Regeringen vil udsende sms omkring valget
Det er trygt og sikkert at stemme ved tirsdagens kommunal- og regionalvalg, siger indenrigs- og boligminister Kaare Dybvad Bek.
Coronaepidemien er i vækst herhjemme, og tirsdagens kommunal- og regionsvalg er udfordret af den stigende smitte.
For at undgå store forsamlinger indendørs opfordrer myndighederne til, at man afgiver sin stemme i tidsrummet mellem klokken 10 til 15 på valgdagen, hvor der normalt vil være færrest mennesker ved valgstederne.
Informationen vil tilgĂĄ alle borgere over 18 ĂĄr, der er tilmeldt Nem-SMS via e-Boks, oplyser Indenrigs- og Boligministeriet til TV 2.
Sms-beskederne vil blive sendt ud mandag 15. november mellem klokken 8 og 19.
Formålet er at skabe størst mulighed tryghed omkring afviklingen af kommunal- og regionalvalget, da coronasmittede også har mulighed for at stemme.
Sikkert at stemme
Mandag morgen klokken 8.30 holdt myndighederne pressemøde om kommunal- og regionalvalget set i lyset af den nuværende coronasituation.
Her gav indenrigsminister Kaare Dybvad Bek (S), Sundhedsstyrelsens direktør, Søren Brostrøm, og Kommunernes Landsforening en opdatering på coronaretningslinjer og -anbefalinger ved det forestående kommunal- og regionalvalg.
Selvom covid-19 igen bliver klassificeret som en samfundskritisk sygdom, sĂĄ mener Kaare Dybvad, at Danmark stĂĄr et godt sted i forhold til smitten.
- Kommunerne er ekstremt velforberedte, og næsten alle vælgere er vaccineret. Derfor er det trygt og sikkert at stemme i morgen, fastslår Kaare Dybvad på pressemødet.
Skal sikre tryghed
Nordfyns Kommune er blandt de kommuner i landet, der i øjeblikket er hårdest ramt af coronasmitte.
I kommunen er der et incidenstal pĂĄ 428 - svarende til 428 smittede per 100.000 indbyggere.
Derfor gør kommunen alt for at undgå yderligere smittespredning ved kommunal- og regionalvalget, siger Vicki Møberg Torp, der er stabschef i Nordfyns Kommune, til TV 2.
- Vi er meget optaget af at sikre en høj valgdeltagelse. Derfor har vi gjort os meget umage for at sikre tryghed for borgerne og de valgtilforordnede, lyder det.
Smittede kan stemme fra bilen
Tiltagene omhandler blandt andet rigelige mængder sprit og værnemidler, samt at de stemmeberettigede holder behørig afstand.
- Kuglepennene bliver ikke liggende, men de bliver sprittet af hver eneste gang efter brug, forklarer Vicki Møberg Torp.
De enkelte stemmebokse vil også blive sprittet af hver gang, der har været fem inde for at afgive deres stemme.
Er man smittet med covid-19 vil det også være muligt at stemme tirsdag i Nordfyns Kommune.
Det vil rent praktisk foregĂĄ uden for valglokalet, hvor de smittede personer kan stemme direkte fra deres bil.
Man kan ringe på et telefonnummer, og herefter vil de valgforordnede komme ud med den fysiske valgboks, så valgsedlen kan sikres, forklarer Vicki Møberg Torp.
Anbefalinger til et trygt valg
Kommunernes Landsforening har tidligere pĂĄ mĂĄneden udsendt information om, hvordan tirsdagens valghandling i en tid med stigende coronasmitte kan blive afviklet sĂĄ sikkert og trygt som muligt.
Og anbefalingerne flugter fint med initiativerne fra Nordfyns Kommune.
De praktiske tiltag omhandler blandt andet følgende:
- Adgang til hĂĄndsprit og mundbind
- Fokus pĂĄ god plads og ekstra afstand imellem de stemmeberettigede
- Ekstra fokus pĂĄ udluftning
- Opfordring til vælgerne om selv at tage en kuglepen eller blyant med
- Borgere i øget risiko kan få lov at stemme udenfor, i telte eller fra deres egen bil