Coronavirus

Har Danmark den rette teststrategi? Eksperter er uenige

Epidemiolog Viggo Andreasen så gerne, at den danske teststrategi sigtede bredere. Andre eksperter ser ingen grund til at ændre på strategien.

Coronatest er for mange danskere igen blevet en del af hverdagen, efter regeringen i slutningen af oktober indførte flere testmuligheder.

I løbet af det seneste døgn er der blevet foretaget 174.423 PCR-tests, og dertil kommer en stribe kviktests.

På trods af de øgede testmuligheder er antallet af coronasmittede på sit højeste i år. Samtidig overskrider ventetiden på en coronatest bestilt via coronaprover.dk nogle steder i landet de maksimale 24 timer, som er målsætningen fra regeringen.

Indtil videre har vi et relativt lavt antal af indlæggelser og dødsfald, og det er dér, vores opmærksomhed skal være rettet nu

Lone Simonsen, epidemiolog ved Roskilde Universitet (RUC)

Derfor kan man fristes til at stille spørgsmålet: Er teststrategien i Danmark den rigtige?

Nej, lyder vurderingen fra Viggo Andreasen, der er lektor og epidemiolog på Roskilde Universitet (RUC).

- Helt overordnet kan man sige, at hvis vi fortsætter, som vi gør lige nu, vokser epidemien jo ret hurtigt. Og vi skal regne med, at om tre-fire uger er alle de tal, vi kigger på, dobbelt så store, som de er lige nu, siger han.

- Hvis det får lov at fortsætte nogle uger over det, er vi faktisk deroppe, hvor sygehusene har svært ved at følge med, og hvor samfundet for alvor begynder at få problemer, siger Viggo Andreasen til TV 2.

Danmarks teststrategi november 2021

I slutningen af oktober blev kviktest genindført i Danmark, mens testkapaciteten også blev øget med flere CPR-prøver. Siden er testmulighederne steget, mens der i bestemte kommuner foregår en særlig indsats på grund af høj smitte.

Hvis man ikke er vaccineret og skal bruge coronapas, kræver det en negativ test maksimalt 96 timer forinden (72 timer med en kviktest).

Derudover anbefales både vaccinerede og uvaccinerede borgere at blive testet, hvis de har symptomer. 

Hvis man er nærkontakt til en smittet, skal man som udgangspunkt testes to gange via PCR-test (på fjerde- og sjettedagen).

Kilde: Styrelsen for Forsyningssikkerhed

Ifølge Viggo Andreasen kan der derfor være god grund til at teste endnu flere.

Lektoren påpeger, at cirka halvdelen af de coronasmittede her i landet er vaccinerede. Derfor mener han, at man bør overveje mere systematiske tests - også af den vaccinerede gruppe, som udgør 75,5 % af befolkningen.

- Vi får ikke så stor fornøjelse af vores tests, når vi tester så få. Det er jo sådan set den eneste måde, vi prøver at bremse epidemien på lige nu, siger han.

Viggo Andreasen peger desuden på, at coronapasset er en god ting, fordi det tvinger os til at blive testet noget mere.

- Lige nu synes jeg, vi tester rigeligt

Det er dog ikke alle, der er enige i Viggo Andreasens betragtninger.

Allan Randrup Thomsen, professor i eksperimentel virologi ved Københavns Universitet, ser ikke grund til at ændre synderligt på teststrategien. Det til trods for at han anerkender, at de såkaldte gennembrudsinfektioner (smitte hos vaccinerede personer) er en udfordring.

- Jeg synes overordnet set, at der testes bredt nok. Men jeg synes netop, det er vigtigt, at de vaccinerede er klar over, at hvis de er kontakter til smittede eller har symptomer, skal de lade sig teste som alle andre, siger han.

Randrup siger desuden, at man som vaccineret reducerer risikoen for at smitte videre. Men vaccinens effekt aftager med tiden. Derfor kan vaccinen blive en sovepude.

Hvis vi kommer op på højere smittetal end dem, vi har nu, er det måske andre metoder, vi skal have fat i

Viggo Andreasen, lektor og epidemiolog på Roskilde Universitet (RUC)

Også Lone Simonsen, der er epidemiolog ved Roskilde Universitet (RUC), mener, den nuværende teststrategi er, som den skal være.

- Jeg ser positivt på den, for indtil videre har vi et relativt lavt antal af indlæggelser og dødsfald, og det er dér, vores opmærksomhed skal være rettet nu, hvor vi har vaccineret mange mennesker - herunder 95 procent af de ældre, der er i særlig risiko for den slags dårligheder, siger Lone Simonsen.

Den holdning deler Hans Jørn Kolmos, professor i klinisk mikrobiologi ved Syddansk Universitet. Han påpeger, at der vil komme justeringer løbende, men at teststrategien i hans øjne lige nu er, som den skal være.

- Men det er også vigtigt at huske, at testningen kun er det ene ben i strategien. Et andet ben er jo selvfølgelig, at folk opfører sig hygiejnisk fornuftigt, siger han.

Kolmos er dog godt klar over, det er svært at ændre menneskers vaner, herunder de hygiejniske som kram, afstand, håndsprit og udluftning.

Flere restriktioner kan komme i spil

Et af tiltagene til at begrænse smitten i landet er indførelsen af coronapasset, som trådte i kraft på ny fra 12. november.

Det er dog endnu ikke muligt at se effekten af dette, påpeger Viggo Andreasen.

Typisk går der omkring 14 dage, før man kan aflæse en effekt af sådan en ændring. Dermed forventer epidemiologen, at man i næste uge vil kunne begynde at spejde efter coronapassets virkning.

Og skulle næste uges tal afsløre en uhensigtsmæssig smittestigning, bør man fra sundhedsmyndighedernes side overveje at udvide indsatsen mod virusset, mener han.

- Hvis vi kommer op på højere smittetal end dem, vi har nu, er det måske andre metoder, vi skal have fat i. Mundbind er noget af det, der bliver ved med at virke, og forbud mod store forsamlinger og sådan nogle ting bør man også have fat i.