Kommunalvalg

Husene ser hyggelige ud, men de står tomme hele vinteren

For køberne er flexboliger en attraktiv måde at få en sommerbolig. For naboerne betyder det mangel på liv i gaden, og de kræver ordningen skrottet.

Om sommeren får Bøjestræde i Faaborg turister i tusindvis til at hive deres kameraer frem.

Der er både pastelfarvede huse, skæve brosten og velvoksne rosenbuske.

Men når det bliver november og tidligt mørkt, er det en anden sag:

- Når jeg kigger ud ad mine vinduer, er der altid mørkt i genbohuset. Og i huset ved siden af det. Og i huset ved siden af igen. Der bor ikke nogen om vinteren. Der er meget dødt, siger John Jensen, der har boet i det smalle, idylliske stræde siden 1977.

Husene over for John Jensens gule byhus er nemlig solgt som flexboliger. Det vil sige, at de er solgt som sommerhuse uden bopælspligt og derfor står tomme det meste af året.

- Nogle af dem bliver kun brugt en måned om sommeren og står tomme de andre 11 måneder, fortæller John Jensen.

Det er han træt af.

Og derfor er han glad for lokale folk som Klaus Thormann og Kim Laue Christensen, der længe har kæmpet mod ordningen med flexboliger.

De bor selv i byen og er stædige forkæmpere for det, som de godt kan lide ved deres by.

- Man ødelægger en velfungerende købstad, når man lader det frie marked bestemme, at de små huse i bymidten skal bruges som sommerboliger. Det går ud over skattegrundlaget, det giver færre kunder i butikkerne om vinteren, og det giver færre børn i skolen, siger Klaus Thormann om deres engagement i sagen.

De har råbt op, været i lokalavisen og har samlet over 200 underskrifter ind på torvet for at stoppe brugen af flexboligordningen i Faaborg.

Og nu, hvor alle de lokale politikere fører kommunalvalgkamp, gør de endnu et forsøg.

- Bykernen bliver jo ikke til at kende, hvis vi ikke får det stoppet, siger Klaus Thormann.

Huse, der ikke kunne sælges

Flexboligordningen blev indført i 2013 for at hjælpe helårshuse i yderdistrikterne, som der ikke var købere til, med at blive solgt som sommerhuse.

Siden er omkring 3000 boliger i hele landet solgt under den ordning, fortæller Jørgen Munksgaard Rasmussen, der er boligøkonomisk ekspert ved Videncentret Bolius.

- Kommunerne kan fravige bopælspligten, hvis de for eksempel vurderer, at der i øvrigt ikke er mangel på boliger. Og det er der typisk ikke i de yderkommuner, hvor ordningen bliver brugt mest. På den måde kan man give landdistrikterne et løft, så der ikke står så mange tomme huse, siger han.

Set fra sommerhuskøbernes synspunkt kan flexboligerne være et attraktivt alternativ.

I flere turistkommuner er kvadratmeterprisen på et sommerhus mere end dobbelt så stor som på et helårshus. Det gælder blandt andet i Faaborg-Midtfyn Kommune, der faktisk i 2020 var den kommune i landet, hvor prisforskellen på helårshuse og sommerhuse var størst, viser en undersøgelse fra boligportalen Boliga.

- Normalt er det huse på landet, tæt på skov og strand, der bliver solgt som flexboliger. Du kan sige, at det er den danske pendant til de svenske ødegårde. Og så er der nogle byer som for eksempel Faaborg og Rudkøbing, hvor små byhuse i den gamle bydel også bliver solgt på den måde, siger Jørgen Munksgaard Rasmussen.

Og det er her, ordningen vækker de største følelser.

"Miljøet dør"

For John Jensen er de tommehuse uden lys i vinduerne et dagligt irritationsmoment.

Han og de andre faste beboere i Bøjestræde har for egne penge sat en gadelampe i rustikt smedejern op på det mørke genbohus.

- Vi har tradition for at lave en masse fælles ting her op til jul. Et julearrangement med to sangkor og æbleskiver. Og vi plejer at være fælles om at sætte julepynt op. Men nu kan vi ikke få fat i folk. Nogle af dem bor i udlandet. Miljøet dør, beklager han.

Klaus Thormann og Kim Laue Christensen har længe argumenteret for, at byrådet burde tage sagen op.

- Nu er der 63 flexboliger i det gamle bycentrum, og der er flere på vej. Det er en udvikling, der skal vendes, og det er på høje tid at få begyndt, siger Kim Laue Christensen.

Han mener, at Faaborg kan lære meget af andre byer som Ærøskøbing, hvor man nu har opgivet ordningen.

- I Ærøskøbing opdagede man, at den gamle bykerne var ved at blive opkøbt af turister, og så fik man ordningen ophævet. Og nu er folk, der bor der hele året, ved at vende tilbage, siger han.

Turistkulisse

Faaborg-Midtfyns socialdemokratiske borgmester, Hans Stavnsager, bor selv i et kvarter i Faaborg, hvor der netop er blevet åbnet for muligheden for at omdanne små boliger under 75 kvadratmeter til flexboliger.

Han anerkender bekymringen, men mener faktisk ikke, at flexboligerne i byen er noget stort problem.

- Jeg ville da også selv ønske, at der var lys i alle vinduer om aftenen. Men her i Faaborg drejer det sig om nogle meget små byhuse, der ikke er indlysende familieboliger, siger han.

- Nu bliver husene vedligeholdt, så de ikke står og forfalder. Fjerner man muligheden for at købe som flexbolig, er det jo ikke indlysende, at der straks vil være andre købere, der vil bruge dem som helårshuse, understreger han.

Ifølge boligøkonomisk ekspert Jørgen Munksgaard Rasmussen har borgmesteren en pointe. Ifølge ham har ordningen langt hen ad vejen virket efter hensigten.

- Den har betydet, at nogle boliger bliver overtaget, plejet og vedligeholdt, som ellers ikke ville blive det, siger han.

For John Jensen er det imidlertid ikke nok, at husene bliver vedligeholdt, hvis de står tomme det meste af året som det, han kalder en "turistkulisse":

- Det ender med, at de vil have mig til at sidde uden for mit hus i folkedragt og med en lang pibe, mens de leder store grupper af turister ned gennem Bøjestræde. Det vil jeg sgu ikke, siger han kategorisk.