Volden eksploderer i Sverige – nu har en svensk betjent fået nok
Hannah Bergelin har næsten 20 års erfaring som betjent i Göteborg. Hun oplever, at situationen er kommet ud af kontrol og kræver politisk handling.
Klokken 05.00 en lummer morgen sidst i juni vågnede Hannah Bergelin, ved at en sms bippede ind på hendes mobil.
Beskeden var fra hendes chef, der skrev, at alle betjente, som havde vagt den dag, skulle møde ind med det samme, da en kollega var blevet dræbt af skud.
- Jeg frøs til is og blev meget bange, for at det var en nær kollega, som var dræbt. Det kunne jo være hvem som helst, siger Hannah Bergelin til TV2.DK.
Det viste sig, at der var tale om den 33-årige betjent Andreas Danman, som aftenen forinden var blevet dræbt på åben gade i en af Göteborgs bandehærgede betonforstæder Biskopsgården.
- Jeg kendte ikke Andreas privat, men havde mødt ham flere gange. Jeg følte, at det lige så godt kunne have været mig, der var blevet skudt, siger Hannah Bergelin.
Drabet på den unge betjent var kulminationen på den hidtil blodigste sommer i Sverige, som i det seneste år har været ramt af næsten daglige skudepisoder og bombesprængninger relateret til bandeopgør.
Netop den eskalerende voldsspiral i Sverige er centrum for denne uges udgave af aktualitetsprogrammet ’Kernen’.
For Hannah Bergelin blev kollegaens død dråben, der fik hende til at reagere. Hun ville gøre op med de stadig mere umulige arbejdsvilkår for politiet.
På kort tid er hun blevet symbol på den stille protest blandt de svenske betjente.
Rekord i antal skuddrab
I Sverige er kriminaliteten i de seneste fem til ti år eksploderet, og volden er blevet stadig mere rå og åbenlys i gadebilledet.
Først og fremmest er det stigende antal skudepisoder blevet en indikator for, hvor slemt det står til i de svenske forstæder, der domineres af kriminelle bander og familieklaner.
Det svenske kriminalpræventive råd offentliggjorde i foråret en opdateret rapport over udviklingen i antallet af skuddrab i 22 europæiske lande.
Hvor Sverige i starten af 00'erne indtog en bundplacering – i positiv forstand – som det fredeligste land i Europa, er situationen nu vendt helt på hovedet.
Ifølge rapporten har Sverige siden 2018 haft europarekord i antal drab med skydevåben per en million indbyggere.
I 2020 blev 47 personer skuddræbt og 117 såret under i alt 366 skudepisoder i Sverige. Alene i år har der i skrivende stund været 270 skyderier, hvor 40 er omkommet. Til sammenligning har der i Danmark kun været 1 banderelateret skuddrab i år.
De svenske politikere har hidtil afvist at drage en parallel mellem den stigende kriminalitet og den massive tilstrømning af flygtninge og migranter tilbage i 2015.
I modsætning til i Danmark, hvor den daværende regering satte bremsen i over for flygtningestrømmen, var Sverige mere imødekommende. Mens vi herhjemme modtog omkring 8000 flygtninge og migranter, lukkede svenskerne over 74.000 ind.
Ifølge Peter Suppli Bentson, som er nordisk korrespondent på Berlingske og har fulgt udviklingen i Sverige gennem mange år, tyder meget på, at banderne i de svenske storbyer har fået nemmere ved at rekruttere nye medlemmer i takt med den voksende indvandring til landet.
- Det bliver lettere at samle mennesker op, som bor mange i en lejlighed, ikke har job, mangler penge og er uden fremtidshåb. Det gør, at de er svage og lette at rekruttere, siger Peter Suppli Bentson i ’Kernen’.
Om der er en reel sammenhæng mellem indvandringen og de senere års voldseksplosion, diskuteres for øjeblikket i Sverige, både i medierne og blandt politikerne.
For politifolkene er problematikken med den stigende bandekriminalitet blevet en meget håndgribelig del af hverdagen.
Forfulgt både på jobbet og privat
Hannah Bergelin har været betjent i Sveriges næststørste by, Göteborg, siden 2002.
I sit job som hundefører er hun jævnligt ude i indvandrer- og bandemiljøerne, blandt andet når der skal foretages husransagninger for at lede efter narkotika og våben.
Hun oplever, at respekten for politiet er under nulpunktet, og at det bliver stadig mere utrygt at færdes i de bandekontrollerede områder.
- De kriminelle netværk har sat i system, at de tilkalder en masse medlemmer, så snart de ser nogle politifolk. De optræder meget aggressivt, er truende, skriger ukvemsord, går til personangreb og nægter at forlade stedet, selvom de tydeligt beordres til det, fortæller hun.
Ifølge Hannah Bergelin er det også blevet standardpraksis, at bandemedlemmerne filmer alt, hvad politifolkene foretager sig, og efterfølgende lægger filmene ud på de sociale medier, hvor de skriver ubehagelige ting om dem.
Forfølgelsen af betjentene foregår dog ikke kun, mens de passer deres arbejde, men også efter arbejdstid.
- Jeg og mine kolleger har mange gange oplevet at blive forfulgt, når vi forlader arbejdspladsen i vores private biler. Det betyder, at man altid må se grundigt i bakspejlet for at sikre sig, at der ikke er nogen, der kører efter en hjem til privatadressen. Indimellem spørger man sig selv, om det overhovedet er dét værd, lyder det fra den 43-årige betjent.
Voldsmænd bliver stadig yngre
I de senere år har Hannah Bergelin observeret en udvikling i retning af, at dem, der begår kriminaliteten, bliver stadig yngre.
- Da jeg begyndte i politiet for snart 20 år siden, fandtes der også bander, og der var også folk, der blev dræbt. Men for det første var bandemiljøet og familieklanerne ikke nær så dominerende dengang, og for det andet var de kriminelle ikke så unge, som vi ser det i dag. Ofte er de gerningsmænd, vi møder, langt under 18 år, siger hun.
I forhold til i Danmark, hvor unge under den kriminelle lavalder kan straffes hårdt, når der er tale om bandekriminalitet, er lovgivningen i Sverige fortsat uændret, så de unge er beskyttede ved en halvering af straffen. Og dét forstår bandelederne at udnytte, mener Hannah Bergelin.
- I de kriminelle netværk koster det bare et par pizzaer eller en 500-kronerseddel at få en 14-årig til at bære deres skydevåben og være håndlanger til det beskidte arbejde, lyder det fra den erfarne politikvinde, som tilføjer:
- Vi politifolk har hverken love eller værktøjer, som matcher de kriminelle, vi står overfor i dag. Der er ingen konsekvens og tydelighed i lovgivningen. Det er vældigt frustrerende som betjent at opleve, når man pågriber en gerningsmand, at vedkommende en time efter er løsladt og ude i samfundet igen.
Grænsen er nået
I dagene efter sin kollegas død 30. juni mærkede Hannah Bergelin en oprørsfølelse vokse indeni sig.
Hun stillede sig selv spørgsmål som: Hvor er vi på vej hen? Hvem er den næste betjent, der bliver dræbt? Er det mig?
Hendes konklusion var, at nu måtte det være nok.
- Som betjente forsøger vi hver dag at gøre vores arbejde så godt, vi kan. Men når vi er kommet dertil, hvor vi bliver dræbt i tjenesten, er grænsen nået. Vi kan ikke have sådan et arbejdsmiljø, siger hun.
Hannah Bergelin satte sig ved sin computer og skrev sin frustration ud i en lukket Facebook-gruppe for politiet. Her mødte hun en overvældende respons fra kolleger, der var lige så frustrerede, som hun selv.
Det gav hende idéen til at starte en underskriftsindsamling.
På kort tid fik hun i alt 3307 underskrifter fra betjente i hele Sverige, som ville have ændret forholdene. Sammen udformede de en række krav til politikerne, om hvad der skal laves om.
- Vi har jo kigget lidt på den danske lovgivning, og vi håber, at de svenske politikere kan tage ved lære af det, lyder det fra Hannah Bergelin.
Blandt de vigtigste krav er en ændring af lovgivningen, en skærpelse af straffene og indførelse af visitationszoner.
Mange af punkterne blev indført i Danmark med Bandepakken allerede sidst i 00’erne. Det har betydet, at dansk politi har fået værktøjer til at inddæmme volden betragteligt.
Kræver handling nu
Med opbakning fra kollegerne er Hannah Bergelin nu blevet frontfigur i en samlet protest fra svensk politi. De kræver, at politikerne handler nu.
Ifølge politifolkene er det dog ikke nok med lovændringer og skærpede straffe for at rette op på situationen. Der skal også gøres en langt større indsats for det forebyggende arbejde.
- Når banderne hverver medlemmer blandt børn helt ned til ni år, er det nødvendigt, at vi sætter ind meget tidligt. Vi må have et tættere samarbejde mellem skolerne, socialtjenesterne, forældrene og politiet, mener Hannah Bergelin.
Et andet stort og meget aktuelt problem for politiet, når det gælder bandekriminaliteten, er, at det næsten er umuligt at få vidner i tale.
- Der er en udbredt tavshedskultur blandt folk, der bor i ghettoområderne. Formentlig på grund af frygt. Det betyder, at det er svært for efterforskerne at opklare den enkelte forbrydelse og i sidste ende få gerningsmanden dømt, siger hun.
Hannah Bergelin øjner dog håb forude. Politikerne er begyndt at lytte, og for tiden kappes de ligefrem om at komme til at tale med hende. Hun har foreløbig drøftet politiets krav med flere partiledere og ministre.
Det forventes, at voldsproblemet og forholdene for de svenske politifolk bliver en vigtig del af valgkampen op til rigsdagsvalget i Sverige i efteråret 2022.
Kom helt tæt på begivenhederne i det urohærgede Sverige i 'Kernen' på TV 2 PLAY.