Kommunalvalg

Her er kommunerne med den værste økonomi

I landets mest forgældede kommune skylder man, hvad der svarer til mere end 120.000 kroner per indbygger.

Over en bred kam går det bedre.

Men i mere end hver tredje kommune er der kommet færre penge på kistebunden siden sidste kommunalvalg, og på Langeland er situationen så alvorlig, at man ifølge borgmesteren er nødt til at "skære ind til benet".

- I gennemsnit har kommunerne fået det bedre økonomisk, men det er meget skævt fordelt. Der er nogle kommuner, der er så presset på likviditeten, at de ikke kan yde den service, de gerne vil, siger Per Nikolaj Bukh, der er professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet.

TV 2 kigger her på kommunernes økonomi, gæld og den forskel, penge kan gøre i kommunalpolitik.

Vi kan ikke bruge penge, vi ikke har. Så det er den hårde vej

Langelands borgmester, Tonni Hansen (SF)

Et krisebudget

Vi starter ved kommunernes likviditet.

Likviditet dækker lidt forsimplet over, hvor mange penge den enkelte kommune har stående på sin bankbog og omtales nogle gange også som kassebeholdning.

Beløbet dækker ikke over kommunens samlede udgifter, men skal snarere ses som de frie midler, kommunen kan rykke rundt med og bruge til at lappe huller eller betale regninger.

Værst står det til i Langeland Kommune, hvor der er godt 2200 kroner per borger i likviditet. Beløbet er opgjort efter den såkaldte kassekreditregel, der tilsiger, at en kommunes likviditet skal være positiv som gennemsnit over det seneste år.

I praksis hedder den nedre grænse 1000 kroner per borger, før Indenrigs- og Boligministeriet sender et brev til kommunen og beder den få styr på økonomien.

Så slemt er ingen kommuner stillet i øjeblikket, men ikke desto mindre er situationen på Langeland yderst alvorlig, mener Per Nikolaj Bukh.

- Da de skulle lægge budget for 2022, kunne de slet ikke få enderne til at hænge sammen i starten. Det så ud til, at man ville løbe tør for penge, så man var nødt til at lave et virkeligt sparet budget. Et decideret krisebudget. Det er nærmest aldrig set nu tid dags, at man er nødt til at gå så hårdt til værks, siger Per Nikolaj Bukh om Langeland Kommune.

Han forklarer, at der både er nogle ydre faktorer – blandt andet at Langeland er en økommune med langt til mange arbejdspladser – og nogle beslutninger i byrådet, der har påvirket kommunens økonomi.

Borgmester Tonni Hansen fra SF betegner situationen som "svær økonomisk", men håber samtidig på mere hjælp fra staten. Alligevel er det nødvendigt at spare på flere fronter, erkender han.

Det kommer blandt andet til at gå ud over turismen, industrien, udstykningen af byggegrunde og energirenoveringen på øen.

- Vi kan ikke bruge penge, vi ikke har. Så det er den hårde vej. Vi skal skære helt ind til benet og så koncentrere os om de allervigtigste opgaver: vores ældre, vores sårbare ældre, vores børn og vores sårbare børn, siger Tonni Hansen til TV 2.

Stoppet af en aftale

I den modsatte ende er Københavns Kommune topscorer målt på likviditeten.

Kommunen har gennem det seneste årti klaret sig godt rent økonomisk, men ifølge Per Nikolaj Bukh giver det ikke frie rammer for politikerne i borgerrepræsentationen.

For mens nogle kommuner bliver begrænset af deres likviditet, er det den såkaldte servicerammeaftale mellem Kommunernes Landsforening (KL) og regeringen, der er et problem for de rigeste.

- Cirka en tredjedel af kommunerne er nødt til at kigge på deres likviditet. Resten er primært begrænset af servicerammen. De kan have nok så mange penge på kistebunden, uden at de kan bruge mere, siger Per Nikolaj Bukh.

Kommunernes serviceramme

Hvad er servicerammen?

Servicerammen er en del af den årlige aftale mellem Kommunernes Landsforening (KL) og regeringen. Her aftales det blandt andet, hvor mange penge kommunerne under ét må bruge på serviceudgifter i det enkelte år. Dette kaldes også et serviceloft.

Hvad indgår i servicerammen?

Kommunernes serviceudgifter dækker driften og udviklingen af daginstitutioner, folkeskoler, kommunernes del af sundhedsområdet, udgifter til udsatte børn og voksenhandicappede samt ældre. Derudover indgår kommunens udgifter til miljøindsatsen, veje og kollektiv trafik. Endelig er udgifter til administration også en del af serviceudgifterne, oplyser KL selv.

I økonomiaftalen for 2021 blev servicerammen fastsat til at være 267,2 milliarder kroner på tværs af kommunerne.

Hvorfor har man et serviceloft?

Servicerammen og serviceloftet er en del af budgetloven fra 2012. Formålet er at sikre "balance eller overskud på de samlede offentlige finanser og en hensigtsmæssig udgiftsstyring i stat, kommuner og regioner", som Indenrigsministeriet selv formulerer det.

Hvad er konsekvenserne?

Kort fortalt vil konsekvensen være, at hvis ikke kommunerne lever op til serviceloftet, får de færre penge fra staten. 

Rederiet og den gamle kommune

Et andet økonomisk nøgletal, der ofte bliver brugt til at bedømme kommunernes økonomi, er mængden af gæld.

Tal fra Indenrigs- og Boligministeriet viser, at når man opgør kommunernes gæld i forhold til antallet af indbyggere, så er beløbet steget i 83 af landets 98 kommuner siden 2017.

Her er det en anden økommune Samsø, der i særklasse ligger højest med en gæld svarende til mere end 120.000 kroner per indbygger.

Forklaringen er, at kommunen i 2014 skabte sit eget færgerederi, hvilket fra det ene år til det næste tredoblede kommunens gæld.

Den tredjemest forgældede kommune er Furesø i Nordsjælland, der ellers er én af de bare 15 kommuner, der har nedbragt sin gæld siden 2017.

Furesø var i mange år kommunen med mest gæld, og i 2010 løb den eksempelvis op i mere end 80.000 kroner per indbygger – næsten dobbelt så meget som den næstmest forgældede kommune på det tidspunkt.

Siden er det lykkedes kommunen at nedbringe en del af gælden, der ofte tilskrives den dårlige økonomi i den tidligere Farum Kommune, der er en del af Furesø.

Allermindst gæld har Nyborg Kommune med en gæld på 641 kroner per indbygger i 2020. Næstbedst er Tårnby Kommune, der i 2020 havde en gæld på 3000 kroner. I 2018 var kommunens gæld dog helt nede på én krone per indbygger.