor deler stregen sig i to.

Camilla Foged fremhæver tre pointer fra grafens venstre side:

1) Vaccinerne virker

Da Moderna og Pfizers vacciner blev blåstemplet, var det efter kliniske test, som viste, at vaccinernes effekt lå over 90 procent. Siden er den høje effekt af vaccinerne blevet bekræftet af studier fra virkeligheden – blandt andet her og her.

En ny analyse fra SSI tegner samme billede. Den viser, at én procent af de fuldt vaccinerede personer er blevet smittet et halvt år efter stik nummer to, fortæller manden bag opgørelsen.

- Sagt på en anden måde: 99 ud af 100 er ikke blevet smittet, siger Palle Valentiner-Branth, der er overlæge og sektionsleder ved Infektionsepidemiologi & Forebyggelse hos Statens Serum Institut.

Han kalder mRNA-vaccinerne for "en succes uden lige". Særligt fordi de beskytter effektivt mod alvorlig sygdom og efterfølgende død – blandt de ældste vaccinerede er effektiviteten stadig på 77 procent fem-seks måneder efter andet stik.

- Vi har at gøre med en helt ny sygdom og en helt ny type vaccine, og den viser en ekstremt høj effektivitet mod sygdom og død. Det er jo det primære formål med at give dem, siger han.

2) Effekten falder

Men en effektiv og god vaccine forhindrer ikke nødvendigvis, at vaccinerede personer kan blive syge eller smitte andre. Og jo længere tid det er siden, man fik sit andet stik, jo ringere bliver beskyttelsen – det har man eksempelvis set i Israel og Storbritannien.

I SSIs studie ser man, at Pfizer-vaccinens effekt mod gennembrudssmitte blandt vaccinerede personer over 65 år er faldet til 6,7 procent fem-seks måneder efter stik nummer to.

Gennembrudsinfektioner

En gennembrudsinfektion er en infektion, der opstår efter den forventede fulde effekt af en vaccine bør være indtrådt. 

Forventet fuld effekt af godkendte vacciner mod covid-19:

  • Pfizer/BioNTech: 7 dage efter anden vaccination
  • Moderna: 14 dage efter anden vaccination COVID-19
  • Johnson & Johnson: 14 dage efter vaccination 
  • AstraZeneca: 15 dage efter anden vaccination

Palle Valentiner-Branth kalder tallet "lavt". Men han peger samtidig på en række forbehold – smittetrykket ligger højt, og sammenligningsgrundlaget i form af ikkevaccinerede blandt de ældste er meget småt. Derfor kan effekten reelt godt være højere, lyder det.

- Men at den aftager over tid, er sikkert nok, siger Palle Valentiner-Branth.

3) Boostere beskytter

Selvom det er nedslående, at vaccineeffekten aftager over tid – i hvert fald blandt ældre – er der ikke grund til at gå i panik. For et ekstra stik kan banke beskyttelsen op igen – det viser både SSIs analyse og store studier fra Israel.

Camilla Foged kalder det "helt forventeligt", at vaccineeffekten falmer. Hun peger på, at samme mønster er kendt fra hepatitisvaccinen.

- Det er ikke udtryk for, at vaccinen ikke virker, og det betyder heller ikke, at vi starter forfra. Men vi skal minde immunsystemet om, at coronavirus findes, siger hun.

Derfor opfordrer både Camilla Foged og Palle Valentiner-Branth til, at man tager imod tilbuddet om en boostervaccination, hvis man får det. Samme budskab havde sundhedsministeren på et pressemøde fredag.

Men selvom vi er blevet klogere på vaccinerne, er der stadig ting, vi endnu ikke ved. Her er tre af de vigtigste:

1) Hvornår stopper beskyttelsen?

Den optimale boosterkalender kræver viden om, hvornår beskyttelsen er aftaget så meget, at et tredje stik er fornuftigt.

Men tærsklen for immunitet er ukendt, fortæller Camilla Foged, der er en del af en gruppe af forskere, der rådgiver Sundhedsstyrelsen i planlægningen af det tredje stik i den brede befolkning.

Man kan godt måle folks antistofniveauer, når en person er færdigvaccineret, men problemet er, at man ikke ved, hvor høje eller lave antistofniveauerne skal være, for at de kan forhindre gennembrudsinfektioner.

- Selvom vi ikke kender den præcise grænse, er der bred enighed om, at antistofniveauet er et godt mål for det, siger Camilla Foged.

2) Skal alle have tredje stik?

Indtil videre er knap 400.000 danskere blevet vaccineret for tredje gang, og i alt får 900.000 mennesker tilbuddet, inden 2021 slutter. Men om hele den voksne danske befolkning får tredje dosis tilbudt, er endnu uklart.

Der vil være forskellige boosterstrategier fra land til land, siger Camilla Foged. I USA er en tredje dosis netop blevet godkendt til alle voksne, mens Israel har revaccineret alle.

Camilla Foged gætter på, at man i første omgang vil tilbyde tredje dosis til danskere, der er over 50 år – ud over personer i særlig risiko, sundhedspersonale og dem, der fik Johnson & Johnsons enkeltdosisvaccine.

- Men det er ikke sikkert, at alle danskere skal have tre stik. For generelt ligger yngres immunrespons højere, og måske kan det vise sig at være nok, siger hun.

3) Bliver tredje stik det sidste?

Det er også umuligt at svare på, om den tredje vaccinationsrunde bliver den sidste.

For det kræver tid at finde frem til, om effekten falder – og i så fald hvor meget. Men når man giver tredje stik, er immunsystemet allerede "forberedt", fordi det har reageret på vaccinen før.

- Det tredje stik fører til en beskyttelsesreaktion, som er flere gange kraftigere sammenlignet med efter det andet stik. Så selvom vaccineeffekten vil aftage over tid, så falder man fra et højere udgangspunkt, siger Palle Valentiner-Branth.

Men han peger også på, at rammerne omkring os kan ændre sig og gøre en ekstra dosis nødvendig. For eksempel hvis en ny variant vinder indpas og svækker vaccinernes effekt.

- Så indtil videre må vi vente og se, hvor længe beskyttelsen varer ved, siger han.