Kommunalvalg

Kommuner bryder gammel klimaaftale og underskriver en ny

18 kommuner har ikke overholdt en international klimaaftale, som de underskrev for ti år siden. Nu har de skrevet under på en ny og lignende aftale.

Foran rådhuset i Greve er der en parkeringsplads reserveret til delebiler. Den blev oprettet som en del af kommunens ambitiøse klimaplan i 2012. Men den grå Hyundai, som holder på pladsen, da TV 2 besøger Greve, er en ganske almindelig privat personbil, som ikke bliver delt med nogen.

Den ordning, som kommunen havde med et delebilsfirma, er også for længst blevet droppet. Ligesom mange andre af de klimatiltag, som Greves tidligere borgmester Hans Barlach (K) tog for at leve op til den internationale klimaaftale Borgmesterpagten. Da Hans Barlach mistede magten, droppede kommunen klimaplanerne.

- Der er ingen, som har fulgt op på aftalen. Det, synes jeg, er rigtig ærgerligt. Når man skriver under på noget, men ikke følger op på det, så er det jo ligegyldigt, og vi er alle mere eller mindre til grin, siger Hans Barlach, der ikke længere er kandidat til byrådet.

Ikke indsendt regnskaber

Borgmesterpagten er en klimaaftale, som borgmestre fra hele verden har skrevet under på. I årene omkring 2009, da der var klimatopmøde i København, skrev 40 danske kommuner under på aftalen. De forpligtede sig til at reducere minimum 20 procent af CO2-udledningen fra kommunens geografiske område i 2020.

Derudover forpligtede de 40 borgmestre sig også til, at de ville lave en klimahandlingsplan, indsende rapporter om indsatsen hvert andet år og deltage i konferencer for at dele deres erfaringer.

Men TV 2s research viser, at 18 ud af de 40 danske kommuner aldrig har indsendt et CO2-regnskab til sekretariatet for Borgmesterpagten.

Kommuner brød borgmesterpagt

18 ud af 40 danske kommuner, der skrev under på borgmesterpagten for 2020, har ikke indsendt CO2-regnskaber til sekretariatet for borgmesterpagten, som de forpligtede til. Det er Kalundborg, Greve, Holbæk, Næstved, Sorø, Køge, Horsens, Lejre, Syddjurs, Billund, Skive, Odense, Kolding, Esbjerg, Herning, Struer, Hedensted og Faaborg-Midtfyn Kommune.

Årsagerne til, at der ikke er indsendt klimaregnskaber, varierer meget. Nogle kommuner har lavet klimaregnskaber, men har ikke sendt dem ind. Andre henviser til, at der har været tekniske problemer, eller at de ikke har fået den hjælp og støtte, de regnede med. Til sidst er der en gruppe af kommuner, som har nedprioriteret klimaindsatsen i forhold til det, som de skrev under på.

Klimasvigt

Kommunernes manglende efterlevelse af klimaaftalen møder kritik fra eksperter:

- Jeg mener, at det er et klimasvigt, at så mange kommuner ikke har indleveret et CO2-regnskab. Det er også misvisende overfor de vælgere, som har troet, at de boede i en kommune, der var ambitiøse på klima-området, siger Brian Vad Mathiesen, der er professor i energiplanlægning.Connie Hedegaard var EU-kommissær for klimaområdet fra 2009 og var derfor involveret i Borgmesterpagten og en lang række andre klimaaftaler:

- Når man sætter mål, så er det alvor. Det er ikke bare noget, vi leger. Hellere sætte mindre ambitiøse mål, og så nå dem i stedet for at sætte meget fine mål, som man ikke strammer sig an for at leve op til, siger Connie Hedegaard.

Langt fra klimamål

Essensen i aftalen handler om at reducere CO2-udslippet. Når kommunerne ikke har lavet regnskaber over CO2-udledningen er det svært at sige, hvor mange af de 18 kommuner, som har nået løftet om CO2-reduktioner i 2020.

Energistyrelsens beregninger viser dog at en række af kommunerne ikke ser ud til at nå målet. Beregningerne skal dog tages med forbehold, da de ikke er lige så nøjagtige som kommunernes egne regnskaber og kun dækker perioden 2010-2018.

Greve Kommune har i den periode sænket sit CO2-udslip med cirka 12 procent. Ifølge de tal mangler der altså stadig et stykke til at kunne dokumentere en reduktion på 20 procent i 2020.

Ny klimaaftale

Den nuværende borgmester i Greve Kommune Pernille Beckmann (V) overtog pladsen fra Hans Barlach (K) i 2014. Det var flertallet bag hende, som besluttede at droppe Greve Kommunes klimaplan fra 2009 og officielt træde ud af Borgmesterpagten i 2017.

Udover delebiler handlede planen blandt andet om ladestandere til elbiler og en grøn indkøbspolitik for kommunen.

Der kommer altid et eller andet som kan undskylde manglende handling

Connie Hedegaard, tidligere klima-kommissær i EU-Kommissionen

I august i år underskrev Pernille Backmann en ny klimaaftale for kommuner.

- Det er vigtigt fordi, vi skal jo bare kigge ud ad vinduet, og så kan vi jo se, hvordan vejret det ændrer sig, hvordan vandmasserne, de stiger, og vi har alle sammen brug for at gøre noget, fortæller Pernille Backmann til TV 2.

Sparerunde

Den nye klimaaftale hedder DK2020, og stort set alle danske kommuner har underskrevet den. Ligesom Borgmesterpagten forpligter den kommunen til at reducere sit CO2-udslip, lave en handlingsplan, indsende rapporter om indsatsen og dele erfaringer med andre kommuner.

Greve kommune overvejer i dag mulighederne for delebilsordning, opsætning af ladestandere til elbiler og en grøn indkøbspolitik. Borgmester Pernille Beckmann vil altså nu kigge på de samme tiltag, hun selv har stået i spidsen for at droppe tidligere.

- Det gjorde vi som en del af en stor sparerunde, vi havde i Greve kommune på det tidspunkt, og der havde vi brug for at sanere alle vores projekter. Nu er vi et andet sted, hvor det giver os en økonomisk mulighed for at træde ind i DK2020-fællesskabet, fortæller Pernille Beckmann.

Men hvis man bare træder ud af en klimaaftale, når man hellere vil prioritere noget andet, så virker klimaet ikke så vigtigt, som du giver udtryk for?

- Nej, jeg kan godt se, at man udefra kan sige, hvorfor trådte de ud i 2017. Tiden var en anden dengang, og Greves økonomi var anderledes, og vi trådte ud af rigtig mange fællesskaber dengang inklusiv Borgmesterpagten, siger Pernille Bechmann.

- Gamle nyheder

Esbjerg Kommune er en af de andre kommuner, som skrev under på Borgmesterpagten. Kommunen forpligtede sig til, at man ville reducere 30 procent af sit CO2-udslip i 2020 sammenlignet med 2011. Ifølge Energistyrelsens tal har Esbjerg reduceret sit CO2-udslip med syv procent fra 2011 til 2018.

Kommunen nåede aldrig så langt som til at lave en handlingsplan for, hvordan man ville nå målet. I dag har den nuværende borgmester Jesper Frost Rasmussen (V) skrevet under på DK2020-aftalen. Han overtog borgmesterposten fra sin partifælde Johnny Søtrup, som underskrev Borgmesterpagten.

- Jeg synes, det er sådan lidt gamle nyheder at begynde at grave i, hvorfor man ikke har levet op til noget, man vedtog i 2013. Jeg kan sige, at det er topprioritet i Esbjerg i dag, og det har været det i al den tid, jeg har siddet for bordenden. Vi går ind i DK2020-samarbejdet for at lave en handleplan og leve op til den, siger Jesper Frost Rasmussen.

Svar fra EU-kommissionen

TV 2 ville gerne have spurgt Borgmesterpagtens sekretariat om, hvad ideen er med en klimaaftale, når så mange ikke efterlever den. Sekretariatet henviste til EU-kommissionen, da vi bad om interview. Kommissionens talsmand på området Tim McPhie havde ikke tid til et interview. I stedet sendte han et skriftligt svar

- Der kan være forskellige årsager til, at en by kan opleve forsinkelser i forbindelse med indsendelsen. Ofte skyldes det, at de nødvendige data til afrapportering ikke er tilgængelige. Derfor er vi også fleksible med rapporteringsfristen.
(…)
Vi sigter efter at have en konstruktiv tilgang og forsøger at engagere og støtte underskrivere af Borgmesterpagten i implementeringen af ​​deres handlingsplan, skrev Tim McPhie.

Men I gik vel også ind i Borgmesterpagten med det formål at lave en handleplan og leve op til den?

- Jeg kender ikke til de konkrete bevæggrunde og præmisser fra dengang. Jeg kan bare sige, at vi er meget seriøse på det her punkt i Esbjerg Kommune i dag, siger Jesper Frost Rasmussen.

Der vil altid komme en ny mulig undskyldning

Connie Hedegaard har et bud på, hvorfor nogle af kommunerne ikke har levet op til deres forpligtigelser i Borgmesterpagten. Op til klimatopmødet i København i 2009 var der en stor mobilisering, hvor klimaet var på dagsordenen på det højeste politiske niveau, og det smitter af på resten af samfundet – blandt andet kommunerne.

Det fokus forsvandt efterfølgende.

- Der var en periode i midten af 10’erne, hvor de største politiske partier i Danmark ikke talte så meget om klima. Det var ikke det, som fyldte hos Venstre og Socialdemokratiet. Derfor er det vigtigt at sætte mål. For der kommer altid et eller andet – en økonomisk krise eller en pandemi – som kan undskylde manglende handling, siger Connie Hedegaard.