Kommunalvalg 2021

Der skal meget snart ske noget nyt med inklusion i folkeskolen, siger minister efter dokumentar

Alle er tabere, når inklusionen mislykkes, siger Pernille Rosenkrantz-Theil.

Der skal meget snart ske noget nyt med den måde, inklusion fungerer på i den danske folkeskole.

Det siger undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) til TV 2 torsdag aften.

- Det er efter min mening et af de allermest alvorlige – og i øvrigt et af de sværeste – problemer, vi står overfor, lyder det fra ministeren.

Hun kalder stigningen i antallet af børn, der lider af angst, og som kommer i kontakt med børnepsykiatrien, for ”rædselsvækkende”.

Hvad er inklusion?

For nogle år tilbage kom urolige elever på specialskole. Men i 2012 kom inklusionsreformen, hvor målet var, at børn med særlige behov skulle gå i den almindelige folkeskole, så de kunne blive en del af fællesskabet.

Reformen er både før og efter vedtagelsen blevet kritiseret fra flere sider. Reformen er blevet kaldt en spareøvelse, og store dele af lærerstanden har sagt, at de ikke føler sig klædt på til at løfte inklusionsopgaven.

Torsdag har TV 2 med dokumentaren ’Smertensbørn’ sat fokus på den dagligdag, de danske skolebørn møder i folkeskolen.

I den sene nyhedsudsendelse på TV 2 torsdag aften stillede undervisningsministeren op til et kort interview om emnet.

Her sagde hun, at man kan finde svaret på skolebørns mistrivsel i de scener, som TV 2-dokumentaren viser.

153 afbrydelser på 90 minutter

I dokumentaren fik TV 2 blandt andet lov at opsætte kamera i undervisningen hos 6.a på Høng Skole. Kameraet optog uafbrudt i to lektioner.

Er uro et generelt problem i folkeskolen?

I undervisningsministeriets årlige trivselsmåling bliver samtlige danske skoleelever spurgt til uro i skolen.

Knap halvdelen af eleverne svarer, at lærerne aldrig, sjældent eller kun en gang i mellem kan få ro, når der er larm i klassen.

I en undersøgelse for Rådet for Børns Læring svarer to ud af tre elever, at de har svært ved at koncentrere sig, når der er uro i klassen.

Rasmus Alenkær er psykolog og har de sidste ti år besøgt hundredvis af folkeskoler, hvor der er uro og kaos i hverdagen. Han har også besøgt 6.a på Høng Skole.  

- På alle skoler kender man til støj og forstyrrelser i undervisningen, men jeg har lagt mærke til, at der har været en tiltagende tendens til det de seneste år, siger Rasmus Alenkær.

I løbet af de i alt 90 minutter var der 153 afbrydelser, som intet havde med undervisningen at gøre. Hele 24 minutter af de to lektioner blev alene brugt på afbrydelserne.

  • 126 gange bestod afbrydelserne af et pludseligt udbrud fra en elev
  • 13 gange rejste en elev sig op og gik rundt i klassen uden at have fået lov
  • 14 gange blev der kastet med genstande, eksempelvis puder eller bolde

Susan Hart, der er psykolog med ekspertise i børns følelsesmæssige udvikling, medvirker i dokumentaren og har fulgt 6. klassen gennem hele skoleåret. Efter at have set optagelserne er det tydeligt for hende, at klasseværelset er et ”vanvittigt kaotisk rum”.

Hun er chokeret over, at folkeskolen er nået et punkt, hvor sådanne læringsmiljøer kan finde sted uden indblanding.

6.a på Høng Skole har modtaget flere udfordrede elever, og det rejser spørgsmålet om, hvor mange udfordrede elever en klasse kan bære, hvis det skal være muligt for en lærer at styre den.

Ifølge Susan Hart er 6.a et rigtig godt eksempel på inklusion, når det er værst.

Pernille Rosenkrantz-Theil siger om dokumentaren, at ingen vinder i en sådan situation. Hverken lærere, de stille elever eller de urolige af slagsen.

Inklusion er ikke kun skidt

Ministeren mener dog samtidig, at inklusionen faktisk lykkes nogle gange. Dog skal der handles fra politikernes side, siger hun.

Det kunne være ved at sætte to-lærer-ordninger ind, hvor der er behov for det. Eller at man indsætter de rigtige speciallærere i klasselokalerne i forhold til at kunne afhjælpe børn, der har særlige vanskeligheder, siger undervisningsministeren.

- Så mener jeg også, at man i de her tilfælde skal sørge for – for alles skyld – at børnene får et tilbud af anden karakter end det at sidde i en skoleklasse, hvor der simpelthen er for meget uro omkring dem til at de kan håndtere hverdagen.

Det er ikke første gang, at Pernille Rosenkrantz-Theil varsler et opgør med inklusion i folkeskolen. Allerede kort efter sin udnævnelse til undervisningsminister i 2019 meldte hun ud, at det skulle være lettere at sende elever til og fra specialundervisning.

Du kan se dokumentaren ’Smertensbørn’ på TV 2 PLAY lige her. Og her kan du læse mere om, hvordan det gik, da TV 2 satte et kamera op i 6.a på Høng Skole.