Eksperter i opråb om ældreplejen: - Vi har ikke set så store demografiske ændringer siden pesten
Frem mod 2030 vil behovet for sosu’er ifølge FOA stige med 22.000, mens antallet af plejekrævende ældre eksploderer.
Ældreplejen er lige nu et af kommunalvalgets helt store temaer i mange kommuner - med god grund.
For sektoren står over for kolossale udfordringer i de kommende år, og det er ved at være på høje tid at finde løsninger.
Sådan lyder budskabet fra en række af landets førende sundhedsøkonomer.
Flere kommuner kæmper allerede nu med at få økonomien til at række, mens det også kniber med at finde nok kvalificeret arbejdskraft.
Udfordringerne vil ifølge eksperterne kun blive større i fremtiden. Det skyldes først og fremmest, at antallet af plejekrævende ældre borgere stiger eksplosivt i disse år - og vil gøre det i mange år fremadrettet.
Det vil medføre enorme kommunale udgifter til sektoren og stor efterspørgsel på social- og sundhedsassistenter- og hjælpere, som allerede i dag er svære at rekruttere og fastholde i ældreplejen.
- Det begynder at være faretruende, og det er faktisk lidt skræmmende. Især fordi der ikke er nogen lette løsninger, siger Kjeld Møller Pedersen, professor i sundhedsøkonomi ved Syddansk Universitet.
Situationen kalder ifølge eksperterne på øjeblikkelig handling fra politisk hold, hvis kommunerne i fremtiden skal kunne opretholde samme serviceniveau som i dag.
- Vi har aldrig set så store demografiske ændringer siden pesten hærgede. Det er lige nu, at det sker, og der skulle have været reageret langt tidligere. Men man reagerer åbenbart først, når huset står i brand, siger Jes Søgaard, professor i sundhedsøkonomi ved Syddansk Universitet.
For 52 milliarder kroners sundhed og pleje i 2030
Dykker man ned i prognoserne for de kommende ti år, bliver det tydeligt, at udfordringerne er enorme.
Det skyldes primært, at antallet af borgere på 80 år eller derover ifølge KL vil stige med 60 procent - fra 272.000 i 2020 til omkring 434.000 i 2030.
Den demografiske udvikling vil ifølge KL medføre en stigning i kommunale udgifter til sundhed og pleje fra 36 milliarder i 2019 til 51,2 milliarder i 2030 svarende til 42 procent.
- Dem, der er født i 1942, bliver 80 næste år. En af de store krigsgenerationer. Når du er over 80 år, er der 50 procent risiko for at have 3 eller flere kroniske sygdomme og dermed stort pleje- og sundhedsbehov, siger Jes Sørgaard
Udviklingen vil betyde et stort behov for ekstra hænder i ældreplejen.
Ifølge nye beregninger fra FOA, der repræsenterer sosu’erne, vil der således være behov for at ansætte mere end 22.000 flere social- og sundhedsmedarbejdere i landets kommuner frem mod 2030.
En udfordring, som kommunerne allerede i dag har svært ved at løse, og som de i stigende grad forsøger at dække ved at ansætte ufaglærte.
Således viser tal fra FOA, at andelen af ufaglærte på sosu-området i kommunerne er steget fra 13 til 22 procent i perioden 2017 til 2021.
Samme tendens ses hos AE-rådet, som forventer, at der i 2030 vil være 8000 færre uddannede sosu’er i sektoren.
Eksperter: Situationen er alvorlig
Frygten er, at standarden og kvaliteten på plejehjemmene og i hjemmeplejen i løbet af de næste ti år vil falde markant.
- Det er en meget grundlæggende og helt igennem faretruende situation, som vi kan komme til at stå i, siger professor i Mickael Bech, professor i sundhedsøkonomi ved VIVE.
En situation, som vi ifølge professoren skal undgå at komme i.
- Hvis ikke vi gør noget, kan vi forestille os, at vi faktisk ikke kan levere ydelser til dem, der har allermest behov for det. Derfor er det vigtigt, at vi kommer i gang med at implementere løsninger nu, siger Mickael Bech.
Samme sang lyder fra professor i sundhedsøkonomi ved Syddansk Universitet, Kjeld Møller Pedersen, som umiddelbart har svært ved at se en løsning:
- Det er svært at komme op med det store columbusæg her. Så jeg bliver faktisk lidt opgivende, siger han.
Jes Søgaard stemmer i:
- Vi har aldrig før set ind i en tiårs periode med så stor en stigning i ældrebefolkningen. For at gøre ondt værre fik danskerne fra omkring 1975 og 15 år frem mindre lyst til at få børn. Så dem, der egentlig skulle passe dem, der bliver gamle nu, er der ikke, siger han.
Jakob Kjellberg, professor i sundhedsøkonomi ved VIVE, påpeger, at vi har kendt til udfordringerne i mange år.
- Det er lidt sent, at man kommer i gang med det her, for det er bestemt ikke, fordi at der ikke er blevet advaret om det, siger han.
Worst case scenariet er ifølge Jakob Kjellberg, at der opstår større ulighed og sammenhængskraft i samfundet, fordi at der kan komme et større skel mellem de, der har råd til at tilkøbe sig bedre pleje, og de, der ikke har.
- Ultimativt frygter jeg, at den enkelte dansker ikke føler sig tryg ved at blive gammel, siger han.
Samtidig risikerer man, at krisen i plejesektoren spreder sig til sygehusene:
- Vi har bygget vores meget effektive system op omkring en forudsætning, om at patienterne kan udskrives hurtigt fra hospitalerne, hvorefter kommunerne håndterer den efterfølgende pleje. Hvis ikke kommunerne kan klare den opgave, vil hospitalerne også sande til, siger Jakob Kjellberg.
Der findes ikke et quickfix
At der allerede er akut mangel på hænder i ældreplejen viste sig for alvor i sommer, hvor flere kommuner havde svært ved at få vagtplanen til at hænge sammen.
Blandt andre måtte Vejen Kommune bede pårørende om overbærenhed og hjælp til at passe på de ældre, fordi der ikke var personale nok.
Det er scenarier som disse, som eksperterne frygter kan brede sig i de kommende år.
Men de er alle enige om, at der ikke er noget quickfix på udfordringerne. Der er behov for et kludetæppe af velovervejede løsninger for at nå i mål, lyder det.
Fra politisk hold er der da også allerede fokus på problematikken - blandt andet blev der i sidste års finanslov afsat 0,8 milliarder kroner til øget rekruttering og fastholdelse af sosu-assistenter- og hjælpere.
Men der skal mere til, lyder det fra eksperterne:
- Vi er nødt til at forøge indsatsen. Vi har måske haft en tilbøjelighed til at snakke om udfordringerne, som noget der kom ude i fremtiden. Men fremtiden er nu, siger Mickael Bech.
Han peger på, at Folketinget som en del af løsningen også har hævet pensionsalderen, hvilket vil fastholde flere på arbejdsmarkedet.
- Det virker, men vi er nødt til at gøre endnu mere af den slags for at kunne fastholde flere, siger Mickael Bech.
Jes Søgaard mener, at man i endnu højere grad skal kigge på, hvordan man kan ændre befolkningens opfattelse af social- og sundhedsfaget:
- Man kunne gøre meget for at løfte sosu-uddannelserne. Faget skal gøres mere attraktivt og mere prestigefyldt ved eksempelvis at give mere frihed til selvtilrettelæggelse.
Kjeld Møller Pedersen er enig og foreslår yderligere at kigge mere på opkvalificering:
- Jeg mener også, at man bør interessere sig for at inddrage og efteruddanne flere ufaglærte, siger han.
Pårørende kan få en større rolle
Flere af eksperterne mener også, at det bliver centralt i langt højere grad at inddrage pårørende i ældreplejen.
Det sker allerede i flere af vores nabolande såsom Holland og Tyskland, fortæller Jes Søgaard.
- Vi bliver nødt til at tage debatten med befolkningen, om at der kommer nogle år, hvor vi må prøve nye veje. Og det bliver blandt andet, at vi også inden for familien hjælper hinanden i større grad, end vi hidtil har set, siger han.
Men mange har måske en forventning, om at når man betaler sin skat, så skal det offentlige også levere en ordentlig pleje?
- Det er rigtigt, at vi måske har nogle forventninger, om at velfærdsstaten så at sige betaler tilbage. Men det kan velfærdsstaten ikke gøre på samme måde de næste 25 år. For der er simpelthen ikke det antal mennesker på arbejdsmarkedet, som det kræver.
- Der er jo ikke nogen, der ønsker det her. Men vi er simpelthen nødt til det – vi kan ikke bare lige ændre demografien, siger Jes Søgaard.
Mickael Bech er enig og påpeger, at det er nødvendigt at få systematiseret inddragelsen de pårørende.
- Det kan jo faktisk gavne den ældre, der måske er ensom, at pårørende og lokalsamfundet kommer mere på banen. Men det kræver en grundig diskussion af, hvordan vi gør det. For det er heller ikke uproblematisk at vælte plejebyrden over på de pårørende, siger han.
Nu skal der handles, mener eksperter
Mandag 8. november har regeringen med social- og ældreminister Astrid Krag (S) i spidsen indkaldt til et møde om ældresektoren på Marienborg.
Her mødes en lang række faglige organisationer, kommunerne og andre interessenter for at drøfte fremtidens udfordringer på ældreområdet.
Men spørgsmålet er, om det er nok at blive ved med at drøfte - det er det ikke, hvis man spørger Jes Søgaard:
- Det her skal tages alvorligt, og jeg har ikke rigtig set nogen politikere komme med bud på løsninger. Presset på politikerne bliver kun større, hvis ikke der sker noget.
- Og man må erkende, at uanset hvilken løsning, man vælger, vil det have omkostninger. Vi kan ikke ændre på demografien, siger han.
Også Jakob Kjellberg opfordrer til, at politikerne kommer i arbejdstøjet.
- Jo længere tid vi udskyder de her beslutninger, jo større bliver problemerne, siger han.