Gældskaos i Danske Bank

Professor forudser millionbøde til Danske Bank efter rapport

En rapport fra Kammeradvokaten og KPMG kan koste landets største bank dyrt.

Danske Bank kan se frem til en bøde i millionklassen, fordi banken ikke har efterlevet et påbud om at stoppe ulovlig inddrivelse fra bankens inkassokunder.

Det vurderer juraprofessor på Aalborg Universitet Erik Werlauff, der har speciale i finansiel regulering.

- Man kan give klækkelige bøder, og det tror jeg også, at man vil gøre. Forbud og påbud skal efterkommes hurtigst muligt, og her er det gået næsten så langsomt som muligt, siger Erik Werlauff med henvisning til en rapport fra de uvildige undersøgere af gældsskandalen i Danske Bank.

Det er noget svineri

Erik Werlauff, juraprofessor og advokat

Fortsatte trods påbud

Finanstilsynet påbød i september sidste år Danske Bank at stoppe inddrivelse, med mindre der var en "ubetydelig risiko" for overopkrævning.

Men ifølge rapporten fra Kammeradvokaten og KPMG sker det først fra 1. december i år - altså mere end 14 måneder efter påbuddet fra Finanstilsynet.

- Det er noget svineri, påbuddet skal efterkommes, og her har banken nærmest været i den modsatte grøft og kan ikke love noget. Det er andre folks penge, siger Erik Werlauff.

- Jeg kan ikke forestille mig, at Finanstilsynet ikke giver en bøde eller melder banken til politiet, hvis de vil have bødesagen for retten, tilføjer han.

Danske Bank modtog i alt fire påbud i september 2020, efter at TV 2 og Berlingske afdækkede, at banken i årtier havde udført ulovlig opkrævning fra inkassokunder trods adskillige advarsler fra ansatte, anonyme whistleblowere og Danske Banks egen vagthund, Intern Revision.

Du kan få hele historien om gældsskandalen i Danske Bank i Operation X-programmet "Skeletterne i pengeskabet" på TV 2 Play.

Flere millioner

Ifølge Erik Werlauff er sagen unik, fordi den omfatter så mange kunder, da Danske Bank er så stor, og fordi overtrædelsen har stået på i så lang tid.

Det gør det svært at sige noget om bødens størrelse, men det bliver i millionklassen, vurderer juraprofessoren.

- Det kunne godt være en eller fem millioner, siger han.

Den store slipper lettere

Erik Werlauff har fulgt sagen om gældskaos tæt, og han er i det hele taget forundret over, at Danske Bank indtil videre ikke er blevet straffet hårdere efter årtier med forsætlig og ulovlig inddrivelse fra bankens svageste kunder.

Foreløbig har banken modtaget fire påbud og er blevet pålagt at betale for en uvildig undersøgelse af oprydningen.

Bagmandspolitiet har efter dialog med Finanstilsynet droppet at indlede en efterforskning af sagen. Det er til trods for, at Danske Banks ledelse i årtier har været bekendt med den ulovlige inddrivelse ifølge bankens egne advokater.

- En aktør på markedet kan blive så stor, at det næsten er håbløst at bekæmpe vedkommendes forseelser. Det er spørgsmålet, om det ikke er, hvad der er sket her. Den store slipper lettere end den lille, det må man erkende, siger Erik Werlauff.

Tilsynet ser på reaktioner

Erhvervsminister Simon Kollerup fra Socialdemokratiet udtalte for nylig på et samråd om sagen, at Danske Bank ville blive politianmeldt, hvis de brød påbuddene fra Finanstilsynet.

Finanstilsynet har ikke truffet afgørelse, men oplyser i en kortfattet meddelelse, at de vil nu vil "gennemgå materialet og vurdere om der er behov for yderligere tilsynsreaktioner på baggrund heraf".

Hundredvis af ansatte rydder op

Bankekspert Lars Krull fra Aalborg Universitet vil ikke spekulere i, om banken kan se frem til en bøde på baggrund af rapporten.

Ifølge Krull er der “i et vist omfang tale om påbudsbrud”, men om det er forsætligt eller ej, vil han ikke gå ind i. Han forklarer videre, at banken "i et lukket rum" kan give Finanstilsynet forklaringer på, hvordan de har brudt påbuddet.

Ifølge Krull er det positivt for Danske Bank, at banken ifølge Kammeradvokaten og KPMG bruger alle de ressourcer på at rydde op, som kan forventes.

Ifølge rapporten har banken 240 personer ansat udelukkende til oprydningsarbejdet.

Kan ikke vurdere bankens kontrol

Kammeradvokaten og KPMG skriver i rapporten, at det ikke har været muligt at lave en “tilbundsgående undersøgelse og vurdering” af Danske Banks egne kontroller.

Det skyldes, at banken først i oktober har delt den samlede dokumentation for deres ”test og validering” med undersøgerne.

Lars Krull er ærgerlig over, at undersøgerne ikke har fået de nødvendige oplysninger i tide, men siger, at det ikke betyder, at bankens egen kontrol af sagerne er forkert.

Direktør: Vi stopper inddrivelse for alle

Hos Danske Bank oplyser Peter Rostrup-Nielsen, der er chef for oprydningsarbejdet i Danske Bank, at banken ikke vil "spekulere i forskellige juridiske udfald".

Ifølge Danske Bank-chefen indførte banken sidste år et "effektivt værn" for at undgå overopkrævning fra kunder ved at sætte stop for alle, der har tilbagebetalt mere end 60 procent af deres gæld.

- Sidenhen har vi fået ny viden om omfanget og kompleksiteten i de yderligere problemstillinger, der gør, at vi nu ud fra et forsigtighedsprincip har valgt at stoppe gældsinddrivelse for alle vores inkassokunder - medmindre de selv ønsker at fortsætte, siger Peter Rostrup-Nielsen.

Omkring 100 millioner på vej til kunderne

Ifølge de uvildige undersøgere har det værn, som banken kalder "effektivt", ikke været nok for at undgå en betydelig risiko for overopkrævning. Det gælder både to af de oprindeligt fire hovedårsager, men også for de 28 nye fejl.

TV 2 har spurgt Danske Bank, hvorfor chefen for oprydningen betegner det oprindelige værn som "effektivt", når de uvildige undersøgere er uenige. I en mail fastholder banken, at det oprindelige værn var effektivt.

Foreløbig har Danske Bank kompenseret 7800 kunder med i alt 51 millioner kroner ud fra de fire hovedfejl.

Forventningen er, at de 28 "nye" fejl vil resultere i en kompensation på omkring 100 millioner kroner, men tallet er meget usikkert.