Statistikken er så grel, at kvinder tager sagen i egen hånd: - Det er pinligt
Over halvdelen af befolkningen er kvinder, men de sidder kun på en tredjedel af pladserne i byrådene.
Mens regnvåde blade klamrer sig til fortovet i efterårsblæsten uden for den gamle ejendom i hjertet af København, og varme dampe danser op fra kaffekopperne, er der ingen vaklen at spore hos de to studerende.
- Jeg stemmer på en kvinde, siger 28-årige Sidsel Larsen.
Det samme gør 26-årige Zoe Anna Skovby Burke.
- Og gerne en kvinde med en mørkere hudfarve, understreger hun.
- Selvfølgelig stemmer jeg på en, jeg er enig med og kan se mig selv i. Men jeg vil gerne nuancere det felt, der bliver valgt.
Kvalifikationer frem for køn?
De læser begge sociologi med et par fag på jura på Københavns Universitet.
Og begge ryster på hovedet over manglen på kvinder i kommunalpolitik og har overvejet, hvordan de kan gøre en forskel med deres stemme 16. november.
Men det er vel kvalifikationer frem for køn, der skal afgøre, hvem man stemmer på?
- Ja, det er, siger Zoe Anna Skovby Burke uanfægtet.
- Men man kan jo vende den om og spørge, om mænd er så meget mere kvalificerede end kvinder, at de optager to tredjedele af pladserne i Danmarks byråd?
Rasler ned af ranglisterne
De to unge kvinders argument bakkes op af statistikkerne og af en valgforsker.
Ser man ned over partiernes lister med kandidater til dette kommunalvalg, er hver tredje en kvinde.
Og spejder man ud over landets byråd og kommunalbestyrelser, optages kun hver tredje plads ved bordet af en kvinde. Det er en mindre andel end i Sverige, Norge, Finland og Island.
Samtidig er kun 12 ud af Danmarks 98 borgmestre kvinder.
I 1990'erne var Danmark på en tredjeplads i verden i forhold til andelen af kvinder i politik. I dag er vi på en 24. plads og langt, langt efter vores nordiske nabolande, der stadig er i topfem.
Det viser en få måneder gammel rapport fra Beskæftigelsesministeriet.
- Det er pinligt, siger Zoe Anna Skovby Burke, mens hun dukker sig en kende i stolen, som om hun skammer sig.
Ligestilling i 2089
Flest kvinder er der i Region Hovedstaden, hvor de optager 38 procent af pladserne, mens kvindelige kommunalpolitikere kun optager 28 procent af pladserne i den anden ende af landet i Region Nordjylland. Det viser tal fra Danmarks Statistik.
Men der er lang vej til en bedre plads i tabellerne.
I 1989 var 26,4 procent af kommunalpolitikerne kvinder, og i 2017 var det 32,9 procent. Med den hastighed går der 18 kommunalvalg, før der er ligestilling i de danske kommuner.
Det forklarer Roger Buch, der er kommunalforsker og forskningschef ved Danmark Medie- og Journalisthøjskole.
- Ser man på de seneste syv kommunalvalg i Danmark og tegner en prognose ud fra dem, er der først ligestilling i dansk kommunalpolitik i 2089, siger han til TV 2.
Derfor kan det tage 68 år, før der er lige mange mænd og kvinder i dansk kommunalpolitik. Medmindre danskerne begynder at stemme anderledes.
- Det er derfor, jeg stemmer på en kvinde, siger Sidsel Larsen.
- Forandringerne sker jo ikke af sig selv. Et byråd skal repræsentere byens borgere, og det gør de ikke, som de ser ud nu.
Bedre debat med kvinder
De to veninder mener, at flere kvinder i kommunalpolitik kunne gøre en god forskel.
- Jeg tror, det skaber en bedre debat, og at der kommer flere nuancer og perspektiver i den politik, der bliver vedtaget og gennemført ude i kommunerne, siger Zoe Anna Skovby Burke.
Det samme mener kommunalforsker Roger Buch.
- Der er mange kommunalpolitikere af begge køn, der siger, at mænd snakker enormt meget. De tager hele tiden ordet og afbryder kvinderne, og derfor ville det give nogle andre debatter og måske andre beslutninger, hvis kvinder fik lov at fylde mere, forklarer han.
Om man kan se det i beslutningerne, er der ikke forsket i. Men det ville ikke overraske ham, hvis det kunne.
Om der for eksempel var bedre trafiksikkerhed – kvinder cykler mere end mænd i hverdagen – flere grønne områder og bedre normeringer i byens vuggestuer og børnehaver. Om kommunens penge i det hele taget blev brugt anderledes.
- Det kan man sagtens forestille sig, fordi kvinder jo har en anden viden og erfaringer, siger Roger Buch.
Foran på valgdagen
Men som det er nu, er det mestendels mænd, der har ordet i debatterne og de fleste stemmer i landets byråd.
En årsag er, at der er flere mænd på stemmesedlen, og at de står højere oppe.
Men en anden årsag er, at vælgerne i overvejende grad stemmer på mænd. Selvom over halvdelen af vælgerskaren er kvinder, og kvinderne endda har en højere valgdeltagelse end mænd, scorer mænd langt de fleste stemmer.
Ser man på personlige stemmer fra valget i 2017, pegede 70 procent af mændene på en mand. Det samme gjorde 64 procent af kvinderne.
- Så hvis alle kvinder satte sig for at stemme på en kvinde ved kommunalvalget, havde vi ligestilling dagen efter valget i stedet for at vente til 2089, siger Roger Buch.
Som de to studerende affejer han argumentet om kvalifikationer frem for køn – eller rettere sagt: Han mener, at det allerede handler om køn og bør handle mere om kvalifikationer.
- Det argument er jo noget sludder, siger Roger Buch.
I stedet er der en masse historiske strukturer og fordomme om, at mænd er mere egnet til jobbet, der har sat sig fast i vores tankegods, og det gør, at mange vælgere bevidst eller ubevidst ser en mand som den mest velegnede til posten. Også selvom der er velegnede kvinder, som man er lige så enig med, på stemmesedlen.
- Det, at mænd sidder på flest af de magtfulde poster i Danmark og fylder mest i politik, er jo netop beviset på, at det ikke handler om kvalifikationer, men om køn.
Overvej en ekstra gang
Det er netop overvejelser som denne, der har sat gang i tanker og samtaler i vennekredsen omkring de to sociologistuderende.
Og den ønsker de at gøre op med.
Flere af deres venner af begge køn gransker i de her dage kandidaternes baggrund og snakker om, hvordan de med deres stemmer kan skabe mere mangfoldighed i den kommunale politik i deres kommune.
- Et samfund og en kommune er mere for alle, når alle er repræsenteret, siger Sidsel Larsen.
Og det er ikke kun kvinder, der mangler. Det er også kandidater med korte uddannelser, en mørkere hudfarve, handicap og forskellige seksualiteter.
Alle dem, der har en anderledes baggrund end den gængse, gamle, hvide mand og dermed kan bidrage til det brogede billede, som en bys befolkning i forvejen er.
For Zoe Anna Skovby Burke og Sidsel Larsen er det kandidaternes mærkesager, der afgør, hvem de stemmer på.
Men derudover bliver kandidatens køn og baggrund udslagsgivende.
- Man skal stemme på den, man er mest enig med, siger Zoe Anna Skovby Burke og ekkoer kommunalforskerens tanker.
- Men jeg tror samtidig, det er sundt at overveje, hvorfor man stemmer, som man gør. Om man ubevidst stemmer på en mand, fordi han er en mand, selvom man lige så godt kunne stemme på en kvinde.