Sygeplejerske opfordrer til kollektiv opsigelse, og i udlandet har det virket
Det var Mette Frederiksens appel til sundhedspersonalet, der gjorde ham "rasende".
Da sygeplejersker i sommer strejkede i 10 uger, lukkede regeringen og Folketinget konflikten ned med et lovindgreb.
Nu opfordrer en sygeplejerske sine kollegaer til kollektiv opsigelse.
Bag initiativet står Luca Pristed, der arbejder på Rigshospitalet og har markeret sig i debatten om sygeplejerskers løn- og arbejdsvilkår.
Derudover har han været med til at arrangere de overenskomststridige arbejdsnedlæggelser, der har fundet sted på adskillige af landets hospitaler, siden Christiansborg afsluttede konflikten mellem sygeplejerskerne og regionerne i sommer.
- Det er noget, vi gør i afmagt. Vi har haft ti ugers strejke og ti ugers arbejdsnedlæggelser, hvor vi har råbt op. Nu kan vi så se, at Mette Frederiksen stadig ikke forstår, hvordan det står til i sundhedsvæsenet, siger Luca Pristed.
Derfor har han nu oprettet en begivenhed på Facebook, der opfordrer sygeplejersker, SOSU-assistenter og jordemødre til kollektivt at sige op 30. november i år.
I skrivende stund har 37 brugere bekendtgjort, at deltager i begivenheden, mens over 400 har meldt sig interesserede i begivenheden.
Blev rasende
Opfordringen kommer i kølvandet på 10 ugers overenskomststridige arbejdsnedlæggelser blandt sygeplejersker. De var i sig selv et modsvar på, at Regeringen og Folketinget greb ind i sygeplejerskernes 10 uger lange strejke i sommeren 2021.
Regeringsindgrebet dikterede en lønstigning til sygeplejersker på 5,02 procent over tre år og nedsatte en lønkomité, der skal kulegrave sygeplejerskernes løn.
Og egentlig skulle det have været slut med arbejdsnedlæggelser og fortsat konflikt, siger Luca Pristed.
- Vi tænkte, at vi havde fået vores budskab igennem med de her arbejdsnedlæggelser, og vi havde netop tænkt os at stoppe, siger han.
Men så tonede statsminister Mette Frederiksen mandag aften frem med en appel til sygeplejerskerne om at arbejde ekstra hårdt, fordi vinteren atter var over os, og at man i den forbindelse forventede øget pres på sundhedsvæsenet.
- Jeg beder jer om, at I yder ikke bare en indsats, for det gør I fuldt ud allerede, men også en ekstra indsats, sagde Mette Frederiksen.
Og det viste ifølge Luca Pristed, at statsministeren ikke har forstået, hvordan det reelt står til på hospitalsgangene.
- Jeg blev rasende, da jeg hørte det. Det er at have så lidt respekt for det arbejde, vi har lagt de sidste to år. Det viser en manglende forståelse for, hvad sundhedsvæsenet kæmper med lige nu, siger han.
Det virkede i Finland
Og selvom det kan virke voldsomt at true med kollektive opsigelser, er der eksempler på, at det har virket i fortiden.
I 2007 lykkedes det eksempelvis ansatte i Finlands sundhedsvæsen at kæmpe sig til en lønstigning på mellem 22 og 28 procent ved kollektivt at sige op.
Her sendte uenigheder om, hvad sundhedspersonale burde få i løn, hele sundhedsvæsenet ud i en storkonflikt, som udskød operationer og sendte adskillige patienter med akutte problemer til behandling i Sverige.
Dengang sagde omtrent 12.000 mennesker op.
- Det er ikke vores ansvar
Luca Pristed vil i øjeblikket ikke komme nærmere ind på, hvor mange danske sundhedsansatte, der skal erklære sig klar til at sige op, før han selv gør det.
Han håber desuden heller ikke, at det bliver nødvendigt for ham eller andre at fuldføre de kollektive opsigelser.
- Men jeg er klar til at gøre det, og jeg håber på, at mange er klar til at følge mig, siger han.
Sagen for ham handler om, at han vil have lov til at være sygeplejerske og hjælpe mennesker, uden at det bliver krævet af ham, at han "arbejder sig selv halvt ihjel."
Hvis en masse sygeplejersker kollektivt siger op, risikerer det at få nogle meget reelle konsekvenser ude på afdelingerne, hvor det i yderste konsekvens kan komme til at betyde, at patienter kommer til at dø ude på afdelingerne. Hvad mener du om det?
- Det er ikke vores ansvar. Hvis det er livsfarligt at være patient på et dansk sygehus, fordi der ikke er personale nok, og jeg ikke gider at arbejde over hver dag, er det politikernes ansvar, siger han.
Han mener, at det er arbejdsgivernes opgave at sørge for, at sundhedsvæsenet har ressourcer nok til at sikre behandling til alle.
- Det er ikke sygeplejersken på gulvet, der efter en 54 timers arbejdsuge skal stå med ansvaret for, at en patient måske dør, hvis de ikke møder ind til endnu en vagt dagen efter, siger han.
Ifølge sundhedsminister Magnus Heunicke gør myndighederne, hvad de kan "for at forebygge, vise rettigdig omhu og sætte tidligt ind", men:
- Vi har brug for alle medarbejdere i vores sundhedsvæsen den her vinter, vi går i møde, lyder fra ministeren.